Solen står højt på himlen, køerne græsser på marken, mens de svirper lidt med halen for at holde fluerne på afstand. Idyllisk, ja. Men køer og grise betyder ikke kun røde bøffer og grillpølser, hvert dyr producerer også otte tons ildelugtende gylle i løbet af sit liv. Men hvordan kommer vi bedst mulig af med det igen?
I et biogasanlæg lyder det oplagte svar. I hvert fald når man spørger lektor Birgir Norddahl fra Det Tekniske Fakultet, der bl.a. forsker i biomasse og bæredygtig energi. Han har netop startet et forskningsprojekt, hvor han ved hjælp af mikroalger vil gøre biogasanlæggene mere rentable, og hans bud på en konstruktiv løsning bygger på de små, energiske planter.
Det giver nemlig god mening, understreger han og forklarer:
»Alger bruger kuldioxid. Biogas indeholder kuldioxid, og røggassen efter forbrænding af biogas i et kraft-varmeanlæg, der anvender biogassen, afgiver kuldioxid. Derfor virker kombinationen mellem alger og biogasanlæg genial. Især fordi forbrændingsprocessen for metan i biogas efterfølgende bliver endnu bedre,« siger Birgir Norddahl.
Han fortsætter begejstret:
»Jeg er meget fascineret af de små planter. De har en helt ekstrem produktivitet, faktisk op til 1000 gange større end normale landbrugsafgrøder.«
Vi producerer for lidt affald
\ Fakta
LÆS OGSÅ
På videnskab.dk:
Marie marolle – flyv ud af mit hus!
Mange af de biogasanlæg, der allerede eksisterer i Danmark, kører fint og har mange fordele.
»Biogasanlæg har i virkeligheden to roller. De løser et miljøproblem og har en social funktion. Anlæggene hjælper landmændene af med gyllen og omdanner den til bedre gødning. Samtidig bliver næringsstofferne lettere at optage for planterne, så vi undgår nedsivning. Den sociale bonus er, at anlæggene mindsker gyllens ubehagelige lugt til stor glæde for landbrugets naboer,« siger Birgir Norddahl.
»Gevinsten er energi, som vi bruger til at lave el og varme,« tilføjer han.
Bedre miljø, færre lugtgener og billig energi lyder umiddelbart forjættende. Så hvad skal vi bruge algerne til?
Problemet er, at vi – paradoksalt nok – ikke producerer affald nok. Og her spiller algerne en afgørende rolle, fordi de kan være med til at gøre forbrændingsprocessen langt mere effektiv, samtidigt med at de kan levere råvare i form af olie til produktion af biobrændsel som biodiesel, så vi får mere energi for affaldet.
Alger giver bedre driftsøkonomi
Birgir Norddahl er den første i verden, der fokuserer på kombinationen mellem alger og biogas, og han har netop iværksat forsøg i et laboratorieanlæg. I løbet af kort tid kan der sættes et pilotanlæg op, så biogaseksperten og hans team kan fortsætte forskningen i alger – særligt i forbindelse med biogasanlæg. Algeforskningen har i øvrigt vide perspektiver, som blandt andet omfatter biodiesel, fiskeolier og plantefarver.

Første alge-biogasanlæg på Fyn
I fremtiden kommer gylle og alger måske til at opvarme radiatorerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her har man nemlig en vision om at blive den første CO2-neutrale kommune i Danmark, og et nyt biogasanlæg kan blive et vigtigt led i denne plan. Ikke mindst fordi kommunen har forholdsvis mange landbrug – og dermed meget gylle.
»Landmændene i kommunen er meget positiv stemt over for ideen. Vi forventer, at biogasanlægget dagligt vil kunne få leveret 2.000 tons gylle og cirka syv-ti tons husaffald. Det er bare ikke nok for at få et effektivt anlæg, og derfor kan algerne blive meget vigtige. De kan nemlig løfte effektiviteten, så anlægget vil blive udbytterigt,« vurderer Birgir Norddahl.
Han anslår, at et bioanlæg vil kunne stå klart om cirka 3,5 år.
Lavet i samarbejde med Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet
\ Om biogas og alger
Om biogasBiogas bliver skabt, når man nedbryder organisk materiale. Det sker ved en kompleks proces, der bliver påvirket af flere faktorer. Biogas består primært af Methan og CO2. Biogas kan bl.a. anvendes til el, varme og som brændsel i køretøjer.
Om alger Alger er en stor og forskelligartet gruppe af primært akvatiske plantelignende organismer. Alger var tidligere klassificeret som en primitiv klasse i domænet thallophyter (planter, der mangler rødder, stængler, blade og blomster). For nylig er alger blevet klassificeret i domænet protister eller i en anden stor gruppe kaldet eukarya (eller eukaryoter), som omfatter dyr og højerestående planter. Alger indeholder klorofyl og kan vokse gennem fotosyntesen. De er fordelt over hele verden – i havet, i ferskvand og i fugtige omgivelser på landjorden. Næsten alle tangarter er alger.
Kelp, den største alge, kan nå en længde på mere end 60 m. Grønalger omfatter de fleste ferskvandsformer af alger. Den grønne slim, der findes i stillestående vand, er en grøn alge, ligesom den grønne film, der findes på bark. De mere komplekse brune alger og rødalger er hovedsageligt saltvandsformer; den grønne farve i klorofyl er maskeret af tilstedeværelsen af andre pigmenter. Blågrønne alger er blevet samlet med andre prokaryoter i domænet Monera og omdøbt cyanobakterier.
Alger er de vigtigste fødevarer for fisk (og dermed indirekte for mange andre dyr), og er i det hele taget en hjørnesten i den akvatiske fødekæde; de er de primære producenter af fødevarer, der leverer energi til drift af hele systemet. De er også vigtige for livet i akvatiske miljøer for deres evne til at levere ilt gennem fotosyntesen.
Tang såsom Kelp og rødalgen Porphyra (nori) har længe været anvendt som en kilde til mad, især i Asien. Kelp er også meget brugt som gødning. Andre nyttige algeprodukter er agar og carragenan, som anvendes som stabilisator i fødevarer, kosmetik og maling.