»Det er slemt,« siger Bo Gustafsson, som er forsker i havmiljø på Stockholm Universitet og en af de førende eksperter på Østersøen.
Han taler om Østersøens miljøtilstand.
I disse dage er forskere fra landene, der omkranser Østersøen, samlet til konference i den polske havneby Gdansk.
På konferencen diskuterer de, hvordan Østersøen kan reddes fra truslen om iltsvind, som kan have alvorlige konsekvenser for både havmiljø, dyreliv og fiskeri.
Den helt store udfordring, som Østersøen står over for lige nu, er ifølge forskerne udledning af næringsstoffer fra især landbruget.
Sammen med klimaforandringer udgør det en potentiel ødelæggende kombination for havmiljøet, lyder det fra forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard.
»Østersøen bliver klemt fra to sider, og den bliver mere og mere sårbar,« siger Jens Christian Refsgaard, som er forskningsprofessor ved GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) og leder af forskningsprojektet Soils2Sea, som netop har fokus på udledningen af næringsstoffer i Østersøen.
Farlige alger
Ifølge Jens Christian Refsgaard er problemet kort fortalt, at der bliver udledt store mængder næringsstoffer i vandet, særligt kvælstof og fosfor. Det giver gode forhold for alger, og de vokser derfor i stor stil.
»Når algerne dør og synker til bunds, bruger de en masse ilt. I sidste ende - hvis der er for mange alger - er der ikke mere ilt tilbage i vandet, og alt andet liv dør,« siger Jens Christian Refsgaard.
Han tilføjer, at konsekvenserne vil være alvorlige:
- Dels vil giftige alger gøre det farligt at opholde sig i vandet.
- Og dels vil fiskeri i farvandet blive umuligt, fordi der ikke er fisk at fange.
Jens Christian Refsgaard henviser til et voldsomt eksempel i Mariager Fjord i 1997, hvor fjorden pludselig var fyldt med døde fisk, og ingen vandplanter kunne vokse. Det skyldtes netop en meget stor algevækst.
\ Østersø-konference
Konferencen, BONUS 2018, samler fire store forskningsprojekter, som alle har undersøgt fremtiden for Østersøen.
De fire projekter hedder:
Videnskab.dk har fået rejseomkostninger til konferencen sponseret af Soils2Sea.Danmark.
Kilde: BONUS 2018
Forbedring
Østersøen har imidlertid fået det bedre over de sidste 20-30 år takket være store miljøindsatser, fortæller Bo Gustafsson.
»Det ser ud til, at vi er nået over et punkt, hvor det nu bliver bedre,« siger den svenske havmiljøforsker.
Han tilføjer dog, at der stadig store problemer med iltsvind, som kan få alvorlige konsekvenser for havmiljøet.
Og ifølge Jens Christian refsgaard kan det blive forværret i takt med klimaforandringer og stigende temperaturer. Kombinationen af højere temperaturer og udledningen af næringsstoffer er nemlig utrolig gunstigt for algerne, påpeger han.
Jens Christian Refsgaard er enig.
»Internationalt samarbejde er solidaritet. Hvis nogle lande snyder på vægten, så går det ud over os alle sammen,« siger han.
\ BONUS og HELCOM
BONUS-programmet er et internationalt og tværfagligt samarbejde af miljøforskere.
Bonus er faciliteret af den såkaldte Helsinki-kommission, HELCOM, som blev nedsat af de ni lande, der omkranser Østersøen, for at overvåge havmiljøet i det sårbare farvand.
De ni Østersølande er:
Danmark, Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland.
Kilde: BONUS2018
På tværs af grænser, på tværs af forskning
Der eksisterer allerede et forskningssamarbejde om Østersøen i form af BONUS-programmet, som er et internationalt samarbejde mellem miljøforskere.
BONUS-samarbejdet er ikke kun forskningsprojekter på tværs af grænser, men også på tværs af forskningsdiscipliner. Analyserne inddrager biologer, geologer, landbrugsforskning og økonomer.
Og netop det tværvidenskabelige bærer ifølge Jens Christian Refsgaard også udfordringer.
»Den første udfordring er jo at forstå, hvad hinanden siger. Nogle gange, når vi siger de samme ord, så mener vi lidt forskellige ting,« siger Jens Christian Refsgaard.
Han forklarer, at et ord som ‘usikkerhed’ for en naturvidenskabelig forsker ofte relaterer sig til statistisk usikkerhed, hvor en samfundsforsker bruger usikkerhed om beslutningsprocesser, og hvordan aktører forstår og definerer problemerne.
Mange skridt ad gangen
Andris Andrusaitis understreger også, at man er nødt til at se på alle faktorerne samtidig og handle på dem samtidig.
»Når vi taler om miljøstabilitet, så kan vi ikke tage et skridt ad gangen, fordi alle skridtene er vigtige,« siger han.
Han henviser til Jens Christian Refsgaards forskning, der peger på, at både klima og tilførsel af næringsstoffer påvirker havet i samspil, og at konsekvenserne kan være endnu mere voldsomme, end modellerne viser.
De kommende dage vil resultater fra de fire projekter blive fremlagt og diskuteret. Og måske vil løsninger vise sig.
