Hvorfor er du den, du er?
Hvad enten du mener, at det skyldes arv eller miljø, bliver argumentet lidt svært, når det kommer til enæggede tvillinger, som vokser op sammen. De har jo netop ens arveanlæg og i de fleste tilfælde samme opvækstmiljø. Alligevel kan de have ganske forskellig personlighed.
Nu har et studie af genetisk ens mus kastet en smule lys over hvorfor.
Når musene lever i et varieret miljø, får de lidt forskellige oplevelser. Musenes hjerner ser ud til at svare på erfaringerne ved at lave nye hjerneceller og koblinger i hjerneområdet hippocampus.
Dette gør individerne lidt mere forskellige, noget som igen leder til, at de opfører sig på forskellige måder, så de får endnu flere personlige erfaringer, som adskiller dem fra hinanden.
Hjernen formes efter livets behov
Dette bakker op om ideen om, at hjernen vokser og formes efter de behov, som opstår i løbet af livet, så hvert individ kan tilpasse sig bedst muligt, skriver Gerd Kempermann og hendes kolleger i sidste nummer af Science.
Og dette gælder sandsynligvis ikke kun mus.
Tidligere forskning har vist, at der også vokser nye hjerneceller frem i hippocampus hos voksne mennesker.
»Derfor antager vi, at vi har fundet et neurobiologisk grundlag for individualitet, som også gælder for mennesker,« siger Gerd Kempermann i en pressemeddelelse.
Alle udforskede ikke lige meget
Konklusionerne kommer efter, at forskerne har studeret 40 genetisk ens mus, som udfoldede deres liv i et stort og varieret levemiljø. Forskerne registrerede musenes bevægelser rundt i buret.
Målingerne viste, at der var små uligheder mellem dyr, og at disse uligheder blev mere markante, efterhånden som tiden gik.
Nogle af musene holdt sig til de samme pladser, mens andre udforskede kroge og hjørner i hele deres leveområde.
Efter tre måneder blev forsøget afsluttet, og forskerne undersøgte, hvad der var sket i de små forsøgsdyrs hjerner.
Det viste sig, at forskellen i opførsel også var afspejlet i hjernen. Musene, som havde udforsket mest af levemiljøet, havde også fået flest nye hjerneceller i hippocampus.
Forskerne sammenlignede også med hjernerne hos andre mus, som havde levet i små og kedelige omgivelser. Det viste sig, at disse gnavere konsekvent havde færre nye hjerneceller end de dyr, som havde boltret sig i det varierede miljø.
Små forskelle kan blive forstærket
Næste skridt må blive at prøve at finde mekanismerne bag fænomenet, skriver forskerne i den nye artikel.
Det kan for eksempel ikke gå an at garantere, at musene er hundrede procent genetisk identiske. Nogle få mutationer kan måske give bittesmå forskelle i opførsel som udgangspunkt.
Eller måske havde dyrene små epigenetiske forskelligheder, altså forskelligheder i hvilke gener, som er tændt og slukket.
Dette kan for eksempel være resultat af måden, de lå i mors mave, den næring de fik som foster, eller måden de blev håndteret efter fødslen.
Sådanne små uligheder kan gøre, at dyrene som udgangspunkt opfører sig lidt forskelligt. Dette fører videre til, at de får forskellige erfaringer, som igen forandrer hjernen og adfærden. I næste omgang vil dette forstærke forskellene mellem dyrene.
Der er stadig meget at finde ud af, skriver forskerne.
Men i mellemtiden kan vi måske bemærke, at et rigt miljø kan være vigtigt for udviklingen af identiteten. Og at vi nu har fået et lille glimt af, hvordan vores levemåde er med til at bestemme, hvem vi bliver.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
