Her er de fire største trusler mod havmiljøet

Avisernes mange negative beretninger om miljøet udgør ofte foruroligende læsning.

Og rigtig mange af os er meget bekymrede. Sidste år fandt en undersøgelse foretaget af EU, at næsten halvdelen af alle europæere mener, at klimaforandringerne er et af verdens mest alvorlige problemer.

Men hvad mener de forskere, der har til opgave at undersøge disse problemer egentlig?

For at finde svaret på det har et nyt studie spurgt en gruppe prominente havforskere, hvad de opfatter som de mest presserende trusler imod havmiljøet i dag.

Overfiskeri er øverst på listen

Øverst på listen over forskernes bekymringer står overfiskeri, som også skabte overskrifter for nylig, efter at et studie fandt, at FN's officielle statistikker underdriver forudsigelserne af overfiskeriets omfang og udtømningen af de globale fiskebestande.

Nummer to på listen er de stigende havtemperaturer som følge af den globale opvarming. Nummer tre er affald og forurening, og på fjerdepladsen ligger forsuringen af havmiljøet.

»Der er en bred konsensus eller en fælles opfattelse mellem havforskerne om, hvad der i øjeblikket truer vores havmiljø,« fortæller undersøgelsens hovedforfatter, Wijnand Boonstra, som er forskningsstipendiat ved Stockholm Resilience Centre (et internationalt tværvidenskabeligt center for forskning omhandlende det socialøkologiske system, red.)

Hvem frygter hvad?

Boonstra og hans unge forskerkollegaer fra hele den nordiske region sendte en e-mailspørgeundersøgelse til flere end 1.000 fremtrædende havforskere fra hele verden.

De stillede kun et enkelt spørgsmål: ‘Kan du fortælle os de fem emner, der udgør de største trusler mod, eller som potentielt kan have den største effekt på, havmiljøet?’

»Det er først og fremmest et spørgsmål om, hvem der frygter hvad, og hvordan det varierer blandt forskerne,« fortæller Boonstra.

Boonstra forklarer, at spørgsmålet bevidst var formuleret så åbent, så forskerne kunne angive lige nøjagtigt, hvad, de mente, var det vigtigste. Dermed blev de ikke begrænset af forud fastlagte muligheder.

I 170 besvarelser skilte fire svar sig ud

Da alle besvarelserne var indsamlet, cirka 170 i alt, bed Boonstra og hans kollegaer mærke i, at særligt fire svar skilte sig ud.

Cirka 80 procent af respondenterne udpegede overfiskeri som den største bekymring. Denne frygt lader til at være styrket af endnu et stort studie udgivet i Nature Communications, som fandt, at de officielle FN-fiskerital underdriver forudsigelserne for det sande antal fisk, der fanges i havene.

Et særskilt studie fandt, at de officielle tal ikke alene var flere tusinde ton fisk for lave, men også at fangstmængderne globalt set er faldet hurtigere, i takt med at de globale fiskebestande styrtdykker, end de officielle tal foreslår.

Lige i hælene på overfiskeri kom 'stigende temperaturer', som blev valgt af 69 procent af de adspurgte forskere. Cirka 50 procent udpegede 'affald og forurening' og 'havforsuring' som de største trusler mod havmiljøet.

Fælles prioriteter trods videnskabelige uoverenstemmelser

Men inden for de fire svar dukkede uoverenstemmelser op i forbindelse med respondenternes videnskabelige baggrund.

»De naturvidenskabelige forskere lægger større vægt på symptomerne på, hvad folk forstår ved havmiljøets ‘globale forandringer’, som er drevet af menneskelige aktiviteter; forsuring, stigende temperaturer og kontamination og forurening,« forklarer Boonstra. Han fortsætter:

»De forskere, der specialiserede sig i social forskning, fokuserede til gengæld mere på de menneskelige årsager til truslerne, hvilket måske ikke er så overraskende.«

Boonstra håber, at flere havforskere med denne liste af opfattelser og prioriteter som udgangspunkt med lethed kan identificere fælles forskningsinteressefelter og skabe et bedre samarbejde mellem forskere med forskellig baggrund.

Forskernes og offentlighedens prioriteter stemmer stort set overens

Murray Rudd, der er lektor ved Emory University i USA, har udført lignende spørgeundersøgelser. I en stor global undersøgelse af 2.197 forskere fra 87 forskellige lande identificerede han en kort liste over 67 afgørende forskningsanliggender, som havforskerne skulle gribe an.

Heriblandt var der syv topprioriteter, som var fælles for forskende fysikere og biologer, og som overlappede med fire topprioriteter i Boonstras studie.

Men selvom eksperterne stort set er enige om de største trusler mod havmiljøet i dag, er offentligheden og beslutningstagerne så enige med forskerne?

Det er svært at svare på, skriver Murray Rudd i en e-mail til ScienceNordic.

»Overfiskeri og forurening står højt på både offentlighedens og forskernes liste,« skriver han med henvisning til en europæisk opinionsundersøgelse om trusler mod havmiljøet, der også er den eneste undersøgelse af sin slags, som han kender til.

»Men det er straks mere vanskeligt at spørge beslutningstagerne og deres rådgivere. Det er en større bedrift bare at få fat i deres e-mailadresser,« skriver Murray.

Han tilføjer, at han mistænker beslutningstagernes forskningsprioriteter for at være påvirket af andre faktorer, som eksempelvis deres holdning til forskningens politiske rolle.

Denne artikel er oprindeligt udgivet hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark