Er et klimamål et stykke under to grader en mulighed?
Ja. Men kun i en klimamodel.
klima forurening C02 klimapolitik carbon-lov plan fremtiden olie benzin kul klimamål Paris-aftalen COP21 kommentar politik COP21 vedvarende energi temperaturstigning 2-graders mål udledning emissioner

Vi har allerede udledt alt for meget CO2, og de mest sandsynlige metoder, der kan lande os et 'godt stykke under' to grader, kræver alle, at vi fjerner CO2 fra atmosfæren i et hidtil uset omfang. (Illustration: NASA)

 

Jeg bliver tit spurgt om, hvorvidt Paris-aftalens klimamål på 'et godt stykke under to grader' overhovedet er en mulighed?

Senest har et studie offentliggjort i Nature Geoscience foreslået, at det stadig kan være ladsiggørligt. 

Mit svar er dog, at ja, det mener jeg, at det er. Men kun i teorien. I en klimamodel. Ikke i virkeligheden.

Lad mig forklare hvorfor.

Paris-aftalens målsætning er velkendt:

175 lande underskrev aftalen, som legalt forpligter dem til at reducere deres CO2-emissioner i et forsøg på at holde temperaturstigningerne på mindre end 2 grader celcius, og helst på 1,5 grad celcius, i forhold til før-industrielt niveau.

Men hele aftalen er formålstjenlig uklar, så den kan fortolkes på mange måder.

Det er belejligt for beslutningstagerne, der får brug for lidt plads til at sno sig, hvis de ikke holder deres løfter.

Historien kort
  • Paris-aftalen er med vilje uklar og kan fortolkes på mange måder, hvilket giver beslutningstagerne plads til at sno sig.
  • Her forklarer seniorforsker fra CICERO forskningen bag, og hvorfor han mener, at målet om at holde temperaturstigningerne under to grader ikke kan blive opfyldt.

Definition af 'et godt stykke under to grader'

Hvis vi skal have en chance for at opfylde Paris-aftalens mål, skal vi først definere, hvad et 'godt stykke under to grader celsius' betyder i praksis.

Det videnskabelige samfund angiver ofte temperaturmål med en vis sandsynlighed for at omfatte usikkerheder i klimasystemet. 

En afgørende usikkerhed er, hvor meget klimaet kan blive opvarmet som følge af en given mængde kuldioxid-emissioner.

Belejligt analyserede det videnskabelige samfund adskillige emissionsscenarier, der resulterer i en 66 procents sandsynlighed for, at temperaturstigningerne forbliver under to grader, og det fører til en gennemsnitlig temperaturstigning på cirka 1,6 grader celsius.

Hvis vi definerer 'et godt stykke under 2 grader' som 66 procent sandsynlighed for, at temperaturstigningerne holder sig under 2 grader, kan vi bruge eksisterende scenarier til at måle sandsynligheden for at opfylde Paris-aftalens klimamål.

klima forurening C02 klimapolitik carbon-lov plan fremtiden olie benzin subsidier kul klimamål Paris-aftalen COP21 foregangslande ønskedrøm politik Norge

For nylig skitserede en artikel udfordringerne ved 'et godt stykke under' to garders-målet. I takt med at vores nuværende forbrug af CO2 fortsætter med at stige, når vi inkluderer nylig stigning i skovrydning (kort sort opadgående linje til venstre), skal vi halvere CO2-udledningerne for hvert årti for at opfylde Paris-aftalens klimamål (sort linje viser CO2-emissioner op til 2100). (Graf: Glen Peters)

Det er vigtigt at bemærke, at der kan være forskellige meninger om, hvilken sandsynlighed det er mest passende for samfundet at bruge. Det er trods alt ikke alle, der ville være lige glade for en medicinsk behandling, som har 66 procent sandsynlighed for succes.

