Mens det i dag er rejerne og hellefiskene, som man tjener penge på, så har torsken tidligere været en af de vigtigste fisk ved Grønland.
I de største ’torskeår’ i 1960’erne nåede de samlede fangster op på 400 ton om året. Siden er torsken på bankerne næsten forsvundet på grund af overfiskeri og ændrede havtemperaturer.
Fire forskellige bestande
Hidtil har man troet, at de mange torsk i boomet faktisk stammede fra Island, og at de blev ført til opvækstområderne i Grønland som æg og larver af havstrømmene. Men nu tyder dugfriske, genetiske analyser af fiskeprøver fra en gammel samling i Nuuk på, at historien om den grønlandske torsk skal skrives om.
»Biologer har siden 1930’erne mærket over 100.000 grønlandske torsk, præcis som når man ringmærker fugle. Når torsken bliver genfanget, kan man bruge informationerne til at kortlægge dens vandring. Flere fisk fra de store årgange er blevet genfundet ved Island, hvilket man har tolket som, at fiskene er svømmet tilbage til Island for selv at gyde,« fortæller Rasmus Berg Hedeholm, biolog ved Grønlands Naturinstitut i Nuuk.
Den opfattelse bliver nu udfordret af nye DNA-test udviklet af fiskegenetikerne ved DTU Aqua i Silkeborg i forbindelse med et projekt om den grønlandske torsk i klimaperspektiv under Grønlands Klimaforskningscenter.
Nuværende opdelinger ikke dækkende
Biologerne har set på genforskelle mellem torsk fra forskellige bestande i forhold til bl.a. vækst, kønsmodning og stress. Arbejdet er udført i samarbejde med kolleger ved Grønlands Naturinstitut i Nuuk, som sammen med fiskere i Grønland har indsamlet torsk rundt langs hele kysten til analyse.
Analyserne har foreløbig slået fast, at torsken i grønlandske farvande i dag tilhører mindst fire forskellige bestande, som ikke yngler med hinanden: Tre der gyder ved Grønland, og en der gyder ved Island.
De resultater kan på sigt komme til at ændre hele den måde, man forvalter torskefiskeriet ved Grønland på, fordi de peger på, at de opdelinger, man hidtil har haft i en udenskærs- og en indenskærs bestand, ikke er de mest dækkende.
Gamle øresten, nye metoder
Men ud over at give helt ny viden om de nutidige fisk, så har de genetiske analyser også bidraget med et unikt blik tilbage i tiden.
Ved at lave analyser af vævsrester på gamle øresten fra torsk fanget under boomet kan man se, hvilke bestande fiskene fra dengang tilhører. Ørestenene, otholitter, er en lille kalkstruktur ved torskens øre, som er blevet indsamlet løbende, fordi man kan tælle årringe på dem som på et træ og få svar på, hvor gamle fiskene er.
Nu har man med udviklingen af de moderne DNA-teknikker fået en ny måde at bruge Naturinstituttets gamle arkiv på.
»Samlingen i Nuuk er nok verdens bedste samling af otholitter fra torsk, fordi den er komplet og går helt tilbage til 1930’erne. Der ligger hen mod 400.000 prøver, og der er også øresten fra fisk fanget under det store torskeboom,« fortæller professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua.
Overraskende genetiske tests
Forskerne ekstraherer ikke DNA fra selve ørestenene, men fra gamle rester af slim og blod, der sidder som mørke klatter på dem, og som har vist sig at være nok til, at forskerne kan køre deres analyser.
Nu er de første, foreløbige resultater klar. Og ifølge postdoc Nina Overgaard Therkildsen, DTU Aqua, som netop har forsvaret en ph.d.-afhandling om den grønlandske torsks bestandsstruktur i klimaperspektiv, så er de genetiske test noget overraskende i forhold til tidligere tiders mærkningsforsøg:
»Et af de mest spændende resultater er, at de prøver, som vi har fra vestkystbankerne, mens fiskeriet boomede fra 1930’erne til 1950’erne, ligner de fisk, som vi finder der i dag,« fortæller fiskegenetikeren og fortsætter:
»Det tyder altså på, at det i hvert fald delvist var opblomstring af en lokal grønlandsk bestand og ikke inflow fra øst eller Island, som gav det gode fiskeri dengang. Endnu flere analyser skal dog være færdige, før Nina Therkildsen og hendes kolleger endeligt kan afgøre, hvilken rolle fisk østfra har spillet.«
Kan måske være med til at sikre fremtidig overlevelse
Når man overhovedet er interesseret i at vide, hvor fiskene i torskeboomet kom fra, så er det blandt andet for at kunne vurdere, hvilke betingelser der skal være til stede, for at man kan få en ny, solid torskebestand ved Grønland:
»Hvis torskene i boomet kom fra Island, så er det havstrømmene, som skal være de rigtige for at sende æg og larver mod Grønland i stor skala igen. Og hvis de kom fra bankerne ud for Grønlands vestkyst, så er det forholdene her, som skal være gunstige,« uddyber Nina Overgaard Therkildsen.
Og bekræfter de videre analyser, at fortidens store bestande rent faktisk var ’made in Greenland’, så kan det måske også gøre det nemmere at enes om at passe på torsken ved Grønland i dag.
Det Internationale Havforskningsråd, ICES, anbefaler fortsat, at man ikke fisker på den udenskærs torsk ved Grønland for at give den ro til at komme på fode igen. Men frygten fra fiskerne har været, at torsken så bare svømmede hjem til Island, når de var gydemodne, for så at blive fanget dér af islandske fiskere.
I dag tillader Grønlands selvstyre et begrænset forsøgsfiskeri på den udenskærs bestand på 5.000 ton om året for at følge bestandens udvikling. De seneste år har den indenskærs bestand været i fremgang, og Det Internationale Havundersøgelsesråd har for 2013 anbefalet en kvote på 8.000 ton. Den er siden af Grønlands selvstyre blevet fastsat til 15.000 ton.
