Når man studerer livets udvikling og de dyr, der findes i dag, tænker man sikkert ‘Hvor er livet dog diverst og så forskelligartet!’.
Det er da også rigtigt. Men der er dog nogen, som vil sige, at der er rigtig meget genbrug i evolution: Forskellige dyr udvikler den samme form. Det kaldes for konvergens eller parallel udvikling. Det findes der så uendeligt mange eksempler på, at jeg ikke kan remse dem alle op. Her er et par stykker:
Fugle, pterosaurer og flagermusenes vinger, som er modificerede forlemmer har stort set samme form. Flere forskellige pattedyr har udviklet en livsstil som vores egen muldvarp på hvert sit kontinent og ligner hinanden i design. Pattedyr gik i havet igen og udvikledes til hvaler, disse har fået fiskenes strømlinede form og finner.
Planters bladkant er oftest glattere i troperne, men mere savtakket i de koldere egne, uafhængigt af deres slægtskabsforhold. I mit eget arbejde med fossile annelide orme, kan man se at de flere gange uafhængigt har udviklet sig til gravende former, der bevæger sig ved hjælp af peristaltik, ligesom regnorme fra former, der havde ganglemmer og gik rundt på havbunden.
En uddød gruppe af annelide orme (Machaerider) havde også udviklet hårde skalplader, der ser ud og fungerer ligesom muslingernes.
Der må være en gud
Alt dette er konvergens. Dyr og planter og mikrober udvikler sig til at ligne hinanden.
Dette fænomen har en engelsk evolutionsbiolog taget til sit hjerte og prædiker hint og her om det, men hvorfor?
Forskeren hedder Simon Conway Morris og er fra Cambridge University.
Han startede sine spæde år som palæontolog og beskrev mange af de berømte fossiler fra det kambriske Burgess Shale med bløddelsbevaring tilbage I 70erne og 80erne.
Han mener, at konvergens gemmer på en hemmelighed, som ligger hans hjerte nært. Nemlig, at der må være en gud.
En teleologisk teori
Conway Morris mener, at den konvergente udvikling er bevis for, at mennesker uundgåeligt skulle udvikles. Han synes, der er tilpas mange beviser for, at der ville udvikles tobenede intelligente væsener med stereoskopisk syn, lige meget hvor mange gange du spolede tiden tilbage og startede med lidt anderledes kaotiske forhold.
Nogle af de beviser han har fremført for dette ligger i, at man ser dyr, der har en kompleks adfærd ligesom os, såsom elektrokommunikerende fisk og delfiner. De har folder i hjernebarken ligesom vores.
Han ser, at ottearmede blæksprutter ofte bøjer deres arme ligesom vores i sektioner, der kunne svare til et håndled og albueled og derfor, at vores proportioner er de mest optimale. Han noterer blandt andet også, at visse fugle har lært at bruge redskaber ligesom mennesker og chimpanser.
Betyder det, at tobenede humanoider er uundgåelige resultater af livets udvikling? Ifølge Conway Morris er det. Han mener endda, at hvis der er liv på andre planeter, så ville intelligent liv ligne mennesker. Han tror dog, at sandsynligheden for at der er liv på en anden planet er lille, hvilket gør mennesket på jorden unikt.
Ny bog om evolution og gud
Lige nu er Conway Morris ved at ligge sidste hånd på en ny bog, der formentlig udkommer til næste år, og som handler om konvergens, gud og evolution. Conway Morris har arbejdet de sidste mange år på et stipendie fra intet mindre end Templeton-fonden; En fond som støtter forskning der er rettet imod livets store spørgsmål og især teologiens relevans for vor forståelse af verdensbilledet.
Conway Morris har skrevet en række essays i løbet af dette år. Hans primære pointe er, at konvergens er vigtig, men at den Darwinistiske evolutionsteori ikke rummer vigtigheden af denne. Han sammenligner den med fysikken, hvor det 19. århundrede havde Newton, men fik kvantemekanikken i det nye århundrede.
Han mener, at evolutionsbiologien nu mangler sin Einstein, der kan tage faget ind i det nye årtusind. Man kan spørge sig selv om det er Simon Conway Morris?
Eventualitet og konvergens
Konvergens er vigtig og overalt, det er der ikke nogen seriøs evolutionsbiolog, som benægter. En af de personer, Conway Morris ofte kritiserer, er den nu afdøde Stephen Jay Gould, som blandt andet snakkede meget om eventualitet eller tilfældighed (contingency) i evolutionsbiologien.
Men Gould manglede ikke konvergens i sit billede af evolution, tværtimod. Conway Morris tror, at eventualitet og konvergens ekskluderer hinanden, hvilket er forkert.
Begge dele foregår hele tiden, på flere hierarkiske niveauer. Og jeg vil mene, at eventualiteten er det, som leder til konvergens hele tiden. Dette ville kræve en længere forklaring at uddybe, ja formentlig en hel bog. Så det vil jeg spare jer for.