Svært at lave et kulstofbudget

Derudover er det ikke så ligetil at udregne præcist, hvor meget kulstof vi kan udlede, før vi rammer disse sandsynligheder - det såkaldte kulstofbudget.

Det seneste forsøg på at lave nye udregninger af budgettet, offentliggjort i Nature Geoscience, bruger en ny tilgang specifikt rettet mod et mål på 1,5 graders global opvarmning.

Det har ledt til et meget højere kulstofbudget end tidligere estimeret.

Resultaterne kan indgyde nyt håb om, at målet på 1,5 grader celcius endnu ikke er »fysisk umuligt«. Men det er uklart, hvorvidt dette studie vil skabe en ny videnskabelig konsensus, og det er uklogt at bruge det nye estimat, indtil der dannes konsensus om det. 

Det kan du kan læse mere om i mit blogindlæg.

At holde den 'et godt stykke under to grader'

For at holde os 'et godt stykke under to grader' er det, udover ovenstående, ifølge adskillige drivhusgasemissionsscenarier nødvendigt at:

Klimatema

De er her, de er reelle, og de er vores skyld. Så hvad nu?

ForskerZonens særlige klimatema er skrevet af forskere fra de nordiske lande og blevet til i samarbejde med vores engelsksprogede søsterside, ScienceNordic. 

Bogmærk denne side og hold dig opdateret på temaet, der løber over de næste to uger. 

  • Øjeblikkeligt gennemføre en række vægtige politiske klimatiltag i alle lande, så emissionerne når et højdepunkt, for efterfølgende at stå bag omfattende reduktion af emissioner fra fossile brændstoffer, industri og skovrydning.
  • Hurtig udbygning af nye teknologier med lavt kulstofindhold, der leverer energi til den voksende befolkning.
  • Udvikling og storstilet udbygning af teknologier, der fjerner kuldioxid fra atmosfæren.
  • Omfattende reduktion af emissioner i alle lande – uanset den økonomiske udvikling.

Hvis én eller flere af disse scenarier ikke bliver gennemført, vil omkostningerne ved at holde sig 'et godt stykke under to grader' stige. 

I værste fald betyder det, at to-gradersmålet bliver en fysisk umulighed.

Lad os gennemgå hver enkelt af de fire udfordringer.

Første problem: Tiltag indføres ineffektivt

De fleste emissionsscenarier er baseret på en umiddelbar implementering af optimale globale politiske CO2-mål. 

Det er en ordentlig mundfuld, og de fleste politiske forskere vil hævde, at det ikke er muligt.

Flere modeller har konkluderet, at det stadig er muligt at holde sig 'et godt stykke under' to grader', hvis de globale politiske CO2-mål ikke gennemføres før år 2030, selvom reduktionsomkostningerne er meget højere.

Den tyske rigskansler Otto von Bismarcks bevingede ord fra 1867: »Politik er det muliges kunst,« udtrykker kort og klart, hvad realpolitikken indebærer.

Men politiske målsætninger er sjældent optimale og aldrig globale.

Det er mere sandsynligt, at vi ender med et samsurium af ineffektive målsætninger, der forsøger at opnå en politisk klimamålsætning, som samtidigt ikke er i modstrid med andre politiske mål.

Glen Peters fra CICERO forklarer rejsen fra  5 grader celcius til 2 grader celcius. (Video: ciceroklima/YouTube)

Klimapolitiske ambitioner skal sættes i vejret

Paris-aftalens emissionslofter falder ind under denne kategori. De mangler de føromtalte teoretiske veje, som er nødvendige for at opfylde klimamålene fremsat i Paris og fører i stedet verden på vej mod cirka 3 graders opvarmning inden 2100. 

Tre grader er naturligvis bedre end fire grader, hvilket er, hvad vi kan forvente uden reduceringerne, men det er bestemt ikke 'et godt stykke under to grader'.

Alle ved, at de klimapolitiske ambitioner bør sættes i vejret, men det er svært at se, hvordan det skal lade sig gøre på en måde, der gør det muligt for landene at afbalancere deres konkurrerende politiske mål.

