På den store internationale geologikonference 33ICG, der løb af stablen i Olslo for et par uger siden, holdt økonomen Marian Radetzki et indlæg med titlen 'Det Store Biobrændstof-bedrageri'. Arrangererne havde bedt ham om at ændre titlen - men budskabet stod alligevel ved magt: Dyrkningen af biobrændstof i USA og EU er sløseri med penge og skader miljøet, mente Radetzki. Ifølge Radetzki er USA og EU de slemme drenge på biobrændstofsmarkedet. Her er støtten højest men miljøgevinsten lavest. EU dyrker raps og USA dyrker majs. Under dyrkningen udledes der mere kuldioxid fra fossilt brændstof, blandt andet fra landbrugsmaskiner, end den mængde der spares ved at bruge biobrændstoffet. Radetzki henviste til at fire ud af fem undersøgelser i USA gav et sådant negativt resultat for miljøet.
Mere lønsomt i troperne
Hverken raps eller majs indeholder nok energi til at regnskabet bliver positivt for miljøet. Anderledes er det for de sukkerrør som dyrkes i Brasilien. Sukker indeholder mere energi, og Brasilien poster færre penge i det. Den tropiske beliggenhed giver ganske enkelt større energi-udbytte i Brasilien end i tempererede zoner som USA og EU. »Men toldmurene i disse lande forhindrer at biobrændstof fra Brasilien får et større marked,« sagde Radetzki.
Sløseri med støtte
Radetzki mente at EU og USA fremmer dyrkningen af biobrændstof med støtte, som er hinsides enhver fornuft. I 2005 støttede EU hver liter biodiesel med op til halvanden dollar. Støtte til bioetanol var helt oppe på omkring fem dollar literen, ti gange højere end prisen for en liter almindelig diesel før afgifter. Dette betyder at EU formentligt betaler op til fem dollar literen for et produkt som samlet set giver større CO2-udslip end fossilt brændstof - og som i stedet kunne være brugt til at mætte sultne munde. Støtten er nu, ifølge Radetzki, over halvt så store som verdens totale ulandshjælp. Ifølge hans tal ville pengene give fra tre til 50 gange større effekt hvis de blev brugt til opsamling og lagring af CO2 fra fossilt brændstof.
Grøn mafia
Hvorfor fører myndighederne i EU og USA så denne miljøpolitik? Ved at støtte biobrændstof kan myndighederne, ifølge Radetzki, tilfredsstille både miljølobbyen - 'den grønne mafia' som han kaldte den - og landbrugslobbyen. »Desuden er satsningen på biobrændstof aflad overfor befolkningen, et bevis på at man tilsyneladende gør noget for at forbedre miljøet,« mente Radetzki. Han er klar i sin konklusion: »Du og jeg bliver narret.« Ny generation biobrændstof»Nogle af Radetzkis standpunkter er rigtige, men jeg vil nødig have at dette skal blive stående som dommen over biobrændstof,« siger daglig leder Odd Jarle Skjelhaugen fra 'Bioenergisenteret' på 'Universitetet for miljø og biovitenskap' (UMB) i Ås, Norge.
Han henviser til at både EU og Norge arbejder med en certificering af biobrændstof hvor både den samlede minimums miljøgevinst, økonomi og flere andre krav er specificeret.
Skjelhaugen mener også at bioenergi fra landbrugsprodukter dyrket på fødevarejord er en forkert fremgangsmåde. Han henviser til næste generations biobrændstof, som skal udvindes fra cellulose.
Cellulosen hentes blandt andet fra skovbrug og affaldsprodukter fra landbruget. Der forskes i øjeblikket, blandt andet ved UMB, på hvordan cellulosen kan nedbrydes med enzymer.
»Løsningerne skal findes indenfor bioteknologi,« siger Skjelhaugen.
Han vil dog ikke anslå hvornår næste generation af cellulose-baseret biobrændstof når den samme produktionsvolumen som dagens hurtigt voksende brændstofmængde dyrket på fødevarejord.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
