Fisk er også vanedyr

Man behøver bare at se omkring sig i forelæsningssalen eller i vennekredsen for at konstatere, at der er folk, som helst vil have, at tingene er som de plejer, mens andre trives bedst med nye udfordringer og forandring.

Sådan er det også hos regnbueørreden, viser tests, hvor fisk har fundet føde gemt i en labyrint, mens videokameraer har snurret og forskere har haft fingeren på stopuret.

Resultaterne kan blandt andet få betydning, når man opdrætter fisk til middagsbordet eller bruger fisk som forsøgsdyr i medicinalindustrien.

Fisks personlighedstyper ligner menneskers

»Resultatet af vores forsøg var meget klart og tydeligt. Det ser ud til, at der også hos fisk er kognitiv, altså erkendelsesmæssig, forskel på, hvordan de reagerer på stimuli.«

»Ligesom mennesker kan fisk, groft sagt, deles op i to personlighedstyper: Proaktive og reaktive. Proaktive er mere aggressive og udfarende, men også faste i deres vaner. De reaktive er mindre aggressive og sky, men også åbne og fleksible og kan tilsyneladende nemmere tilpasse sig.”

Det fortæller seniorforsker Erik Höglund, DTU Aqua, som forsker i både adfærd og fiskehjerners neurologi. Han er et af de mennesker herhjemme som ved allermest om fiskeadfærd og –neurovidenskab:

Bedre dyrevelfærd

Adfærdsforsøget lavede forskerne ved hjælp af et akvarium med en labyrint, hvor fiskene fandt mad placeret forskellige steder på tid.

Man lavede forsøget med netop regnbueørred, fordi det er en fisk, der ofte bruges til opdræt i dambrug herhjemme.

Og den nye viden om fisks forskellige personligheder kan skabe både øget fiskevelfærd og højere produktion i erhvervet, vurderer DTU Aqua-forskeren:

»Når der findes store individuelle forskelle på fisk, så er det, som er godt for ét individ, jo ikke nødvendigvis godt for alle. Og det kan få betydning for, hvordan man indretter forholdene i blandt andet dambrug, så fisk af den ene eller anden art trives bedst muligt,« forklarer Erik Höglund.

Fisk sorterer sig selv

Lige nu arbejder man derfor hos DTU Aqua i Hirtshals med at udvikle metoder til at lade fiskene sortere sig selv sig efter personlighedstype.

»Vi har lavet forsøg som viser, at fisk med forskelligt reaktionsmønster reagerer forskelligt, når iltindholdet i vandet omkring dem falder. Vi arbejder også med, hvordan vi får fisk til at ’fortælle’, hvilken tæthed de helst vil være ved, og er ved at udvikle et system, så fiskene selv kan vise det,« siger fiskeadfærdsforskeren.

Fisk ligner mennesker

Noget af det der gør det vanskeligt at studere, præcis hvordan fisks hjerner fungerer, det er, at man ikke kan overføre den viden, man har fra menneskers hjerner direkte. Alting har nemlig både andre proportioner og sidder anderledes placeret i hjernen hos fisk.

For eksempel er størrelsesforholdet mellem ’telecephalon’(storhjernen) og resten af hjernen seks procent hos regnbueørreder mod 50 procent hos mennesker. Her viser den nyeste forskning imidlertid, at fisks hjerner også rent fysiologisk er mere lig menneskers end man hidtil har troet, for eksempel når det gælder reaktioner på fare.

Fisk har samme receptorer som mennesker

»Vi har undersøgt og vist, at neurotransmitteren CRFR1, som også spiller en vigtig rolle i menneskers reaktioner på stress og frygt, også findes hos fisk. Karusser, som fik hæmmet den transmitter, reagerede mindre på stress,« afslører seniorforskeren.

Til den gammelkendte diskussion om, hvorvidt det kan gøre ondt på en fisk, om de kan føle smerte, svarer han derfor et forsigtigt ja:

»Det er på vej til at blive almindelig anerkendt, at også fisk har bevidsthed. Og rent fysiologisk har de altså samme receptorer som os mennesker. Men spørgsmålet er selvfølgelig stadig, hvordan de oplever den,« forklarer Erik Höglund.

Stor politisk interesse

Netop på grund af det fiskeetiske oplever Erik Höglund, at interessen for fiskeadfærd og fiskehjerner netop nu er stærkt stigende – også fra politisk hold: »Dyrevelfærd er generelt i fokus, og ud over at opdræt af fisk vokser på verdensplan, så er man også begyndt at bruge blandt andet zebrafisk som forsøgsdyr til udvikling af medicin.

»Derfor er der brug for noget videnskabeligt baseret fakta, som man kan vurdere og tage stilling ud fra. Men forskningsfeltet er nyt og der er stadig ret få folk, som overhovedet ved noget om fiskeadfærd og hvordan fisks hjerner fungerer,« siger han.

Derfor har fiskeadfærdsforskeren taget initiativ til at samle de førende nordiske eksperter indenfor fiskeadfærd og neurovidenskab i et tværgående netværk støttet af Nordisk Råd. Første seminar har netop været afholdt hos DTU Aqua i Hirtshals og to mere er planlagt.