Forskerne ombord på Grønlands Naturinstituts skib måbede noget, da en højrød dybhavsål, som de aldrig havde set før, pludselig dukkede op i nettet på en fisketur ud for Grønlands sydøstkyst i 2013.
»Jeg kunne ikke tro det, da jeg så ålen i nettet,« siger ph.d. og marinbiolog ved Grønlands Naturinstitut Jan Yde Poulsen, som befandt sig på båden, da gæsten fra dybhavet blev trukket op.
»Den her ål var fuldstændig unik. Den var knaldrød, men da vi tog den ud af nettet og lagde den i en spand, løb det røde pigment ud af den, så vandet blev farvet.«
Via DNA-analyser kan Jan Yde Poulsen og resten af forskerteamet afsløre, at ålen ikke er i familie med nogle andre kendte dybhavsål.
Helt ny familie af dybhavsål
Ålen repræsenterer en helt ny familie, der har fået navnet den pelagiske røde sneppeål på dansk, og derved stiger antallet af kendte ålefamilier fra 19 til 20. Før kendte man kun fire ålefamilier fra dybhavet, men nu er det steget til fem. Resultatet er lige udgivet i det videnskabelige tidsskrift Plos One.
Selvom der kun er fundet i alt seks eksemplarer af ål fra familien pelagisk rød sneppeål, er der ifølge Tom Fenchel, der er professor emeritus i marinbiologi ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, ingen tvivl om, at det er en ny ålefamilie, man har opdaget:
»Den nye ål adskiller sig så meget fra andre familier i sit udseende og DNA, at der ikke er nogen tvivl,« siger han, efter at have læst den videnskabelige artikel. Han har ikke selv har deltaget i studiet.
\ Om navnet:
Det latinske videnskabelige navn på den pelagiske røde sneppeål er Neocyema erythrosoma, men Jan Yde Poulsen har brugt navnet pelagisk rød sneppeål på dansk.
- Pelagisk betyder, at ålen lever i frie vandmasser modsat på bunden af søer, have og vandløb.
- Rød henviser til ålens farve.
- Ordet ’sneppe’ kommer af, at ålene hedder ’snipe eels’ på engelsk. ’Snipe’, betyder dobbeltbekkasin, en vadefugl med et langt næb. 'Snipe' kommer af, at en del sneppeåle i andre dybhavsfiskefamilier har lange, fugleagtige kæber. Derfor har man valgt navnet ’sneppe’.
Hvorfor er ålen rød?
Især ålens kulør vækker opmærksomhed:
»Ålens knaldrøde farve gør den unik. Det er den eneste ålefiskeart ud af de 800 kendte, der har den dybe røde farve, så på den måde adskiller den sig meget fra sine artsfæller,« siger Jan Yde Poulsen.
Der er som sådan ikke noget mærkeligt i, at dybhavsfisk, der lever mere end 1.000 meter under havets overflade, er røde. Der er nemlig forskel på, hvor langt forskellige farver når ned. Rødt lys bliver hurtigt opslugt af dybt vand, hvilket får røde fisk til at se grå eller sorte ud. På den måde kan de potentielt undgå at blive byttedyr.
Hvis dybhavsfisk var lyseblå, ville det være en ulempe, fordi blå er en farve, man kan se dybt nede i vandet.
Men det forklarer ikke, hvorfor de resterende fire kendte dybhavsålefamilier så ikke også er røde, hvis det forhindrer dem i at blive spist.
Hvorfor det kun er den pelagiske røde sneppeål, der er rød, forbliver en gåde.
\ Læs mere
Ved første øjekast et usandsynligt resultat
Til gengæld ved man nu meget om ålens DNA.
Vejen til bestemmelsen af ålen var et langt detektivarbejde, der netop krævede DNA-analyser. Efter den blev fundet som blind passager på dækket af Grønlands Naturinstituts forskningsskib i 2013, tog Jan Yde Poulsen den første DNA-prøve af fisken.
Prøven viste, at ålen DNA-mæssigt var mere end 20 procent forskellig fra andre kendte ålefisk, og det er meget sjældent, at man finder hvirveldyr, der varierer så meget i deres DNA i forhold til deres formodede slægtninge.
