De har gjort det igen. Forskere fra Niels Bohr Institutet har endnu engang ført kvantefysikken et skridt længere i dets opdagelser.
I et nyt studiet har de formået at sammenfiltre to kvantelyskilder – en udfordring, der har voldt alverdens kvantefysikere problemer i årevis.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Den videnskabelige triumf har gjort forskerne i stand til at skabe ‘kvantemekanisk sammenfiltring’. Et fænomen, hvor to lyskilder kan påvirke hinanden øjeblikkeligt og potentielt på tværs af geografiske afstande.
Sammenfiltring er på den måde selve grundlaget for kvantenetværk og centralt for udviklingen af en effektiv kvantecomputer, ifølge Københavns Universitet.
»Sammenfiltring betyder, at man ved at kontrollere den ene lyskilde omgående påvirker den anden,« siger Alexey Tiranov, der er postdoc ved Niels Bohr Institutet, i pressemeddelelsen.
»Det gør det muligt at lave et helt netværk af sammenfiltrede kvantelyskilder, som alle taler sammen, og som man kan få til at udføre kvantebit-operationer på samme vis som bits i en almindelig computer, bare langt mere kraftfuldt.«
Indtil nu har man i videnskaben ‘kun’ kunnet kontrollere en enkelt lyskilde ad gangen, da de blandt andet er ekstremt følsomme over for ‘støj’ fra omverdenen. Det gør dem svære at kopiere. Derfor har forskerne har udviklet nanochips, som er støjsvage, hvilket har bidraget til at gøre sammenfiltringen mulig.
Med det nye studie er den grundlæggende kvantefysik bag sammenfiltring på plads, ifølge Københavns Universitet. Nu er det op til andre aktører at anvende den nye kvantefysiske opdagelse i teknologier som computere, internet og kryptering.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science og udført i samarbejde med forskere fra Bochum Universitet i Tyskland.