En simplere forklaring
Men beviser konvergens en højere magt? En gud? Det Conway Morris siger, er, at der er en højere magt, som guider evolution til de resultater, vi ser, og det er hvad konvergens viser. Det vil jeg ikke mene. Det er de omgivende kræfter og elementer, som dirigerer evolution.
Det er let at se og en simpel og testbar hypotese: Når hvalerne ligner fisk, så er det fordi det er den form, der er mest hydrodynamisk. Flagermusens vinger ligner fuglens fordi det er aerodynamisk. En muldvarp ligner en muldvarp fordi det er det mest optimale design hvis man skal grave rundt i jorden (pedodynamisk?).
Det er de fysiske begrænsninger i vores omgivelser, som betinger evolution og evolutionær form. Det vil altså sige, at betingelserne for evolution af liv på jorden er tyngdekraften, de relative mængder af grundstoffer på jorden, som blev fordelt efter solsystemets dannelse og derfor de mængder af vand, ilt, kuldioxid etc. der er tilgængelige, som kan være fysiske barrierer for, hvad og hvordan, du gebærder dig.
Iltindhold bestemmer størrelse
Vi ved for eksempel, at vi bliver let forpustede, når vi vandrer i bjergene på grund af den tynde luft. Insekter har det endnu værre: deres åndedrætssystem er fysisk fastlåst I forhold til dets diameter og luftindtag. Derfor kan insekter ikke blive mere end nogle centimeter til decimeter store.
I Kul- og Perm-tiden (250-350 millioner år før nu) tiden var iltindholdet I atmosfæren meget højere. Derfor kunne man se guldsmede på en meters vingefang og kakerlakker i gigant størrelse. De kan ikke udvikles I dag, da iltindholdet i luften er for lavt.
På samme måde er der også en evolutionær bagage, som betinger evolution og den vej organismer tager. Det er ikke tilfældigt, at fugle, flagermus og pterosaurer alle flyver med forlemmerne og ikke med vinger, der voksede ud af ryggen, som hos insekter (deres vinger er formentlig modificerede gællestrukturer).
Der er en grund til, at fisks sidefinner er de samme som vores for- og bag-lemmer. Og der er en grund til, at vores anus er den samme som en søpølses.
Konvergens bedste modargument mod teleologisk udvikling
Det Simon Conway Morris prøver at advokere, har intet med højere magter at gøre. Det er fysiske kræfter og evolutionære krumspring. Menneskets intelligens er måske evolutionært forudsigelig og en mulighed, men hans mange eksempler på andre dyr, der ligner menneskets kompleksitet er lidt søgt.
En blæksprutte bliver ikke et humanoidt tobenet væsen: De har et respiratorisk pigment (hæmocyanin), som ikke er nært så effektivt til stofskifte som hæmoglobin. De kan derfor ikke udvikle sig til så aktive dyr som os, eller gå på land.
En fugl eller en delfin kommer heller ikke til at blive et tobenet humanoidt væsen: En delfin er for eksempel kanaliseret til at leve i vandet som en fisk. Den kunne måske godt udvikle intelligens og et sprog (det har den formentlig allerede), men den bliver ikke et humanoidt væsen.
Hvaler har fuldstændigt reduceret deres baglemmer og fugle har mistet de fleste af deres fingre og ville ikke blive i stand til at bruge andet end deres næb til at ‘håndtere’ redskaber med.
Mennesket er derfor unikt og har udviklet sig via en masse sammentræf med en evolutionær bagage, der ikke demonstrerbart følger en teleologisk udvikling. Jeg vil faktisk mene, at konvergens er det bedste argument for at mennesket ikke er unikt, men resultatet af en vilkårlig evolutionær udvikling.
Intet bevis på en højere magt
Konvergens er et smukt eksempel på den biologiske evolutions diversitet og innovative egenskaber. Tilfældighedernes spil leder til nye kropsplaner – kropsplaner og dyr som lever i en verden med de samme kræfter og økologiske interaktioner imellem hinanden.
Der er forudsigelige elementer i evolutionen, men hvem og hvordan og hvornår, de bliver udfyldt, er forholdsvist tilfældigt. Dyr udvikler de samme løsninger til de samme problemer. Gud eller højere kræfter kan ikke bevises eller modbevises af evolutionen.
Conway Morris fordrejer evolutionsbiologien og de folk, der studerer dens holdninger. Han påstår, at evolutionsbiologien er ateistisk og at det er synonymt med nihilisme, hvilket i sig selv ikke er sandt hvad enten evolutionsbiologien er nogen af delene.
Han mener, at der skal en højere magt til at få et komplet billede af verden og for at forklare den konvergente udvikling. Det er der ikke nogen grund til.
Der er en meget mere naturlig forklaring: Den samme som Charles Darwin udgav den 24. November, 1859. Der er ikke noget overordnet i Darwins evolutionære forklaring, som fejler i at forklare konvergens med en bedre logik, end at der skulle være en højere magt, der dirigerer den.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
