Jeg bliver ofte mødt med spørgsmålet, om man kan stole på data indsamlet af børn.

Hver gang lyder mit svar, at det kan man sagtens, hvis bare man designer forsøget og indsamlingen, så det passer til dem.

Det fik jeg bevis for, da jeg i 2019 var forskningspartner på Masseeksperimentet, en årlig naturvidenskabelig undersøgelse, som hele landets skole- og gymnasieelever kan deltage i, og som er det største videnskabelige citizen science-projekt i Danmark.

I et samarbejde mellem Masseeksperimentet og MarinePlastic, et nationalt center for forskning i plastikforurening i verdenshavene, udførte vi med hjælp fra 57.000 danske elever verdens første nationale kortlægning af plastikforurening.

Det er ikke hver dag, man får mulighed for at stable et projekt med så mange deltagere på benene.

Resultatet er et kæmpe datasæt med 374.082 stykker plastaffald fordelt over 3.500 indsamlinger fra hele landet. Der er ikke indsamlet et lignende nationalt datasæt i det her omfang nogen andre steder i verden, og det havde ikke kunnet lade sig gøre uden elevernes deltagelse i Masseeksperimentet. 

De indsamlede data udgør et vigtig videnskabeligt bidrag, der vil blive publiceret i et internationalt tidsskrift og derved bidrage til den videnskabelige forståelse af plastikforureningens omfang og karakter.

Hvordan sikrer man troværdige data?

Jeg har tidligere arbejdet med citizen science-projekter, men ikke i så stor en skala og aldrig før med børn og unge som deltagere.

Hvis et citizen science-projekt skal have en forskningsmæssig værdi, skal du grundlæggende kunne stole på de data, der er indsamlet af mennesker uden nogen særlig faglig baggrund, for Masseeksperimentets vedkommende skole- og gymnasieelever.

Derfor er det utrolig vigtigt, at man tilrettelægger projektet, så man er sikker på, at målgruppen kan udføre indsamlingen korrekt.

Det betød, at vi brugte lang tid på at gennemarbejde protokollen, det vil sige vejledningen, til eleverne, så vi stolede på, at de kunne finde ud af at indsamle data og gøre det godt.

Grundige elever

Vi har taget udgangspunkt i protokollen fra Det Europæiske Miljøagenturs program 'Marine Litter Watch', der har til formål at indsamle data om affald ved kysterne, men modificeret den, så den passede til målgruppen.

Derfor har vi blandt andet valgt at holde os til et begrænset antal plastiktyper.

Børn kan for eksempel godt kende forskel på en pose og en kop, mens det ville have været mere vanskeligt, hvis vi også havde inkluderet mikroplast.

Og vi kan faktisk se, at eleverne har været meget grundige: Det, de har fundet mest af, er de mindre stykker plast, som cigaretskodder og små plastikfraktioner.

Lærerne spiller en vigtig rolle 

Lærerne har været helt afgørende i arbejdet med Masseeksperimentet.

Der er stort fokus på, at det er børn, der deltager, men man må ikke glemme, at vores kontakt til eleverne går gennem lærerne, der står med ansvaret for at få dem gennem forløbet.

Vi har undervist eleverne i samarbejde med lærerne, hvilket betyder, at vi har fået bedre mulighed for at harmonisere indsamlingen. Og det er en stor styrke i et citizen science-projekt, da det betyder, at datasættet er forbundet med færre usikkerheder. 

På den måde har det været en fordel at arbejde med skoleklasser. Det har betydet færre variationer i den måde, tingene bliver gjort på, fordi lærerne er meget opmærksomme på at anvende protokollen og undervise i at anvende en protokol.

For lærerne har det ikke blot drejet sig om at samle plastik ind, men ligeså meget om at lære eleverne, hvordan man går videnskabeligt til værks med indsamlingen af data. Det er det, der har været deres formål.

Og det giver en større præcision, end du har i et citizen science-projekt, hvor du bare beder om indsamling af data og så sender deltagerne afsted.

De indsamlede data udgør et vigtig videnskabeligt bidrag, der vil blive publiceret i et internationalt tidsskrift og derved bidrage til forståelsen af plastikforureningens omfang og karakter. (Foto: Camilla Hey)

Hvad har eleverne fået ud af at deltage? 

Sideløbende med selve Masseeksperimentet og kortlægningen af plastikforurening i Danmark har min ph.d.- studerende Nikoline Oturai undersøgt, hvad det har betydet for eleverne at deltage i projektet.

Dette arbejde vil ligeledes blive publiceret og bidrage til vores forståelse af elevernes forståelse af plastikforurening før og efter Masseeksperimentet.

Har det for eksempel ændret deres opfattelse af plastikforurening? Eller deres adfærd, i forhold til hvordan de håndterer plastik?

Projektet er stadig i sin tidlige fase, men indtil videre tegner der sig et billede af, at eleverne har fået en bedre forståelse af, hvad plastikforurening er for en størrelse. Og en indsigt i, hvad problemerne med plastikforurening er i en dansk kontekst.  

Kan styrke børns miljøbevidsthed 

Udover at undersøge, hvad det betyder for eleverne at deltage i et projekt som Masseeksperimentet, er vi også interesserede i at se nærmere på, hvordan projektet har påvirket elevernes forståelse af miljø og forurening i et bredere perspektiv.

Vi arbejder ud fra en hypotese om, at det at fokusere på plastikforurening også kan være med til at give eleverne en bedre forståelse for klimaforandringer og sætte en bredere miljødagsorden.

Vi håber, at jo flere af de konkrete miljøproblemer, man bliver opmærksom på, jo mere bliver man opmærksom på miljøproblematikken som et hele.

De elever, som deltog, var enormt engagerede i projektet – og på et personligt plan giver det mig en tro på og en forhåbning om, at den generation, der kommer efter os, tager de miljøproblemer, vi står overfor, mere alvorligt, end min generation har.