Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Fiskere finder sjældent to-hovedet marsvin

marsvin pattedyr hav havpattedyr siametrisk tvilling to-hovedet danske kyster

Hollandske fiskere fik sig noget af en overraskelse, da de fandt et marsvin med to hoveder. Det er kun tiende gang i verdenshistorien, at der er fundet siametriske tvillinger blandt havpattedyr. (Foto: Henk Tanis)

Annonce:

Et par fiskere omkring Hollands kyster fik sig forleden noget af en overraskelse, da de kiggede deres net igennem.

Blandt fangsten var nemlig et to-hovedet marsvin med én fælles krop. De blev så forskrækkede, at de smed fangsten tilbage i vandet. Heldigvis nåede de at tage en masse billeder, som forskere nu undersøger.

Det er kun tiende gang, at der er registreret siametiske tvillinger blandt havpattedyr, skriver newscientist.com.

I et nyt studie, der netop er publiceret i tidskriftet Deinsia, har forskere fra Erasmus MC University præsenteret det sjældne fund.

»Vi ved, at tvillingerne døde kort tid efter fødslen, fordi deres hale ikke var blevet stiv, hvilket er nødvendigt for nyfødte delfinarter, for at de kan svømme,« fortæller Erwin Kompanje, der er lektor i klinisk forskning ved Erasmus MC University og medforfatter på det nye studie, ifølge newscientist.com.

Derudover vendte tvillingernes finne den forkerte vej, hvilket normalt ændrer sig, når marsvin kommer i vand. På billederne kunne forskerne også se små hår på tvillingernes overlæber, som normalt falder af kort efter fødslen.

De to tvillinger har altså ikke nået at overleve længe, efter at de blev født, og forskerne mener, at de formentligt allerede var døde, da fiskerne smed dem tilbage i havet.

Annonce:

»Normale tvillinger er ekstremt sjældne blandt havpattedyr. Der er simpelthen ikke nok plads i kroppen hos hunnen til mere end ét foster,« fortæller Erwin Kompanje, ifølge newscientist.com.

De fleste siametriske tvillinger bliver aldrig opdaget, fordi de bliver født i havene og aldrig fundet.

agr