Det grå og tunge vejr får det enlige røde hus i dalen til at virke endnu mere ensomt.
Mørke, stejle fjelde bidrager godt til den dystre stemning, der først letter lidt, da en ny farve og form bryder stedets dunkle landskab. Ved siden af huset ligger snorlige, saftiggrønne rækker af frodige grøntsager.
De blege træpaller, der står beskyttende omkring marken, ser ud, som om de kæmper en kamp for at holde fjeldsiderne på afstand. Som hos de fleste andre fåreholdere i Grønland udgør Lasse Bjerges salg af især kartofler et vigtigt supplement til økonomien som fåreavler. Forholdene for landbrug er gunstige, og de grønlandske kartofler har indtil videre undgået både skadedyr og svampeangreb i større stil. Det undrer forskerne sig en del over.
Hvor er skadedyrene?
På en smuk sydvendt skråning en halv times sejlads fra Qaqortoq ligger fåreforsøgsstationen Upernaviarsuk. I et af stationens kartoffelbede står to mænd. Den ene stirrer gennem sin kraftige lup på tørre, brune kanter på et kartoffelblad.
Kanterne kan være afsvedning fra den varme føhnvind, men kan også være et skæbnesvangert varsel om sygdom. Den anden mand hælder små jordprøver ned i gennemsigtige glas. Begge undrer sig.
»Sidste sommer var vi i Sydgrønland for at kigge på kartofler og skadedyr. Vi havde en idé om, at når man dyrker kartofler uden særlig meget sædskifte og uden brug af pesticider, så måtte der nødvendigvis findes skadedyr.«
»Selvom det er forholdsvis koldt i både Nordnorge og Alaska, har kartoflerne dér skimmelsvamp. Så vi havde en forventning om, at det samme ville gøre sig gældende her. Derfor blev vi overraskede, da vi i stedet fandt få skadedyr og få syge kartofler. Til gengæld lå der en hel del gavnlige bakterier i jorden,« forklarer mikrobiolog Peter Stougaard fra Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet
Eigil de Neergaard, der er plantepatolog, fortsætter:
»Ja, der manglede noget, blandt andet kartoffelskimmel. Generelt er de grønlandske kartoflers sundhedstilstand god, og de ser flotte ud. Der er egentlig mest bøvl med ukrudtet. Jeg er lidt forsigtig med at sige, at der ingen sygdomme er, ikke mindst fordi dette års prøver endnu ikke er undersøgt.«
»Hele dyrkningssystemet er nyt, og derfor har man ikke haft problemet med sædskiftesygdomme, som man ser det i Danmark. Desuden lægger flere af landmændene en utrolig arbejdsindsats for dagen,« siger han.
Bud efter egen avl
Kartoffelavlen har ikke den store betydning for Grønland rent økonomisk. Men lederen af Upernaviarsuk Kenneth Høegh siger:
»For den håndfuld fåreavlere, der producerer de mellem 60 og 90 tons kartofler om året, er det næsten altafgørende, at de har kartoflerne og grøntsagerne som supplement til fårene. Og for den grønlandske befolkning har det stor psykologisk betydning, at vi kan få sunde, friske og pesticid-frie kartofler af egen avl og i høj kvalitet. De er konkurrencedygtige i forhold til de importerede danske kartofler, så der er ingen problemer med at få dem afsat - tværtimod!«
Mere selvforsyning
Ja, der manglede noget, blandt andet kartoffelskimmel. Generelt er de grønlandske kartoflers sundhedstilstand god, og de ser flotte ud
Plantepatolog Eigil de Neergaard
Fra politisk side er der en klar holdning til, at landbrugsproduktionen skal udvikles, så der bliver en højere grad af selvforsyning. I 2007 blev der vedtaget en landbrugspolitisk redegørelse af et enigt Landsting, og på finansloven for 2009 er der afsat ekstra midler til udviklingstilskud.
Og udviklingspotentialet er til stede. Kenneth Høegh siger:
»Der er absolut plads til flere kartoffeldyrkere. Her og der er der gode jorder, og det er kun omkring 20-30 hektar, der yderligere skal til for at dække halvdelen af Grønlands forbrug. Problemet er at få tingene ud, som for eksempel læggekartoflerne om foråret. Vi får læggekartofler fra Danmark og dækplastic fra Tyskland, og det skal gå op i en højere enhed. Derefter skal kartoflerne ud på markedet.«
Gavnlige bakterier
Det er sidste års uventede opdagelse, der er årsagen til, at de to mænd befinder sig i kartoffelbedet. Der er perspektiver i at finde årsagen til de manglende dårligdomme.
»En del af forklaringen kan skyldes klimaet, men det kan også være, at jorderne indeholder en større mængde gavnlige bakterier og svampe end andre jorder. I kartoffelmarkerne har vi fundet en bakterie, der i laboratoriet udskiller blåsyre, og på den måde hæmmer selv nogle af de mere kradse skadesvampe. Om den også gør det i real life, skal efterprøves i den kommende tid. Er udfaldet positivt, kan man måske med tiden pode sygdomsramte danske jorder med grønlandske bakterier,« siger Peter Stougaard
Artiklen er lavet i samarbejde med Dansk Polarcenter