Uden vægtige klimapolitiske målsætninger er det svært at se, hvordan emissionerne bliver reduceret hurtigt nok. 

Det gælder især for udviklingslandene, der sandsynligvis kommer til at øge emissionerne i løbet af de kommende årtier.

klima forurening C02 klimapolitik carbon-lov plan fremtiden olie benzin kul klimamål Paris-aftalen COP21 kommentar politik COP21 vedvarende energi temperaturstigning 2-graders mål udledning emissioner

I de senere år er den vedvarende teknologisektor vokset, især solenergi, vind og elbiler. Men det er ikke nok. (Foto: Shutterstock)

Andet problem: Ikke nok at skubbe til vedvarende energi

I de senere år er den vedvarende teknologisektor vokset – især solenergi, vind og elbiler. Denne positive tendens er meget velkommen og bør fortsætte.

Men for at reducere emissionerne skal vi stoppe med at forbrænde fossile brændstoffer. 

Uden kulstofopsamling og -lagring betyder det en gradvis udfasning af kul, olie og gas.

Dette indebærer en tidligtilbagetrækning af den eksisterende fossile brændstof-infrastruktur, især i udviklingslandene, der i øjeblikket øger deres lager af infrastruktur, på trods af at en række projekter er blevet annulleret.

I takt med, at den eksisterende fossile brændstof-infrastruktur mindskes, skal en infrastruktur øges. 

Da infrastruktur for fossile brændstoffer falder, skal en infrastruktur med lav CO2 vokse frem som erstatning, samtidig med at energisikkerheden sikres. 

For at det er muligt med større markedsindtrængning af vedvarende energi, vil vi få brug for nye teknologier såsom batterier og strømforespørgselsstyring.

Tredje problem: Bør vi fjerne CO2 fra atmosfæren?

Vi har allerede udledt så meget CO2 og har så meget eksisterende fossilt brændstof-infrastruktur samt mange dæmpende sektorer, at det højst sandsynligt ikke er muligt at nå 'et godt stykke under 2 grader' uden at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Det faktum betyder, at der er al mulig grund til at lige at stoppe op og overveje, hvor opnåeligt 'et godt stykke under 2 grader'-målet overhovedet er.

Der er jo ikke tale om en lille mængde CO2, men meget store mængder.

Det er noget, de fleste emissionsscenarier opnår ved at anvende kulstofneutral biomasse i energiproduktion og fastholdelse og lagring af kulstof i geologiske reserver.

BECCS

BECCS står for Bioenergi med CCS.

Anvendes CCS i forbindelse med industrier eller kraftværker, der fyrer helt eller delvis med biomasse, taler man om BECCS – Bio-Energy with Carbon Capture and Storage. 

BECCS har mange fortalere, der ser denne variant som et endnu bedre klimaredskab end CCS i forbindelse med kul- eller gasfyring. 

Da biomassen optager kulstof under vækst, er ræsonnementet, at man med BECCS kan suge CO2 ud af atmosfæren og derved nå til ‘negative emissioner’. 

BECCS er derfor en af flere såkaldte NETs – Negative Emissions Technologies. 

Denne form for fjernelse af CO2, bioenergi med kulstofopsamling og -lagring (BECCS står for Bioenergi med CCS- Carbon Capture and Storage, se faktaboks, red.), producerer også energi, hvilket betyder, at det er en helt unik teknologi.

Negative emissioner er 'moralsk risiko'

Det er næsten for godt til at være sandt, men BECCS betyder, at jo mere elektricitet vi forbruger, desto mere CO2 bliver fjernet fra atmosfæren.

Det er nok ikke teknologiens gennemførlighed, der er problemet, men snarere den påkrævede skala.

Ifølge emissionsscenarierne kræver det jordarealer på størrelse med ​​Indien.

