Er det virkelig så slemt ikke at samle op efter hunden?
Ifølge forskningen er svaret et rungende JA! Og det er endda endnu værre at lade være, end man skulle tro.
Ifølge forskningen er svaret et rungende JA! Og det er endda endnu værre at lade være, end man skulle tro.

Åh nej - hvad er det, der lugter så grimt? Er det, hvad du tror, det er...?
Du tjekker dine sko, og ganske rigtigt: Den ene er 'prydet' med en klistret, ildelugtende klump af frisk ulækkerhed.
Du har trådt på en 'landmine' efterladt af en hund.
Vi har alle sammen prøvet det, og vi ved kollektivt, hvor ulækkert det er, når hundeejere lader deres hund træde af på naturens vegne på gangstier, fodboldbaner, græsplæner og på grønne områder uden at samle deres efterladenskaber op.
Alligevel er vores gader og parker fortsat fyldt med hundelort.
Coronapandemien førte til en støt stigning i antallet af hundeejere, og skal man tro anekdotisk evidens, er problemet med efterladte hundelorte kun blevet værre i de seneste år.

Men ud over det åbenlyse - at det ikke er et videre lækkert syn samt risikoen for, at man kommer i uønsket kontakt med hundelort - er der en række andre vigtige grunde til at samle op efter din hund.
I denne artikel vil jeg derfor forklare, hvad du har brug for at vide, og hvad forskningen siger om de almindelige bestræbelser på at afskrække hundene fra at besørge i andres haver.
De efterladte hundelorte udgør faktisk en sundhedsrisiko og kan indeholde mikroorganismer, der forårsager sygdom hos mennesker, som Salmonella, E. coli, Giardia og endoparasitter, der lever inde i værtens krop.
Hundelort kan også være et potentielt reservoir for antibiotika-resistente bakterier, hvilket betyder, at mennesker ved kontakt med hundeafføring kan udvikle bakterielle infektioner, der er svære at behandle.
En nylig undersøgelse i Sydney, Australien, har identificeret hundelort, der bliver skyllet ud i regnvand, som en væsentlig bidragyder til vandforurening.
Dette problem har, på trods af dets relevans og konsekvenser, kun fået meget lidt opmærksomhed fra forskningen.
Heldigvis har vi dog et par modige sjæle, der kan prale af, at de har studeret hundelort til gavn for menneskeheden. Denne forskning har afsløret en række mønstre i, hvor hundeafføring er at finde i offentligheden.

Hundenes efterladenskaber er betydeligt mere almindelige i parker, hvor hunde er tilladt i snor, og områder tæt på parkeringspladser.
Den måde, hundelufterne traditionelt har brugt et område, kan også være en vigtig faktor, og et britisk studie påpeger, at tilgængeligheden af skraldespande samt hvordan stier er udformet og placeret er nøglefaktorer, hvad angår antallet af hundelorte.
Det samme studie inddeler desuden hundeluftere i følgende kategorier:
Det er først og fremmest hundeejerens eget ansvar at samle efterladenskaberne op efter sin egen hund - men det er nærmest umuligt at komme efter dem, der lader lorten ligge.
Sådan lyder det i et skriftligt svar fra Vejdirektoratets jurister til TV 2 Fyn.
Hvis lorten ikke bliver samlet op og er til ulempe for færdslen eller er særligt forurenende, kan kommunen eller politiet fjerne lorten for hundeejerens regning.
Det kræver dog selvfølgelig, at politiet eller kommunen ved, hvis hund der har leveret hundelorten. Vejdirektoratet ikke er bekendt med sager, hvor hundeejere er blevet straffet for at efterlade en hundelort.
Kilde: TV 2 Fyn
Anden forskning har fundet frem til, at antallet af hundelorte kan mindskes, hvis hunde holdes i snor mellem parkeringspladsen og områder, hvor de må løbe uden snor, samt hvis der er flere skraldespande til hundeposer langs populære ruter.
Det hjælper selvfølgelig ikke, hvis du har en nabo, der lukker deres hund ud for at besørge på fortovet eller i parken (eller sågar din have), og ej heller når det gælder hundeejere, der går tur uden at medbringe hundeposer.
Og så elsker vi jo alle sammen de hundeejere, der efterlader den brugte pose bundet om et hegn eller ved en låge.
Det kan dog være svært at fange den uhumske hundelufter på fersk gerning, og ved at melde naboen til myndighederne risikerer man at ende i åben krig.
Hunde kan nogle gange godt lide at cirkle rundt og finde det helt rigtige sted at forrette deres nødtørft, så de foretrækker måske et område, hvor de skal forbi færre forhindringer - så måske vil en have fyldt med pynt på plænen yde en vis beskyttelse (interessant nok er der noget forskning, der tyder på, at hunde cirkler rundt på denne måde for at justere deres krop mod nord).
Vandflasker, der ligger på græsset, er en hævdvunden strategi for at afskrække hunde, men der er ingen beviser for, at den er effektiv, og ingen klar årsag til, hvorfor den overhovedet skulle være det.
Derudover er der kommercielt tilgængelige hundeafskrækkende midler, men få beviser for, at de er effektive og så i så fald under hvilke forhold.
Det hævdes desuden, at alle stærke dufte kan afskrække et dyr med en meget stærk lugtesans fra at blive hængende længe nok til at besørge. Men lugte forsvinder jo, så meget store og gentagne anvendelser vil sandsynligvis være nødvendige (og denne strategi kan have utilsigtede konsekvenser for naturligt forekommende urbane økosystemer).
Ud over at der bør være hundeposer, skraldespande og håndhævelse af lovgivning om hundesnoren, især omkring parkeringspladser tæt på områder uden snor, indikerer forskningen, at oplysning hjælper.

Budskaber, der understreger, at gode naboer og medlemmer af lokalsamfundet flittigt samler op efter deres hunde, kan være meget effektive, da folk er lydhøre over for sociale budskaber.
Hvis du forgæves har forsøgt at appellere til din nabos fællesskabsfølelse, og du ikke er vild med en forhave, der er fyldt med havenisser og flamingoer eller oversvømmet i alle mulige hundeafskrækkende kemikalier, kan du prøve at sørge for poser og måske et skilt, der advarer om overvågning.
Så til alle de hundeejere derude, der samler op efter deres hunde: Tusind tak!
Den bedste måde at bortskaffe hundeafføring på er i skraldespanden.
Kompostering kræver høje temperaturer for at neutralisere alt det væmmelige i hundenes afføring, og hjemmekomposten bliver næppe varm nok, så ved at begrave hundelorten her giver vi simpelthen disse mikroorganismer mulighed for at hobe sig op i jorden.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.