Den hvide tiger er en sjælden variant af den indiske bengalske tiger. Den har mørke eller rødbrune striber på hvid pels, blå øjne og rosa snude.
Den har også rosa trædepuder under poterne, men er du tæt nok til at opdage det, er du højst sandsynligt for tæt på.
Den mystiske tigervariant er populær i zoologiske haver verden over, men ses ikke længere i det fri.
Appellen til den menneskelige fantasi er stor. Udover at de kan ses i zoologiske haver, ser man hvide tigre som mytiske skabninger på CD-covers, i musikvideoer, tegneserier og computerspil.
Fuldstændig kortlægning af gener
Forskere fra Peking University i Kina har nu sammen med kolleger fundet det, de mener, er de genetiske mekanismer bag fænomenet.
De fastslår, at årsagen til den hvide pels er en mutation i genet SLC452, som allerede har været knyttet til lys hud hos europæere og lys farve hos andre dyr – fisk, kylling og hest inkluderet. Samtidig afvises tidligere hypoteser om de genetiske mekanismer bag denne tigervariant.
Resultatet kommer efter undersøgelse af stamtræet blandt en familie med 16 tigre i Chimeling Safari Park i kinesiske Guangzhou og en fuldstændig kortlægning af tre af tigernes gener.
Den hvide tiger er ikke albino
Forskerne forklarer, at mutationen forhindrer produktion af det rød-orange farvestof pheomelanin, som almindelige tigre har.
Mutationen påvirker i lav grad produktionen af det mørke farvestof eumelanin - hvilket forklarer, hvorfor tigeren fortsat har striberne i behold.
Den hvide tiger er ikke en ægte albino, da den fortsat har farve i øjnene og de mørke striber, påpeger forskerne i deres artikel i tidsskriftet Current Biology.
Hvid mutation er kun opstået én gang
Arveanlægget er recessivt, det vil sige, at det ligger sovende og kun kommer til udtryk, når det arves fra begge forældre.
Den undersøgte tigerfamilie omfattede både hvide og orange tigre. Kun én af de orange tigre var bærer af det muterede gen.
»Dette er konsistent med ideen om, at den hvide mutation kun er opstået én gang, og at den antageligt ikke er særligt hyppigt til stede,« skriver forskerne i artiklen.
Bieffekter af indavl har skabt skavanker
I 1951 blev en hvid hantiger ved navn Mohan fanget i Rewa i det centrale Indien. Denne tiger blev udgangspunkt for hvide tigre i zoologiske haver over hele verden.
Der har kun været få individer at avle på. Siden mutationen desuden er recessiv, er indavl og medfødte skavanker et problem.
Dette skyldes imidlertid ikke mutationen, som giver den hvide farve, i sig selv, men bieffekter af indavlen.
Der findes beretninger om hvide bengalske tigre i Indien langt tilbage i tiden. Den ældste beskrivelse er fra 1500-tallet. Den sidste frie, hvide tiger, vi kender til, blev skudt i 1958. Derefter har ingen set dem ude i naturen. Det betyder imidlertid ikke, at de er meget dårligere tilpasset livet i vildmarken end andre tigre.
Det er eksempelvis langt fra en selvfølge, at de bliver dårligere jægere af at være hvide. Tigerens vigtigste bytte, forskellige hjortedyr, er sandsynligvis farveblinde.
Ikke problem med at vokse op i det fri
Årsagen til, at de hvide tigre er forsvundet, er den samme årsag, som gør, at almindelige bengalske tigre er sjældne – jagt og tab af leveområder som følge af menneskers brug af skoven.
»Den hvide tiger repræsenterer en del af den naturlige genetiske mangfoldighed hos tigeren, som det er værd at værne om,« siger Shu-Jin Luo fra Peking University, en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
Majoriteten af hvide tigre, som blev skudt af jægere, var voksne individer, påpeger forskerne. Det tyder på, at de ikke havde noget problem med at vokse op i det fri.
Forskerne antyder, at man til og med kunne prøve at reintroducere hvide tigre i vildmarken.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