Resultatet fik Jan Yde Poulsen til at droppe projektet et stykke tid. Han havde lavet DNA-analyser af mange fiskefamilier, og var aldrig stødt på så stor DNA-variation før. Derfor troede han, at DNA-prøven var blevet forurenet i laboratoriet, og at resultatet var misvisende.
Ved et tilfælde tog Jan Yde Poulsen en ny DNA-prøve af ålen nogle år senere. Resultatet forblev det samme, hvilket indikerede, at der ikke havde været fejl i den første prøve.
DNA gav svaret
Så begyndte projektet at rulle.
Sammen med et team af tyske og japanske forskere begyndte Jan Yde Poulsen så at producere mere DNA fra ålen. Det gøres ved at tage ålens DNA og lave mange kopier, så man har mere DNA-materiale at arbejde med.
De lavede DNA-testen baseret på cellens mitokondrie-DNA, som er små organceller, der sidder inde i cellerne på levende organismer og danner vores energi til at bevæge sig, ånde og leve. Mitokondrie-DNA i dyr indeholder cirka 16.000 til 17.000 basepar, som er de koder, man bruger til at aflæse DNA. Hvordan baseparrene er sat sammen, koder nemlig ens DNA.
Dyrs celler kan rumme store mængder mitokondrie-DNA. Derfor kan det være en fordel at arbejde med den form for DNA, fordi det er nemmere tilgængeligt end den resterende form for DNA, der er meget større og mere komplekst.
Hvor normalt er det at finde en ny dyrefamilie?
Ifølge Jan Yde Poulsen er fundet af en ny ålefamilie meget usædvanligt:
»Fundet af en helt ny ålefamilie svarer hos pattedyrerne til, at man finder en helt ny familie af gnavere eller hvaler – det sker ikke hver dag,« siger han om sit fund.
Marinbiolog Tom Fenchel er dog ikke enig:
»Naturvidenskabens rolle er at beskrive og forstå verden, som den er, og man ved aldrig, hvornår et fund bliver nyttigt i fremtiden. Men fundet af en ny fiskefamilie er specielt overraskende i sig selv. Det er interessant for folk, som går op i dybhavsfisk, men der er ingen umiddelbar nytteeffekt,« siger han.
Jan Yde Poulsen står dog ved, at fundet er vigtigt:
»Det er rigtigt, at der sikkert er mange ukendte familier i dybhavet, så fundet vælter ikke noget i sig selv. Men det bygger en mere korrekt forståelse af evolutionen op. Det viser også, hvor lidt vi ved om dybhavet og vores egen planet, at fundet af nogle enkelte eksemplarer af ål kan omstrukturere klassifikationen, altså måden ålene er beslægtede på, så let.«
Dybhavet forbliver en gåde
Den pelagiske røde sneppeål er tidligere observeret, men før det nye studie, vidste man ikke, at ålene tilhørte en helt ny familie. Man troede, at de andre eksemplarer var en del af familien af almindelig sneppeål, en anden af dybhavsets ålefamilier. Der er kun fanget seks voksne eksemplarer af den pelagiske røde sneppeål på verdensplan og bare en enkel larve, som blev fanget i Sargassohavet ud for Nordamerika i 2011.
Ålen formodes at leve nede på ekstreme dybder, over 1.500 meter nede, hvor intet lys fra solen slipper ned. Det er både dyrt og besværligt at trække fisk op fra sådanne dybder, så der bliver sjældent iværksat forskningsprojekter.
Når det så endelig lykkes et forskningshold at hive dybhavsfisk op, dør de, så snart de kommer op til overfladen, blandt andet på grund af temperaturforskellen.
Det sker, at dybhavsfisk går i nettet på kommercielle fiskerbåde, men den pelagiske røde sneppeål bliver kun 16 centimeter lang. Når den endelig forvilder sig ind i fiskerbådenes net, ryger den derfor let ud gennem de brede masker igen, og forsvinder tilbage i dybet.
\ Læs mere
\ Kilder
- 'Resolving deep-sea pelagic saccopharyngiform eel mysteries: Identification of Neocyema and Monognathidae leptocephali and establishment of a new fish family 'Neocyematidae' based on larvae, adults and mitogenomic gene orders', Plos One (2018)
- Jan Yde Poulsens profil (LinkedIn)
- Tom Fenchels profil (KU)
