Videnskab.dk jagter de mange spændende historier fra den danske forskningsverden. Men med jævne mellemrum overlader vi også ordet til videnskaben selv og lader danske forskere blogge om lige præcis det, de selv finder spændende at fortælle om.
I denne omgang er der en masse forskellige stjerner i vores blogunivers. Her findes alt fra Grækenland, debatregler på internettet, USA’s svar på Milena Penkowa-sagen, molekylære overspringshandlinger, forskningsansøgninger og rum-legetøj.
Grækerne mangler ikke hårde kontanter
Da Europa skulle rejse sig fra asken efter anden verdenskrig var det et kæmpe problem, at vi var så meget på spanden – først og fremmest økonomisk. Derfor hjalp USA os med at komme på benene igen ved, blandt andet at pumpe en masse dollars ind i den vaklende europæiske økonomi.
I dag diskuterer politikerne, om vi bør gøre det samme med Grækenland, der er mindst lige så meget på spanden, som vi var dengang. Men vi skal passe på med at sammenligne Grækenland 2012 med Europa 1945, mener Sissel Bjerrum Fossat. Hun er postdoc ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse ved Syddansk Universitet:
»Marshallplanen var først og fremmest en vej til at løse et helt bestemt problem - nemlig en udbredt mangel på hård valuta i Europa.«
»Et af Grækenlands problemer, at landet har en alt for hård valuta til en alt for svag økonomi. At forlange en Marshallplan til Grækenland virker derfor umiddelbart noget bagvendt,« siger hun.
Amerikansk forsker taget i fup
To historier, der ligner hinanden lidt mere end Grækenland og efterkrigstidens Europa, er i hvert fald dem om Milena Penkowa og Anil Potti. Hjerneforskeren Milena Penkowa blev landskendt, da hun kom under mistanke for, at have fusket sig frem til sin status som eliteforsker.
I det sidste nye indlæg fra Videnskab.dk’s projektchef Peter Hyldgård kan du nu læse om, hvordan nogenlunde det samme skete for en amerikansk kræftforsker, der påstod, at han fundet nøglen til at helbrede kræft ved hjælp af patienternes egne gener.
Derfor fik han stor opmærksomhed fra medierne. Men han havde fiflet med sine data, viser det sig – og nu er han fyret fra sit universitet.
Børns rum-lejetøj er ikke for sjov
Anil Pottis resultater var en forskningsnyhed, som først blev taget alvorligt og bagefter knap så alvorligt.
Med studiet af børns forhold til rum-legetøj som eksempelvis rumskibene fra Lego er det måske lige omvendt: det er endnu ikke blevet taget særligt alvorligt. Men det burde det måske ifølge Thore Bjørnvig, der blandt andet forsker i astronomiens kulturhistorie:
»Hvordan afspejler rum-legetøjet den omgivende kulturelle horisont og historiske epoke? Hvad kan det fortælle os om, hvordan vi spejler os i verdensrummets dybder? Hvad viser rum-legetøjet os om de håb og forventninger, som de voksne der fremstillede og købte det, havde på deres børns vegne? Og har legetøjet været med til at påvirke børnenes syn på, hvad rummet er for en størrelse?« spørger han blandt andet
Internet-debatregler bør opmuntre til debat
Sådanne spørgsmål giver appetit på mere viden og mere diskussion. Det samme kan man ifølge Rasmus Rønlev ikke sige om mange af debatreglerne på internettet. Han forsker i debatten mellem brugere på forskellige internetaviser. Ifølge hans sidste nye blogindlæg er det et problem, at mange netaviser kun nøjes med fortælle, hvad vi ikke må:
»Min pointe er, at disse regler for, hvad man ikke skal gøre, sjældent suppleres af regler, der stipulerer, hvad netaviserne gerne ser, at man så gør i stedet,« mener han.
Endelig sammenligner postdoc ved Cambridge University Magnus Kjærgaard dannelsen af proteiner med de mange overspringshandlinger fra sofaen til fitnesscentret – og Kristian Nielsen fra Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet gør os klogere på, hvordan forskningsansøgninger bedømmes bedst.
