Hunde logrer, og katte spinder, når de udtrykker deres velbehag. Nu viser det sig, at delfiner og hvaler også har en måde at vise deres glæde på.
Ifølge et nyt studie hviner delfiner og beluga-hvaler af glæde, når de fanger deres mad. I videoen herover kan du selv høre en veltilfreds delfin, når den fanger en fisk.
Det er første gang, at et studie viser en direkte demonstration af jubel-kald hos delfiner og hvaler, fortæller den danske forsker Peter Madsen til Science. Biologen fra Aarhus Universitet har ikke selv deltaget i studiet, men det har til gengæld Sam Ridgway, der er marinebiolog hos den amerikanske flådes Marine Mammal Program. Han fortæller til Science, at første gang han hørte delfinernes jubelskrig var i 1963, da han trænede delfiner i flådens faciliteter:
»Vi kastede fisk ud til delfinerne, og hver gang de fangede én, sagde delfinerne denne lyd,« siger han og demonstrerer lyden som en højfrekvent 'eee'-lyd, der lyder lidt som et barn, der hviner.
Studiet er publiceret i The Journal of Experimental Biology.
Havdyr efterligner fløjtelyd
Sam Ridgway begyndte først at tage notits af lyden, da han senere trænede delfiner til at associere en fløjtelyd med at udføre en bestemt opgave. Når han gav delfinerne en godbid, afspillede han også en fløjtelyd. Lyden blev senere hen brugt alene til at signalere til dyrene, at der var en godbid på vej. Det betød, at delfinerne begyndte at hvine, når de hørte lyden.
Det er ikke kun delfiner, som hviner af fryd: I et andet forsøg skulle nogle belugahvaler slukke en undervandshøjtaler, der var placeret 600 meter under vandet.
»Så snart de slukkede højtaleren, lavede hvalerne den samme hvinende lyd, til trods for de først fik en gevinst fem minutter efter forsøget,« siger Sam Ridgway.
Frigørelse af dopamin kan være årsag til jubelskrig
Sam Ridgway vurderer, at når dopamin frigøres i dyrernes belønningscentre i hjernen, giver det dyrene en automatisk lyst til at hvine.
Da han vidste, at frigørelsen af dopamin i hjernen tager omkring 100 til 200 milisekunder, begyndte Sam Ridgway at optage hvinelyde fra vilde delfiner og belugahvaler. Henover fire årtier optog han dyrene, for at måle hvor lang tid der gik, fra dyrerne fik en godbid, til de begyndte at hvine.
Studiet viste, at gennemsnitstiden for delfinerne lå på 151 milisekunder, og for belugahvalerne tog det 250 milisekunder.
Selvom Sam Tidgway ikke målte dopaminniveauet i dyrenes hjerner, kunne han ud fra optagelserne konstatere, at frigørelsen af dopamin med stor sandsynlighed påvirkede, om dyrerne brød ud i jubelskrig eller ej.
Kritiker: Studiet kræver flere undersøgelser
Marc Lammers, der er biolog ved Hawaii Institute of Marine Biology, studerer hvalers kommunikation og adfærd. Han mener, at forklaringen med dopaminfrigørelsen er usædvanlig, men et interessant bud på, hvorfor havdyrene hviner.
Dog, forklarer han, er der forskel på dyr i fangenskab og dyr i naturen. Vilde delfiner og belugahvaler hviner i en lang række forskellige situationer, lige fra de fanger føde, til når de gør kur til en potentiel mage. Derudover kan lyden betyde alverdens ting:
»Det er svært for os at forstå, hvad der sker inde i dyrets hoved, når det laver lyden,« siger han.
Derudover pointerer biolog Paul Manger fra University of the Witwatersrand i Sydafrika, at studiet kræver flere undersøgelser, før man kan fastslå, at havdyrene overhovedet hviner i en social kontekst.
\ Fakta
Hvad er dopamin? Kroppen udvinder forskellige aminosyrer fra de proteiner, vi får gennem kosten. Disse aminosyrer transporteres til hjernen, hvor de omdannes ved en række kemiske processer til forskellige neurotransmittere, blandt andet dopamin. Dopamin giver en belønnings- og lystfølelse. Det ved man, fordi mange former for narkotika netop øger frigivelsen af dopamin i bestemte hjerneområder. Det bedste eksempel herpå er kokain, som medfører en intens lykke- eller lystfølelse. Men også andre stimuli, såsom mad, sex og held i spil, påvirker dopaminsystemet.
