Den sejlivede parasit Toxocara canis spiller hovedrollen i en ny undersøgelse.
Parasitten er udbredt blandt hunde og kan udvikle sig til indvoldsorme på op til 15 centimeter.
Men inden parasitten vokser sig så stor, har Toxocara canis været igennem en bizar rundrejse inden i – og uden for – hundekroppen.
»Parasitten er en meget sofistikeret og fascinerende organisme. Men for hunden er problemet, at den udnytter dyret og kan gøre skade på hunden - blandt andet på lungerne,« siger lektor Peter Nejsum fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.
Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, hvor forskerne har kortlagt arvemassen på Toxocara canis. Forskerne håber på, at kortlægningen vil give en større forståelse for parasitten – og at det i fremtiden måske kan føre til nye måder at bekæmpe den på.
Parasit med kompliceret livscyklus
Parasitten Toxocara canis bliver som voksen til en spolorm, der lever i tyndtarmen på hunde og ræve.
Ormens æg skal imidlertid modnes uden for hundekroppen, og æggene ryger derfor ud med hundens afføring.
\ Fakta
Spoleorm er de mest hyppigt forekommende indvoldsorme hos hunde og katte. Toxocara canis er en type af spolorm Omkring 60 procent af den danske rævebestand inficeret med Toxocara canis, mens omkring 5-10 procent af hundene er inficeret. Parasitten kan også inficere andre dyr og mennesker, men kan kun formere sig hos hunde og ræve. Kilde: Peter Nejsum, Københavns Universitet
»Æggene skal modnes ude i miljøet, før de kan smitte - hvis der ligger en frisk hundelort, smitter æggene ikke. Æggene kan overleve ude i naturen i flere år. Hundene bliver smittet, fordi de går rundt og roder i parker og i naturen, og her får de æggene ind i munden. Hunde spiser jo alverdens ting – også deres egen afføring,« siger Peter Nejsum.
Parasit tager bizar vandring i hundekroppen
Når hunden har spist æggene, ryger de ned i tyndtarmen, hvor de udklækkes og bliver til små larver.
Larverne begynder nu en bizar vandring rundt i hundekroppen – i begyndelsen vandrer de typisk op til leveren, videre til lungerne for igen at finde frem til tyndtarmen.
»Når larverne vandrer rundt i hundens krop, kan de blandt andet give skader på lungerne. I tyndtarmen kan de også gøre skade ved at blokere for tarmpassagen – som voksne kan ormene være på størrelse med en blyant. Så hvis der er mange af dem, fylder de virkelig meget op i tarmen. Hundene kan godt dø af en infektion, men det er sjældent,« siger Peter Nejsum.
Han påpeger, at en infektion med Toxocara canis er mest skadelig for en hundehvalp.
Toxocara canis er særligt skadelig for hvalpe
Parasitten har da også valgt en helt særlig strategi til at angribe hvalpene. Hvis en voksen hunhund er blevet immun over for parasitten, kan Toxocara canis vandre ud i hundekroppen og gemme sig.
Dermed har den voksne hund ingen symptomer på at være smittet med parasitten, men hvis hunden bliver drægtig, kan larverne bevæge sig via livmoderen og ind i fostrenes lunger. Og så snart hvalpene bliver født, hoster de små hunde larverne op og sluger dem – dermed ender larverne lige der, hvor de helst vil være; i tarmsystemet på hundehvalpen.
»Det er en meget effektiv måde, parasitten har udviklet til at komme direkte ned til næste generation. For at det ikke skal være løgn, kan parasitten også smitte hvalpene ved at gå ind i mælkekirtlerne. Så når hvalpene dier ved moderen, får de parasitten ind med modermælken,« forklarer Peter Nejsum.
Han påpeger, at det derfor er rutinemæssigt, at dyrlæger behandler hundehvalpe for indvoldsorm – også selvom de ingen symptomer har på ormen.
Parasitten kan også smitte mennesker
Toxocara canis kan kun formere sig i hunde og ræve, men parasitten kan alligevel også finde på at smitte mennesker og andre dyr.
Undersøgelser har ifølge Københavns Universitet vist, at 6-7 procent af danske børn har antistoffer, der viser, at de har været i nærkontakt med parasitten. For voksne er tallet blot 1-2 procent.
»Forskellen hænger sammen med, at børn har mere kontakt med jord, når de leger udenfor. De kan få æggene med ind i munden, hvis de spiser jord, og så kan de blive udklækket i kroppen. Og så begynder ormelarverne at vandre rundt,« siger Peter Nejsum.
Ormen behøver ikke at være farlig for mennesker, men i visse tilfælde kan den vandre op til hjernen eller øjet og gøre skade.
»Hvis den vandrer ud til øjet, kan det påvirke vores syn. Der er også nogle indikationer på, at det kan påvirke os kognitivt, nok fordi den kan vandre op til hjernen. Men det skal ikke være en skræmmekampagne, for det er meget omdiskuteret, hvor stort et problem parasitten egentlig er hos mennesker. Det er i hvert fald ikke noget, men dratter om og dør af,« siger Peter Nejsum.
Den nye kortlægning af Toxocara canis arvemateriale er publiceret i det videnskabelige tidskrift Nature Communications.
