Nyheden vil for nogle føles som 1.306 kriblende ben henover struttende pukler af gåsehud, imens det for andre krabler i kroppen af begejstring.
Sidstnævnte gælder i hvert fald en ivrig Henrik Enghoff, professor ved Statens Naturhistoriske Museum, KU, der i øvrigt har fagfællebedømt den nye artikel udgivet i Nature Scientific Reports.
»Det er helt vildt det her. Den har over 1.300 ben, altså næsten end en fordobling af den tidligere rekordholder!«
Forskerne bag studiet har kaldt den nye art fra Australien med 1.306 ben for Eumillipes persephone.
Den er fjernt beslægtet med Illacme plenipes, som lever i Californien, USA, og altså før kunnet kalde sig tusindbenet med flest ben på hele 750 styks.
Eumillipes persephone blev fundet i Goldfields-Esperance regionen i Vestaustralien og er 0,95 millimeter bred og 95,7 millimeter lang.
Tusindben fødes med ganske få ben
Hvordan er det nu lige, at et leddyr som E. persephone ender med at krible rundt på 1.306 ben?
Jo, hver gang tusindben skifter hud, så kommer der flere ben til. Så hvis ikke E. persephone var blevet fanget, kunne den over tid have fået endnu flere ben.
Det er meget forskelligt, hvor ofte tusindben skifter hud, men ingen aner endnu, hvor tit det sker hos denne nye art så dybt nede i jorden.
»Det sjove ved det er, at når tusindben kommer ud af ægget, har de kun seks eller otte ben. Så vokser de op og skifter hud, og så får de flere og flere og flere ben,« fortæller Henrik Enghoff.
»Nogle arter når et endeligt antal ben, hvor de ikke får flere. Mens andre grupper af tusindben, som den her australier tilhører, ikke har nogen bagkant.
De kan blive ved med at få flere og flere ben, til de kommer af dage,« siger han.
\ Om tusindben
Tusindben er et leddyr, der er fra et par mm til knap 30 cm lange.
Kroppen består af et stort antal næsten ens led, hvoraf de fleste bærer to par ben.
Der kendes ca. 10.000 arter af tusindben, heraf 43 fra Danmark.
Kilde: Lex.dk
Man ved ikke, hvor gammel den her gruppe af tusindben, som E. persephone tilhører, bliver.
For vi har størst kendskab til de europæiske tusindben, som ikke bliver mere end op til ti år gamle.
»Så hvordan det hænger sammen med den her lange australier, og hvor gammel den er - det tror jeg ikke, der er nogen, der har en anelse om,« siger Henrik Enghoff.
Det ville umiddelbart også være svært at finde ud af. For man skulle i så fald holde E. persephone i fangenskab og sørge for de helt rigtige vilkår, som den har dybt nede i jorden, hvor dens naturlige habitat er.
Tusindben med mange ben tilhører speciel gruppe
E. persephone tilhører ligesom sin fjerne slægtning I. plenipes - altså den tidligere rekordholder i flest ben - en særlig gruppe af
tusindben, som er kendetegnet ved at have rigtig mange ben. Gruppen kaldes Colobognatha.
»Alle tusindben, som har over omkring 500 ben, de tilhører denne gruppe,« fortæller Henrik Enghoff.
Tusindben fra denne gruppe har man fundet i blandt andet Sydafrika, Californien og Australien, men Henrik Enghoff har også selv været på eventyr og fundet et eksemplar.
»Personligt har jeg fundet en på 650 ben i Thailand. Så det er ikke nødvendigvis i Australien, den næste rekordholder skal findes.«
Danmark går fri
Skulle du sidde og være nervøs for, eller måske som Henrik Enghoff håbe på, at sådan et leddyr med over tusind ben skulle dukke op derhjemme, så kan du nok nå at blive lang i ansigtet.
Danmark er nemlig fattig på fauna og tusindben, her er ikke særligt varmt, og istiden udraderede alting for omkring 10.000 år siden.
De ting, vi ser i Danmark i dag, er derfor planter og dyr, som har spredt sig fra lande syd eller østpå og op til os i løbet af de sidste 20.000 år. Derfor har der ikke været tid til at udvikle noget specielt tusindben i Danmark.
»Jeg vil anse det for værende mere end usandsynligt, at man ville finde en her i Danmark,« slutter Henrik Enghoff.
