Vores evne til at adskille og huske enkelte ansigter forbedres med alderen og når et højdepunkt, når vi er 30 år.
Det skyldes angiveligt, at en bestemt region af hjernevæv bliver ved med at vokse og udvikle sig gennem barndommen ind i voksenlivet, men bremses igen ved 30-års-alderen, skriver sciencemag.org.
Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Science, åbner op for en ny forståelse af hjernens udvikling.
Man har indtil nu troet, at hjernens udvikling gennem livet skyldes næsten udelukkende det, der kaldes ‘synaptisk pruning’ – en proces, hvor der luges ud i unødvendige forbindelser mellem neuroner. Men det nye studie afslører vigtigheden af hjernevævets vækst – en proces kaldet 'proliferation’.
»Jeg forventer, at disse resultater vil lede til meget større interesse i den rolle, ’proliferation’ spiller for naturlig udvikling,« siger Brad Duchaine, der er psykolog på Dartmouth College i USA og ikke har været involveret i studiet, til sciencemag.org.
For at få detaljeret information om, hvordan hjernens regioner udvikler sig over tid, brugte forskerne en ny billedanalyseteknologi kaldet qMRI.
De bad 22 børn i alderen 5 til 12 og 25 voksne i alderen 22 til 28 om at kigge på billeder af ansigter og steder. Forskerne scannede derefter de hjerneregioner, der lyste op, og brugte qMRI til at udregne hjernevævets volumen i de regioner, der var associeret med genkendelse.
LÆS OGSÅ: Sådan bruger man børneleg til at udvikle en kunstig hjerne
Der var ingen forskel på hjernevævet i de områder af hjernen, der havde med genkendelse af steder at gøre. I områderne associeret med ansigtsgenkendelse var der derimod 12 procent mere volumen i vævet hos de voksne, end der var hos børnene.
»Det er ret overraskende, at denne del af hjernen bliver ved med at udvikle sig og ændre sig efter barndommen og ind i voksenlivet. Specielt når det ikke er tilfældet i stedgenkendelsesregionen, der er blot to centimeter væk,« siger Kalanit Grill-Spector, psykolog ved Stanford University og meforfatter af studiet, til sciencemag.org.
Forskerne blev bekræftet i, at denne vækst i hjernevævet rent faktisk førte til bedre ansigtsgenkendelse, da de gav deltagerne en computer-baseret genkendelsesquiz. Jo mere hjernevæv deltageren havde, des bedre klarede vedkommende sig.
Ifølge forskerne går væksten angiveligt den anden vej igen efter 30-års-alderen. Den nye viden kan muligvis bruges til at gøre forskerne klogere på sygdomme som ansigtsblindhed og autisme.
LÆS OGSÅ: Hvor god er du til at genkende stemmer?
LÆS OGSÅ: Dit ansigt er din adgangskode
pmd
