Delfiners rettigheder deler forskerne

Hvem elsker ikke delfiner?

De er legesyge, venlige og ser altid glade ud. Og synet af en dresseret delfin, der springer gennem ringe, danser til musik eller maler med vandfarve, kan bringe smilet frem hos både store og små.

Men livet som show-delfin i en aqua park eller et delfinarium møder kritik fra forskere og dyreværnsorganisationer verden over. Kritikken går på, at forskning i delfiners og hvalers hjerner viser, at delfiner og hvaler er komplekse væsener og har et menneskeligt niveau af selvbevidsthed. Derfor bør delfiner og hvaler ikke blive brugt i dyreshows eller jaget vildt.

Det mener i hvert fald en gruppe udenlandske forskere ved navn ’Helsinki Gruppen’. Gruppen, der blandt andet består af professorer og forskere inden for områder som neurovidenskab, biologi, etik og filosofi samt dyreværnsforkæmpere, har fremsat en erklæring for at give delfiner og hvaler menneskelignende rettigheder.

Delfiner bør anerkendes som ’personer’

Ifølge en af gruppens medlemmer, Thomas White, professor i etik fra Loyola Marymount University, USA, handler erklæringen om, hvilke grænser der bør fastsættes for, hvordan vi mennesker har lov til at behandle hvaler og delfiner.

»Den videnskabelige forskning om hvalers og delfiners kompleksitet er efter vores mening bevis nok for at sige, at den måde, vi mennesker behandler delfiner og hvaler, ikke er etisk acceptabel,« siger Thomas White til Videnskab.dk.

Ifølge ham betyder især delfiners intelligens og bevidsthedsniveau på en række områder - såsom evnen til at løse problemer samt social og sproglig intelligens - at man bør betragte dem som ’personer’, selv om de ikke er mennesker.

»For mig handler problematikken om, at delfinernes avancerede, intellektuelle og følelsesmæssige evner gør dem i stand til at opleve smerte som en ’person’. Ud fra et etisk synspunkt handler det altså mere om, at de er selvbevidste, end at de er kloge,« forklarer han.

Delfiner og hvalers hjerner er meget komplekse

En anden af gruppens medlemmer, professor i neurovidenskab og adfærdsbiologi, Dr. Lori Marino fra Emory University i Atlanta, USA, er også af den opfattelse, at delfiner har en selvbevidsthed.

»Delfiners selvbevidsthed kan til dels måles, fordi de genkender sig selv i spejle. Når de ser sig selv i spejlet, ved vi, at de er klar over, at: ”Hey, det er mig!”« forklarede hun for nyligt til det britiske medie BBC.

Dr. Lori Marino mener desuden, at de videnskabelige fremskridt har ændret vores opfattelse af delfinernes og hvalernes hjerner.

»Tidligere troede man, at delfiners og hvalers hjerner var store, men ikke særligt komplekse. Nu ved vi, at der er tale om store hjerner med en enorm kompleksitet, der på mange måder minder om menneskets,« siger Lori Marino til BBC.

Hvalers hjerner kan ikke sammenlignes med mennesket

Den udlægning er de danske forskere, Videnskab.dk har talt med, ikke enige i.

En af dem er Nina Eriksen, ph.d.-studerende fra Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab på Bispebjerg Hospital. Hun har undersøgt hjernerne fra døde marsvin og vågehvaler i et forsøg på at få et indtryk af deres intelligens. Blandt andet ved at tælle antallet af neuroner – hjerneceller – i hjernebarken og sammenligne med menneskehjernen.

Hjernebarken er det område i hjernen, hvor man regner med, intelligensen sidder, og forskerne formoder, at jo flere hjerneceller man har i hjernebarken, jo klogere er man.

Resultatet viste, at vågehvaler i gennemsnit har 13 milliarder neuroner i hjernebarken, mens marsvin har 15 milliarder neuroner. Til sammenligning har mennesket i gennemsnit 20 milliarder neuroner, selv om forsøgsdeltagerne i undersøgelsen svingede mellem 15 milliarder og 35 milliarder.

»Men tallene kan ikke forstås, som at marsvins og vågehvalers intelligens nærmer sig menneskets. Det mener jeg nemlig slet ikke, man kan tale om. Blandt andet fordi menneskets hjerne er meget større end andre dyrs i forhold til kroppen,« siger hun.

Størrelsesforholdet mellem krop og hjerne hedder på fagsprog 'Encephalization Quotient' ('EQ'). Menneskets EQ er cirka 7,5, og det dyr, der kommer tættest på mennesket, er faktisk en delfin af arten hvidskæving med en EQ på 4,5. Til sammenligning ligger chimpanser på 2,5.

Langt ude at sammenligne delfiner med mennesker

En anden dansk forsker, Peter Teglberg Madsen, der er professor i zoofysiologi fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, mener heller ikke, at det giver mening at sammenligne delfiner og hvalers intelligens med menneskers.

»Det synes jeg, er langt ude. Jo, det er rigtigt, at delfiner og hvaler har sociale strukturer, hvor de tager sig af hinandens unger, bruger en avanceret kommunikation og lever længere. Men det samme kan man sige om andre dyr og fugle. Efter min mening kan det nuværende videnskabelige data ikke tillade, at hvaler eller delfiner ophøjes til noget helt specielt eller bliver sammenlignet med mennesker,« siger han.

Danske forskere er imod erklæringen

Generelt støtter ingen af de danske forskere, Videnskab.dk har talt med, op om Helsinki Gruppens erklæring.

