»Det eneste astronomiske objekt udover Jorden, som mennesket har sat fødderne på, og det har vi, er månen.«
Sådan indleder astrofysiker Mads Fredslund Andersen fra Aarhus Universitet videoen herover. Han fremhæver nogle af de mest spændende måner i puljen af 160 måner, som vi har i vores solsystem.
Den 26. september i år offentliggjorde NASA billeder fra rumteleskopet Hubble, der viste, at flydende vand fra Jupiter-månen 'Europas' indre stod op i 200 km høje søjler af vand og ispartikler.
Det gør den til en af de mest interessante måner, for hvor der er vand, kan der også være liv. Og når vandet ligefrem står i høje søjler op fra overfladen, bliver det nemmere at tage prøver af det og søge efter eventuelt liv.
Et magnetfelt, hvor man kan opleve nordlys
Men Europa er bare én af mange spændende måner i Solsystemet.
De fleste måner kredser om de to største planeter: Jupiter og Saturn, som hver har over 50 måner. Jordens måne med det kreative navn 'Månen' er den femtestørste i Solsystemet, forklarer Mads Fredslund Andersen.
Månen er kun overgået af Saturns måne Titan og de tre Jupitermåner Io, Ganymedes og Calisto. Ganymedes er den allerstørste – faktisk er den større end Merkur, som er den mindste planet i Solsystemet.
Ganymedes har et magnetfelt ligesom Jorden, hvilket kan give det helt specielle fænomen nordlys, som vi også kan være heldige at opleve her på Jorden.
En måne med 400 aktive vulkaner
Jupiters fire største måner kaldes for de galileiske måner, opkaldt efter Galileo Galilei, som opdagede dem.
»Den inderste af de galileiske måner, Io, er med sine 400 aktive vulkaner et af de mest ugæstfri steder i Solsystemet,« fortæller Mads Fredslund Andersen i videoen.
»Den gule farve på Ios overflade stammer fra svovl, så lugten af rådne æg vil kradse lidt i næsen, hvis man en dag skulle få lyst til at tage et smut forbi,« fortsætter han.
Det regner med flydende metan
Saturns største måne, Titan, er også ret interessant, da det er den eneste måne, vi kender til, som har en tæt atmosfære. Denne atmosfære består hovedsageligt af kvælstof.
På Titan regner det også ligesom på Jorden, men i stedet for at regne med vand, regner det med flydende metan. Det, at titan har en atmosfære og et klima med vind og regn, får den til at være rigtig interessant.
»Hvis vi forestiller os, at der kan findes andre livsformer, end dem vi kender til her på Jorden, så er Titan et rigtig godt bud på, hvor de eventuelt ville kunne eksistere,« siger Mads Fredslund Andersen i videoen.
