Herreløse katte i Danmark: Hvor mange er der, og hvordan er deres velfærd?
I lang tid har tallet 500.000 floreret – både i dyreværnsorganisationer og i mange medier.
Men nu har forskere fra Københavns Universitet undersøgt, om der overhovedet er så mange herreløse katte i Danmark, og de har publiceret to fagfællebedømte artikler i tidsskriftet Animals.
Konklusionen lyder, at der i Danmark lever langt færre herreløse, ikke-socialiserede katte – såkaldt ‘vildkatte’ – end hidtil antaget. Og størstedelen af dem synes at have et godt helbred.
»Vi har estimeret, at der i alt er omkring 89.000 herreløse katte i Danmark, hvoraf omkring en tredjedel er socialiserede, og to tredjedele er ikke-socialiserede. Bestanden af herreløse, ikke-socialiserede katte er altså, hvis vores beregninger holder stik, langt mindre, end hvad man hidtil har antaget,« siger Peter Sandøe, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Han har ledet ‘Projekt Vildkat’, men bag sig har han en større gruppe forskere og studerende – nogle med forstand på forskellige dele af dyrlægefaget og andre med forstand på modellering af dyrepopulationer.
Og selvom nogle ikke-socialiserede herreløse katte i Danmark har sundhedsrelaterede velfærdsproblemer, så har flertallet efter alt at dømme en god velfærd:
- 54 procent af kattene havde ingen sundhedsproblemer overhovedet
- 83 procent havde ingen alvorlige problemer
- Samtidig konstaterede forskerne, at 89 procent af kattene enten var normalvægtige eller let overvægtige
\ Herreløse katte
Næst efter hunden er katten det mest udbredte familiedyr i Danmark. Men der lever også katte, som ikke er familiedyr, de såkaldte herreløse katte, der kan opdeles i to grupper:
- De socialiserede herreløse katte er født og opvokset tæt på mennesker. De er typisk blevet socialiseret til mennesker i den sensitive periode: fra de er to uger, til de bliver syv uger gamle. Disse katte kan ende i et privat hjem – enten ved hjælp af dyreinternaterne eller ved at kattene selv finder nogle nye mennesker at bo hos.
- De ikke-socialiserede herreløse katte er derimod født og opvokset uden tæt kontakt til mennesker. De er ‘vilde’ i den forstand, at de som udgangspunkt holder afstand til mennesker og ikke let kan håndteres. Disse katte egner sig ikke til at blive placeret i et hjem. De kan efter at være blevet kastreret eller steriliseret placeres i såkaldte kattekolonier, hvor nogle foderværter holder øje med dem, men rigtig mange af dem ender med at blive aflivet.
Kilde: Peter Sandøe
Forsker: Godt med nye studier
Det er rigtig godt, at der nu også kommer større, danske studier om herreløse katte, mener pattedyrekspert Tommy Asferg, seniorbiolog emeritus ved Aarhus Universitet.
»Der går og har gået mange myter om herreløse katte, så det er rigtig fint, at der nu er kommet det her center på Københavns Universitet, som Peter Sandøe leder, hvor der skal forskes i familiedyr – herunder også de herreløse katte,« siger han.
Det er ikke bare godt at vide, at det reelle antal herreløse katte er væsentligt mindre end de 500.000, der har floreret i mange år. Det er også overraskende, at deres sundhedstilstand tilsyneladende er så god, påpeger Tommy Asferg.
»Når man kender problemernes omfang, kan man bruge de midler, der er til rådighed, til at forbedre vilkårene for de herreløse katte på en mere målrettet og effektiv måde. Og problemerne ser ikke ud til at være så store, som man har troet,« siger han.
Projekt Vildkat – sådan har forskerne gjort
‘Projekt Vildkat’ har undersøgt to centrale spørgsmål vedrørende de herreløse katte:
- Hvor mange er der af dem?
- Og hvordan er deres velfærd?
Svaret på det første spørgsmål baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse på tværs af Danmark.
I 94 tilfældigt udvalgte sogne blev et tilfældigt antal veje i villaområder, sommerhusområder og landområder udvalgt. Data blev indsamlet af 112 veterinær-studerende, der gik fra hus til hus i en weekend i oktober 2020.
I villaområderne var de studerende blevet instrueret i at ringe på i hvert femte hus, på landet og i sommer-husområderne blev der ringet på i alle huse. De personer, der på hver af de tilfældigt udvalgte adresser i de tre habitater var hjemme og villige til at deltage, besvarede spørgeskemaet. I bymæssig bebyggelse og i industriområder blev spørgeskemaerne sendt til ejendomsforeninger/selskaber og virksomheder via mail.
Forskerne har også lavet territorie-undersøgelserne med gps-halsbåndene, forklarer Peter Sandøe.
»Ejere af katte blev rekrutteret via bekendte til de medvirkende studerende og via diverse Facebook-grupper. Der deltog 59 katte, og data blev indsamlet i perioden mellem 30. juli 2021 og 6. november 2021. Vi bruger altså ejerkatte her; men den videnskabelige litteratur viser, at der ikke er den store forskel mellem, hvor langt ejerkatte og herreløse katte går,« siger han.

Svaret på det andet spørgsmål bygger på obduktioner af herreløse, ikke-socialiserede katte – undersøgelser af 598 katte, som var blevet aflivet af enten Dansk Dyreværn Århus eller Kattens Værn.
Ved obduktion blev det undersøgt, hvor meget fedt kattene havde på kroppen, og hvilke skader og synlige sygdomme de havde. Gennem laboratorieprøver blev forekomsten af to alvorlige virussygdomme (FIV, ‘katte-AIDS’, og FeLV, en form for kræft) undersøgt. Endelig blev det undersøgt, hvor mange lus, lopper, flåter og øremider, der var på hver kat.
Hvert muligt fund af et sundhedsproblem valgte forskerne at graduere som henholdsvis mindre fund og alvorlige fund. Et eksempel på et alvorligt fund er, at en kat er afmagret, mens et eksempel på et mindre fund er, at katten er tynd. Jo flere fund og især jo flere af de alvorlige fund, jo større problem for kattene.

Væsentlige usikkerheder, men dog en systematisk beregning
Selvom forskerne fra Københavns Universitet nu kommer med et mere retvisende estimat, er det selvfølgelig vigtigt at nævne, at der er usikkerheder forbundet med studiet. Det påpeger Peter Sandøe selv.
»Da den væsentligste af usikkerhederne peger på, at der er flere herreløse katte, end vi estimerer, mener vi, at der samlet set er grund til at tro, at vores estimat nok er i underkanten,« siger han og tilføjer:
»Vi er dog af den klare overbevisning, at vores estimat, selv om det nok er for lavt, ikke er langt fra det reelle antal, hvilket omvendt betyder, at den hidtidige påstand om, at der i Danmark skulle være 500.000 ikke-socialiserede herreløse katte, ikke holder.«
Men selvom estimatet er behæftet med en væsentlig usikkerhed, er det et resultat af en beregning ud fra systematisk indsamlede data fra tilfældigt udvalgte sogne fordelt over hele landet.
»Derimod kan det gamle, udokumenterede skøn på 500.000 herreløsekatte ikke med rette kaldes et estimat i videnskabelig forstand. Det er snarere – uden at det skal opfattes som nedladende – det, som i gamle dage hed ‘et slag på tasken’,« siger Tommy Asferg.
Og desuden er disciplinen »noget af det allersværeste«, forskere kan kaste sig ud i: at beregne en bestands størrelse for en eller anden pattedyrart i et helt land.
»Nu er jeg selv pattedyrmand, og jeg har været vant til hele tiden igennem mit professionelle liv at blive spurgt, blandt andet af journalister: ‘Hvor mange har vi af den her art?’ Når vi taler om pattedyr, hvis man ser bort fra harer og egern, så er de fleste jo nataktive. Det vil sige, at vi ikke kan tælle dem i dagslys, men skal bruge særlige metoder – som gps-mærkninger og nat-observationer,« siger han og tilføjer:
»Det bliver stikprøver, som man må forsøge at ekstrapolere ud fra. Det er jo så det, de gode mennesker har gjort i den her sammenhæng. Og der er, som de selv påpeger, og det skal de have ros for, usikkerheder ved det.«
Myten beror på et notat fra 1987
Myten om, at der i Danmark skulle være 500.000 herreløse katte, og at størstedelen af dem skulle være nødlidende, har længe floreret i medierne og den offentlige debat.
Dr.dk skrev for eksempel i 2014 artiklen ‘Kattepine: 500.000 herreløse katte strejfer løs i Danmark‘ om, at antallet af herreløse katte i Danmark næsten er på niveau med antallet af ejerkatte.
I artiklen står der også, at dyreværnsforeninger landet over var gået sammen om at skabe fokus på det store katteproblem med kampagnen ‘Danmark svigter kattene’.
Men den her myte er baseret på et skriv helt tilbage fra 1988, da Justitsministeriet i 1987 nedsatte et udvalg til at forbedre den dyreværnslov, der gik forud for den nuværende dyrevelfærdslov:
»Der findes ingen officielle oplysninger om antallet af katte i Danmark. Udvalget skønner dog, at der findes omkring 500.000 vilde katte i byer og sommerhusområder. Der er ofte tale om katte, der på et tidspunkt er erhvervet som kæledyr, men som siden er blevet overladt til sig selv. De er ofte syge og forkomne på grund af kulde og mangel på føde.« (Justitsministeriet, 1988)
Det er et gammelt tal, og måske var der flere herreløse katte for 44 år siden, end der er i dag. Men tallet skyder langt over målet i forhold til den nuværende situation, viser forskerne fra Københavns Universitet med deres nye studie.
»Der lever som bekendt ikke egentlige vildkatte i Danmark – så det, der i citatet omtales som ‘vilde’ katte er efter alt at dømme ikke-socialiserede, herreløse katte,« siger Peter Sandøe og tilføjer:
»Påstanden om de 500.000 ‘vilde’ katte bliver stadig jævnligt gengivet af både dyrevelfærdsorganisationer og dyrlæger; og det samme gør oplysningen om, at en stor del af de herreløse katte er syge og forkomne.«
Tallet 500.000 er før blevet udfordret
Myten er dog blevet udfordret før.
Mediet Tjekdet.dk har blandt andet skrevet i artiklen ‘Er der 500.000 herreløse katte i Danmark?‘ på baggrund af en en kampagnevideo, som organisationen Anima, der kæmper for dyrs rettigheder og vilkår, har lagt på Facebook.
I videoen, der i dag er set mere end 900.000 gange, opfordres seerne til at skrive under på, at der er brug for en ny kattelov i Danmark, så vi kan undgå, at så mange katte ender uden et hjem, skriver Tjekdet.
Ifølge mediet er der dog ikke »skyggen af bevis for, at der er 500.000 katte, som mangler et hjem. Der kan være langt færre eller langt flere.«
Til TjekDet udtalte Peter Sandøe, at der ikke er nogen, der kender problemets omfang: »Der er ikke skyggen af fagligt belæg for det tal, der cirkulerer. Og der er ikke nogen, der ved, hvor mange herreløse katte, der reelt er derude,« sagde han.
Derfor er det ifølge Therese Servé Wilbert, direktør i Kattens Værn, også godt nu at have et realistisk tal på det.
»Det har vi manglet. Vi har jo brugt 500.000 i flæng, for det var, hvad der var,« siger hun.
Kattens Værn har blandt andre dyreværnsorganisationer været med til at finansiere studierne. Og det er godt at vide, at problemet ikke er så stort, som de længe har antaget, fortæller Therese Servé Wilbert.
»Vores daglige arbejde handler jo – som én af de eneste foreninger – om de her ikke-socialiserede, herreløse katte. Så det er dejligt at vide, hvad vi er oppe imod. Og at vi ikke har så langt i mål, som hvis der var en halv million af dem.«
\ Læs mere
\ Kilder
- “Estimating the Population of Unowned Free-Ranging Domestic Cats in Denmark Using a Combination of Questionnaires and GPS Tracking”, Animals (2022), DOI: 10.3390/ani12070920
- ”How Serious Are Health-Related Welfare Problems in Unowned Unsocialised Domestic Cats? A Study from Denmark Based on 598 Necropsies”, Animals (2022), DOI: 10.3390/ani12050662
- Peter Sandøes profil (KU)
- Therese Servé Wilberts profil (Kattens Værn)
- Tommy Asfergs profil (AU)