Elefanter er intelligente dyr, og de forstår godt, at det er forbundet med stor fare at mæske sig i bondens afgrøder i stedet for at spise på den ‘offentlige’ savanne.
Således forklarer forskere i tidsskriftet Journal Animal Conservation, at elefanter på markplyndring er mere stressede end deres knap så eventyrlystne artsfæller, fordi de ved, at opgaven indebærer en stor risiko.
Det skriver BBC News.
I de fleste afrikanske lande opholder elefanterne sig for det meste kun i nationalparker, men i Kenya vandrer de frit omkring, og i jagten på føde raserer de derfor lokale marker til stor irritation for bønderne.
Forskere indsamlede møg
Studiet blev udført af forskere fra University of Missouri i USA og African Conservation Centre i Kenya.
De indsamlede møg fra elefanter involveret i fem markplyndringer og fra to nationalparker, Amboseli National Park og Maasai Mara National Reserve til sammenligning.
Ud fra prøverne bestemte de elefanternes alder, køn og stresshormonniveau.
»Elefanterne involveret i plyndringen af afgrøder havde et højt niveau af stresshormoner og et signifikant højere niveau end elefanterne fra Amboseli,« siger forskningsleder Marissa Ahlering til BBC News.
Til gengæld var der ingen målelig forskel mellem marklømlerne og elefanterne fra Maasai Mara. Det skyldes, at der blandt Maasai Mara-elefanter var stor variation i stresshormonniveauet. Forskerne spekulerer derfor i, om nogle af elefanterne derfra alligevel også havde været på plyndring, da nationalparken er omringet af landbrug.
Plyndrende elefanter bliver beskudt
Ikke underligt er det til stor gene for bønderne at have elefantflokke trampende rundt på markerne. Derfor forsøger mange at jage dem væk med skydevåben, spyd eller gift.
Andre forsøger sig med mindre drabelige metoder ofte initieret af African Conservation Centre såsom elektriske hegn og advarselssystemer.
Men om elefanterne får stress af udsigten til angreb eller stød er kun en hypotese. Ud fra prøverne kan forskerne nemlig ikke præcis afgøre, om det forhøjede niveau af stresshormoner skyldes selve plyndringen, angsten for følgerne eller om hormonerne ligefrem driver den risikofyldte adfærd.