Peter Teglberg Madsen har sympati for idéen om at behandle dyr bedre, men siger i samme åndedrag, at han synes, erklæringen er både naiv og problematisk.

»Etisk set er det ekstremt farligt at begynde at give nogle bestemte dyr særstatus blandt organismer. Hvad så med grise, som er tæt beslægtede med hvaler, der også kan løse intellektuelle opgaver? Vi har 25 millioner svin i de danske stalde – skal de så også have særlige rettigheder? Eller hvor trækker vi grænsen?«

»Det var klogere, at vi brugte lidt krudt på at behandle vores landbrugsdyr lidt bedre end at bruge energi på at gøre det rigtigt godt for de få hvaler, der holdes i fangenskab,« siger han.

Erklæringen kan ses som et overgreb

Peter Teglberg Madsen bakkes op af biolog Carl Kinze, der er videnskabelig redaktør på www.hvaler.dk.

»Når man laver en erklæring for kloge dyr, sætter man dem op på piedestal, men det giver på sin vis frit slag i forhold til, hvordan vi behandler de dumme dyr,« siger han.

Han anser erklæringen som et udtryk for tom snak og symbolpolitik, og et eksempel på, at vi mennesker forsøger at tage ansvar og vise medfølelse på et afsporet grundlag.

»Det handler om holdninger, ikke videnskab. Erklæringen er et forsøg på at gøre det godt for delfinerne og hvalerne, men hvis man endelig skal tale etik og rettigheder, kan man også argumentere for, at man jo aldrig har spurgt hvalerne og delfinerne, om de synes, erklæringen er en god idé. Og så bliver det at lave rettigheder for nogen, man ikke har spurgt, i sig selv et overgreb,« siger Carl Kinze.

Høj intelligens bør ikke give flere rettigheder

Heller ikke Bengt Holst, zoolog og vicedirektør i Københavns Zoo og medlem af Det Dyreetiske Råd, bakker op om tanken om, at hvaler og delfiner skal have særlige rettigheder.

»Personligt mener jeg, det er en forkert vej at gå. Den eneste naturlige grænse for, hvornår man kan lave rettigheder, og hvornår man ikke kan, er efter min mening mellem mennesket og alle andre arter. Det andet er en glidebane,« siger han.

Ifølge Bengt Holst er det at udstikke specielle rettigheder til nogle arter problematisk, fordi det antyder, at nogen har mere ret til at være på Jorden end andre. Men uanset intelligensniveau bør man ikke opdele arter i første- og andenrangsvæsener.

»Det gør ingen forskel, at hvaler og delfiner er intelligente - for hvad er intelligens egentlig? En IQ-test opbygget ud fra et menneskeligt synspunkt handler jo kun om, hvad vi mennesker skal kunne for at overleve.«

»Hvis en rotte derimod skulle udforme en IQ-test, ville den måske opstille en labyrint, og så ville den vinde overlegent, hvorimod mennesket ville dumpe stort. Det viser bare, at intelligens er et meget luftigt begreb, når man sammenligner på tværs af arter,« siger han.

Generelt mener han, det er et skråplan at mene, at intelligens i sig selv giver flere rettigheder.

»Man kan kun forestille sig, hvilket ramaskrig det ville medføre, hvis nogen inden for menneskeracen begyndte at mene sådan,« perspektiverer han.

Anerkender kritik af hvalers og delfiners dyrevelfærd

Hverken Peter Teglberg Madsen eller Carl Kinze lægger skjul på, at der er mange dyrevelfærdsmæssige forhold at kritisere i forhold til hvaljagt eller problemer med delfiner, der drukner i fiskegarn.

Alene i de danske fiskegarn drukner der for eksempel hvert år mellem 1.000 og 5.000 marsvin i forbindelse med fiskeri.

»Et andet problem for dyrevelfærden er, at de grønlandske fangere bruger 3-5 timer på at dræbe en Grønlandshval, fordi deres fangstredskaber er uegnede. Det er ikke godt nok. Men de problemer er ikke ensbetydende med, at delfiner og hvaler skal have særstatus,« siger Peter Teglberg Madsen.

Handler om grundlæggende moralske rettigheder

Professoren i etik, Thomas White fra Helsinki Gruppen, argumenterer, at erklæringen ikke handler om at rangere en bestemt art over en anden.

Erklæringen skal heller ikke ses som et udtryk for, at intelligente væsener har ret til at behandle andre skabninger dårligt, fordi de ikke har det samme intelligensniveau eller selvbevidsthed.

»Det handler om, at vi skal sikre, at højtstående væsener eller ’personer’ som delfiner og hvaler som minimum har en grundlæggende moralsk ret til at leve og ikke blive dræbt eller behandlet som nogens ejendom,« siger han.

»Ud fra min synsvinkel som filosof, gælder det, at når man siger at et væsen bør have ’grundlæggende moralske rettigheder’, taler man i virkeligheden om, hvilke betingelser medlemmerne af denne art har brug for for at leve og udvikle sig. For hvalernes og delfinernes vedkommende vil det sige, at de bør have ret til at blive ladt i fred for mennesker og ikke blive udnyttet på den måde, vi hidtil har gjort.«

Thomas White har skrevet en bog om delfiners intelligens, hvor han argumenterer mere vidtrækkende for at behandle delfiner som 'personer'. Bogen hedder 'In Defense of Dolphins' og er baseret på forskning på området fra de sidste 40 år.