Alger skal sætte skub i biogasanlæg

Solen står højt på himlen, køerne græsser på marken, mens de svirper lidt med halen for at holde fluerne på afstand. Idyllisk, ja. Men køer og grise betyder ikke kun røde bøffer og grillpølser, hvert dyr producerer også otte tons ildelugtende gylle i løbet af sit liv. Men hvordan kommer vi bedst mulig af med det igen?

I et biogasanlæg lyder det oplagte svar. I hvert fald når man spørger lektor Birgir Norddahl fra Det Tekniske Fakultet, der bl.a. forsker i biomasse og bæredygtig energi. Han har netop startet et forskningsprojekt, hvor han ved hjælp af mikroalger vil gøre biogasanlæggene mere rentable, og hans bud på en konstruktiv løsning bygger på de små, energiske planter.

Det giver nemlig god mening, understreger han og forklarer:

»Alger bruger kuldioxid. Biogas indeholder kuldioxid, og røggassen efter forbrænding af biogas i et kraft-varmeanlæg, der anvender biogassen, afgiver kuldioxid. Derfor virker kombinationen mellem alger og biogasanlæg genial. Især fordi forbrændingsprocessen for metan i biogas efterfølgende bliver endnu bedre,« siger Birgir Norddahl.

Han fortsætter begejstret:

»Jeg er meget fascineret af de små planter. De har en helt ekstrem produktivitet, faktisk op til 1000 gange større end normale landbrugsafgrøder.«

Vi producerer for lidt affald

Mange af de biogasanlæg, der allerede eksisterer i Danmark, kører fint og har mange fordele.

»Biogasanlæg har i virkeligheden to roller. De løser et miljøproblem og har en social funktion. Anlæggene hjælper landmændene af med gyllen og omdanner den til bedre gødning. Samtidig bliver næringsstofferne lettere at optage for planterne, så vi undgår nedsivning. Den sociale bonus er, at anlæggene mindsker gyllens ubehagelige lugt til stor glæde for landbrugets naboer,« siger Birgir Norddahl.

»Gevinsten er energi, som vi bruger til at lave el og varme,« tilføjer han.

Bedre miljø, færre lugtgener og billig energi lyder umiddelbart forjættende. Så hvad skal vi bruge algerne til?

Problemet er, at vi – paradoksalt nok – ikke producerer affald nok. Og her spiller algerne en afgørende rolle, fordi de kan være med til at gøre forbrændingsprocessen langt mere effektiv, samtidigt med at de kan levere råvare i form af olie til produktion af biobrændsel som biodiesel, så vi får mere energi for affaldet.

Alger giver bedre driftsøkonomi

Birgir Norddahl er den første i verden, der fokuserer på kombinationen mellem alger og biogas, og han har netop iværksat forsøg i et laboratorieanlæg. I løbet af kort tid kan der sættes et pilotanlæg op, så biogaseksperten og hans team kan fortsætte forskningen i alger – særligt i forbindelse med biogasanlæg. Algeforskningen har i øvrigt vide perspektiver, som blandt andet omfatter biodiesel, fiskeolier og plantefarver.

Første alge-biogasanlæg på Fyn

I fremtiden kommer gylle og alger måske til at opvarme radiatorerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her har man nemlig en vision om at blive den første CO2-neutrale kommune i Danmark, og et nyt biogasanlæg kan blive et vigtigt led i denne plan. Ikke mindst fordi kommunen har forholdsvis mange landbrug – og dermed meget gylle.

»Landmændene i kommunen er meget positiv stemt over for ideen. Vi forventer, at biogasanlægget dagligt vil kunne få leveret 2.000 tons gylle og cirka syv-ti tons husaffald. Det er bare ikke nok for at få et effektivt anlæg, og derfor kan algerne blive meget vigtige. De kan nemlig løfte effektiviteten, så anlægget vil blive udbytterigt,« vurderer Birgir Norddahl.

Han anslår, at et bioanlæg vil kunne stå klart om cirka 3,5 år.

Lavet i samarbejde med Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet