Har du en håndfuld milliarder, som du ikke skal bruge til noget foreløbig, så har en gruppe forskere en idé til, hvordan du kan spendere dem på en måde, der kommer hele verden til gavn.

Forskerne fra blandt andet Finland og Kina foreslår nemlig, at man ved hjælp af geoengineering (massive ændringer af globale processer) kan standse strømmen af is fra Antarktis og Grønland ud i verdenshavene.

Hvis vi på den måde bremser strømmen af is, kan vi ifølge forskerne give os selv et par århundreder ekstra til at få styr på CO₂-udledningen og global opvarmning, inden millionbyer i kystnære områder i hele verden kommer til at stå under vand.

Ideen er for nylig udgivet som en kommentar i det velansete videnskabelige tidsskrift Nature.

»Hvis vi ikke gør noget, vil mellem 0,5 og 5 procent af verdens befolkning blive oversvømmet hvert år efter år 2100,« skriver forskerne i deres kommentar.

Kommentaren har klimatolog og professor ved College of Global Change and Earth System Science, Beijing Normal University, Kina, og Arctic Centre ved University of Lapland, John C. Moore, som hovedforfatter.

Kan købe os tid til at få styr på global opvarmning

Lad os med det samme slå fast, at ikke alle forskere klapper i hænderne over de forslag, som John C. Moore med kollegaer har lagt frem, men mere om det senere i artiklen.

Kigger vi til at starte med nærmere på forskernes ideer, vil de bruge en masse milliarder på gigantiske byggeprojekter, som skal stoppe verdens største gletsjere i Grønland og på Antarktis i at kollapse fuldstændigt og dermed lede til store vandstandsstigninger i verdenshavene.

Forskerne vil blandt andet bruge milliarderne på at bygge undervandsmure ved Grønland, øer ud for gletsjerne på Antarktis og designe gigantiske pumpestationer, som skal dræne gletsjernes bunde for vand og forhindre dem i at glide ud i havet.

Formålet er at forhindre verdenshavene i at stige og lægge dele af eksempelvis områder i tætbeboede lande som Holland, Japan og Bangladesh under vand.

»Geoengineering kan forsinke meget af afsmeltningen, der i øjeblikket foregår fra Antarktis og Grønland, i nogle århundreder og på den måde købe os tid til at få styr på den globale opvarmning,« skriver forskerne i deres kommentar.

Kan økonomisk lade sig gøre

Omkostningerne til den slags mastodontiske byggeprojekter er selvfølgelig høje, men det bliver heller ikke nogen billig affære, hvis store byer pludselig står under vand, og millionvis af mennesker bliver til klimaflygtninge, vurderer forskerne.

Derfor kan man ifølge forskerne lige så godt få pungen frem med det samme og angribe problemet ved dets rod – altså ved de smeltende gletsjere.

»Vi tror, at man med byggeprojekter i en størrelsesorden, der er sammenlignelig med Hong Kongs lufthavn eller De Tre Slugters Dæmning, Kina, kan forsinke meget af Grønlands og Antarktis’ is i at nå havet. Vi tror, at det vil være muligt, fordi 90 procent af isen fra Antarktis og halvdelen af isen fra Grønland kommer ud i havet via hurtige, smalle gletsjere,« skriver forskerne.

Forskere kommer med tre forslag til at bremse isen i at smelte

Mere præcist kommer forskerne i deres kommentar med tre eksempler på ting, som man kan gøre:

1. Bygge en 100 meter høj undervandsmur med skrå sider på tværs af den fem kilometer brede fjor i Grønland, hvor Jakobshavngletsjeren løber ud i havet. En sådan mur kan forhindre varmt havvand i at strømme ind til gletsjeren og smelte gletsjerens base, så resten af gletsjeren brækker af og falder i havet stykke efter stykke. Forskerne forestiller sig, at man kan bygge muren i klipper og jord og beklæde den med beton for at forhindre den i at falde fra hinanden over tid.
2. Bygge øer ud for store gletsjere på Antarktis. Øerne, der vil stikke op over havets overflade, vil fysisk holde gletsjerne tilbage og begrænse, hvor meget de kan kollapse ad gangen.
3. Bore dybe huller ned i gletsjerne og få store pumpestationer til at cirkulere koldt vand rundt i bunden af gletsjerne for at forhindre dem i at smelte.

(Kilde: J. Moore et al. Design: Claire Welsh / Nature)

Vi skal gøre noget ved problemet nu

Forskerne anerkender, at deres ideer ikke er omkostningsfrie for hverken verdensøkonomien eller for miljøet.

Eksempelvis kan en stor undervandsmur ved Jakobshavngletsjeren lave kraftige forstyrrelser i økosystemet, og det kan gå ud over både fiskeri og turisme.

De antarktiske økosystemer vil måske heller ikke tage godt imod helt nye menneskeskabte øer.

Alligevel bør vi ifølge forskerne overveje forslagene nøje, fordi den slags gigantiske byggeprojekter er mulige, og fordi de kan være løsningen på en af nutidens allerstørste globale udfordringer.

»Det er såre simpelt. Vi kan enten komme til at skulle beskytte vores byer enkeltvis mod et højere havniveau, eller vi kan i fællesskab adressere problemet, der hvor det stammer fra. Selvfølgelig skal vi analysere på konsekvenserne, men den største risiko er ikke at gøre noget overhovedet,« skriver forskerne.

Forskere er skeptiske

Alle klimaforskere er formentlig enige om, at vi er nødt til at gøre noget for at stoppe tabet af is fra Grønland og Antarktis, men øer, undervandmure og store pumpestationer er ikke vejen.

Det mener i hvert fald ikke Andreas Ahlstrøm, der er ph.d. og videnskabelig chefkonsulent ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Andreas Ahlstrøm synes, at det vil være et sidespor at komme ud på, hvis vi vil forsøge at bygge os ud af de problemer, som global opvarmning skaber.

»Jeg kender godt John C. Moore, og hans forslag er en klassisk kinesisk måde at se tingene på, hvor man vil prøve at bygge sig ud af problemerne med mastodontiske byggeprojekter. Men man kan altså ikke bare bygge en mur rundt om hele Grønland,« siger Andreas Ahlstrøm.

Forskere forstår slet ikke isens dynamik endnu

En af Andreas Ahlstrøms mange anker er, at forskere slet ikke kender den fulde dynamik bag afsmeltning af is fra Grønland og Antarktis.

Derfor ved de heller ikke, hvad der vil ske med Grønlands 200 andre gletsjere, hvis man sætter en prop i den i Jakobshavn, sådan som forskeren foreslår i Natureartiklen.

Andreas Ahlstrøm mener også, at verden ikke skal underholde tanker om at bruge mange milliarder på byggeprojekter, men i stedet bruge pengene på at tage fat om problemets rod og få sænket udledningen af CO₂.

»Jeg forstår godt, at det er besnærende at lade sig lokke af løsninger, hvor vi kan bygge noget lige her og nu, men det er ikke en farbar vej. Det vil være en sovepude, som fjerner fokus fra det, som vi godt ved, at vi er nødt til at gøre,« siger Anders Ahlstrøm.

Isbjerge vil gøre byggearbejde umuligt

En anden forsker, som heller ikke mener, at John C. Moores forslag er den rigtige vej at gå, er den hollandske ph.d. og glaciolog Dirk van As fra Cryo Connect, der forbinder forskere og journalister indenfor klimaområdet.

Han mener også, at forslagene går ud over det, som er ingeniørmæssigt muligt.

For det første fortæller han, at det praktisk talt er umuligt at sejle rundt i Jakobshavn Fjord, da kæmpemæssige isbjerge brækker af gletsjeren hele tiden.

Det vil gøre det meget svært overhovedet at lave et byggeprojekt der.

»Desuden skal det være en ekstremt solid mur, hvis den skal modstå, at et isbjerg flyder ind i den,« siger Dirk van As.

På satellitbilledet af Grønland til venstre er Jacobshavn Fjord markeret. Til højre, hvor der er zoomet ind på fjorden, kan man se, at den ser ud til at være dækket af is, fordi store isbjerge hele tiden brækker af gletsjeren. (Grafik: Google Earth)

Vil smadre økosystemerne

Det samme problem ser han vedrørende at bygge øer foran gletsjerne på Antarktis.

Problemet er, at mens sådanne store byggeprojekter finder sted, vil store isbjerge brække af gletsjerne og flyde lige ind de skibe, maskiner og så videre, som forsøger at bygge en hel ø op fra bunden af.

Eksempelvis brækkede der i 1956 et stykke af Antarktis af, som var på størrelse med Belgien, hvilket sætter udfordringen i perspektiv.

Desuden vil både byggeprojekterne og øerne i sig selv smadre de skrøbelige økosystemer i havet omkring Antarktis.

»Jeg er normalt åben for forslag, men før jeg ser nogle studier, som underbygger, at det her er en god idé, vil jeg fortsat være meget skeptisk omkring flere elementer i det, som er skrevet i artiklen,« siger Dirk van As.