Sidste år kaldte vi de negative emissioner en moralsk risiko i en artikel skrevet i fællesskab med Kevin Anderson fra University of Manchester og Universitetet i Uppsala.

Hvis det viser sig, at teknologien ikke fungerer, som emissionsscenarierne forudsiger, er det de fremtidige generationer, der kommer til at håndtere konsekvenserne.

For at afværge denne moralske risiko argumenterer vi for, at der nu er behov for yderligere og mere omfattende begrænsning på kort sigt.

Fjerde problem: Ét land kan umuliggøre målet

Udfordringerne er måske bedst demonstreretnationalt plan.

Det viser sig, at emissionerne i udviklede lande som USA og EU-landene allerede er faldende. Det betyder, at udfordringen er mere håndterbar.

Men for udviklingslande, som eksempelvis Kina og Indien, er udfordringerne større.

Hvis udviklingslandenes emissioner ikke når højdepunktet og efterfølgende aftager snart, vil to graders-målet ikke være gennemførligt; udviklingslandene vil nemlig alene opbruge hele kvoten for kumulative emissioner.

Indien har eksempelvis både behov for, og fortjener, at dyrke landets økonomi og forbruge mere energi.

Men det globale emissionsbudget er så begrænset, at selv med forskellige former for deling kan de indiske emissioner måske stige og falde inden for et årti eller deromkring.

klimaforandringer klima innovation oversvømmelser omstilling tilpasning EU FN målsætninger klimarisici konkurrenceevne værdikæde Paris-aftale økonomi vækst profit

Indiens emissioner er steget drastisk og vil fortsætte. På linje med alle andre lande skal Indiens udledninger i sidste ende være nul eller negative. (Graf: Glen Peters)

Er ‘et godt stykke under to grader’ muligt?

Det er et spørgsmål, kun ganske få forskere har lyst til at svare på – særligt i offentligt forum.

  • Nogle forskere frygter, at det forkerte svar kan hindre og bremse den igangværende indsats.
  • Andre forskere argumenterer for, at det ikke er forskernes rolle at forudsige, hvad der egentligt er muligt.
  • Og endnu andre forskere mener, at gennemførligheden forandrer sig over tid.

Jeg mener, at min rolle som forsker er at gøre opmærksom på forhindringer og udfordringer – og ikke bare viderebringe de positive nyhedshistorier, så vi alle kan sove godt om natten.

En forståelse af gennemførligheden er afgørende for en tilstrækkelig tilpasningsplan og for at sikre, at vi foretager de rigtige beslutninger og passende politiske tiltag.

»Jeg håber, jeg tager fejl«

Jeg mener, at 'et godt stykke under to grader'-målet er gennemførligt. Men kun i en klimamodel. Altså, teoretisk muligt, men ikke i praksis.

Hvorfor det?

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

For det første vil de politiske beslutninger blive indført meget langsommere, fordi de politiske beslutningstagere er nødt til at balancere klimamål med andre politiske objektiver.

Det er svært at forestille sig, at klimaet bliver det politiske område, der slår alle de andre.

For det andet er jeg sikker på, at vi kommer til at se teknologiske fremskridt på afgørende områder med både støtte fra erhvervslivet og regeringerne.

Jeg er mindre overbevist om, at vi kan indføre en infrastruktur, der kan erstatte den nuværende fossile brændstofinfrastruktur hurtigt nok. 

For det tredje er CO2-fjernelsesteknologierne gennemførlige, men jeg er skeptisk over for, om vi kan opnå det i den nødvendige skala.

Slutteligt er den største udfordring de lande, der allermest har behov for økonomisk vækst.

Min pessimisme betyder ikke, at vi ikke skal forsøge. Det er afgørende, at vi skelner mellem ambitioner og gennemførlighed, og vi kan ikke forudsige teknologiske, politiske og sociale nytænkninger. 

Vores eneste håb er, at jeg tager fejl.

Læs denne artikel på engelsk hos ScienceNordic her.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.