Denne blærede kødædende plante vokser i Danmark

Forestil dig, at du kommer svømmende gennem et vandhul, fredeligt på udkig efter dit næste måltid.

Pludselig bliver du suget væk fra din planlagte rute, med en acceleration der er flere hundrede gange større end den, astronauter oplever, når en rumraket løfter dem ud i rummet.

Forsvarsløst bliver du buret inde i en fælde for dernæst at blive spist.

Denne uhyggelige skæbne risikerer vandlopper og andre små ferskvandsdyr, hvis de er uheldige at komme for tæt på kødædende planter i blærerodfamilien (Utricularia).

I Danmark findes der en god håndfuld arter af blærerod, der sammen med de forskellige arter af soldug samt vibefedt er de eneste hjemmehørende arter af kødædende planter.

I dette afsnit af Plantejagten er vi taget til Børstingerød Mose på udkig efter almindelig blærerod (Utricularia vulgaris).

På overfladen ser almindelig blærerod uskyldig ud. Dens små, blærefyldte stængler flyder rundt i vandet i næringsfattige søer og damme. Det er disse stængler, der ganske misvisende har givet den navnet blærerod, på trods af at den slet ikke har en rod.

Fra slutningen af juni til august kan man se dens fine, smørgule blomster, der skyder op fra vandspejlet og heller ikke afslører dens glubske livsstil.

Men tager man et nærmere kig på den flydende stængel, er den slet ikke så uskyldig. Hver enkelt lille blære er nemlig en dødsensfarlig fælde. I hvert fald hvis man er et lille ferskvandsdyr.

Fælde fungerer som en faldlem

Fælden er en snedig videreudvikling af et blad, der er groet sammen i kanterne til en form som en gammeldags, tilsnørret læderpung.

I fældens åbning sidder der en lille ’faldlem’, der udløses ved det mindste tryk på små udløserhår. Mens fælden er lukket, pumper blæreroden ioner ud af fælden, og gennem osmose følger vandet med. På den måde skabes der et stor undertryk inde i fælden.

Når et uheldigt dyr strejfer udløserhårene, åbner lugen, og det lille dyr suges ind i blæren på blot et halvt millisekund. Det går så stærkt, at dyret udsættes for en kraft på hele 600 g. Det er formentlig i sig selv en traumatiserende oplevelse for det lille dyr, taget i betragtning at en astronaut under takeoff ’blot’ udsættes for 3,5 g.

Inde i den iltfattige fælde kvæles det lille dyr hurtigt. Planten begynder herefter at nedbryde dyret i jagt på værdifulde næringsstoffer. I modsætning til kødæderne på land, der er gode til at optage nitrogen fra deres flyvende byttedyr, tyder enzym-aktiviteten i blærerne på, at det primært er fosfor, blæreroden er ude efter.

Fælderne er vigtige for blæreroden

Blæreroden lever i klare søer, damme og vandløb, hvor der er meget begrænset adgang til næringsstoffer. Derfor giver det mening for planten at bruge en masse energi og ressourcer på at lave fælderne og på konstant at pumpe ioner med vand ud og dermed skabe undertrykket, så fælden kan klappe.

I dette afsnit af Plantejagten er vi på tur med Alexander von Wallfeld, der har ført sin hobby, kødædende planter, videre end de fleste og driver hjemmesiden kødædendeplanter.dk, hvor han har samlet en imponerende mængde viden om alle de spændende arter, herunder guides til, hvor man kan finde dem i den danske natur.

I studiet har vi besøg af professor i ferskvandsbiologi Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, der fortæller om, hvordan fælderne virker, og hvordan den kødædende livsstil giver blæreroden en fordel i næringsfattige omgivelser.

Lyt med i afspilleren øverst i artiklen, eller hvor du henter podcast.