Flagermus skråler i takt med deres vingeslag og sparer energi

Flagermus laver nogle af de højeste lyde på land og i luften.

For at kunne være gode jægere skal de kunne kalde rigtig højt, fordi de så kan finde små insekter på lang afstand ved hjælp af deres biosonar.

Men at lave høje lyde er ’dyrt’, specielt når man som flagermus typisk vejer under 50 gram. For at spare på energien bruger de et trick, som vi kender fra løbeturen:

Vi kobler rytmisk vores åndedrag til vores bevægelser. På samme måde kobler flagermus sine udåndinger sammen med vingeslagene. Og så skråler de allerhøjest, når de puster ud.

Så længe de kalder, hver gang de slår med vingerne, kan de skråle løs nærmest helt gratis.

Flagermusen oplever verden i ekstra høj opløsning

Problemet opstår, når de nærmer sig et flyvende insekt. Det kræver en hurtig reaktionsevne og en høj opdatering på, hvor insektet er, og hvor hurtigt det flyver.

Faktisk oplever flagermus i de situationer verden i en højere tidsopløsning end den seneste James Bond-film.

Du kan selv undersøge, hvilken effekt tidsopløsning har på, hvordan du oplever verden, her.

Oplev verden som en flagermus, når den finder vej (10 billeder per sekund), og når den skal fange insekter (over 120 billeder per sekund).

For at kunne have så høj en tidsopløsning til at fange insekter har flagermus udviklet de hurtigste muskler i verden blandt pattedyr.

Det tvinger dem til at bryde deres energi-effektive rytme ved at kalde mange gange per vingeslag.

Det skaber et problem, som minder om dét, der opstår, når man skal snakke under løbeturen: Man bliver typisk mere stakåndet, og det bliver ligesom lidt hårdere. Det koster altså mere energi.

Hvordan vilde flagermus balancerer denne udfordring, har vi svaret på i et nyt studie. Her har vi vist, at flagermus sparer på energien ved at kalde hurtigt meget sjældent.

Og når de endelig gør det, kalder de meget lavt.

En mester i at bruge energien på det vigtigste

Samtidig viser det sig, at de kun bruger de superhurtige kald i cirka to procent af en nats jagt. De er altså super dygtige til at undgå at spilde energi unødvendigt.

De sparer på energien, når de skal transportere sig selv og kender vejen og bruger ekstra energi, når det vigtigste sker – når de skal reagere hurtigt under jagt.

Hvis du kan lære noget af flagermusen, er det at fokusere udelukkende på det vigtigste og ikke bruge energi eller hjernearbejde på andet end det absolut nødvendige.

Evolutionært virker det i hvert fald til, at flagermusene har fat i noget – de har fløjet rundt og domineret nattemørket i 65 millioner år.

Vores næste studier skal vise, hvordan energibalancen ændres for de flagermus, hvis levesteder i større og større grad påvirkes af menneskeskabt støj.

Dette studie er støttet af et Carlsberg Semper Ardens legat til Peter Teglberg Madsen.