Antallet af såkaldte 'døde zoner' i verdens havområder er stigende. Den seneste opgørelse er for nyligt publiceret i tidsskriftet 'Science
',
og den viser, at der nu er 405 sådanne zoner i verden. Samlet dækker de døde zoner et areal på 245.000 kvadratkilometer - svarende til et areal større end Storbritannien.
En død zone er et større havområde nær kysten, hvor mængden af ilt i vandet er så lav, at alle højere livsformer er døde eller har søgt væk. I artiklen beskriver forfatterne Robert Diaz og Rutger Rosenberg de døde zoner som en lige så stor trussel mod økosystemerne i havet som overfiskning.
Professor Robert Diaz har studeret og talt de døde zoner i mange år. Ifølge ham er opgørelsen fra 2008 på i alt 405 zoner en stigning fra 305 i 1995, 162 i 80'erne, 87 i 70'erne og 49 i 60'erne.
Menneskeskabte zoner
Da de døde zoner forekommer nær tætbefolkede landområder, er de forholdsvist velkortlagt.
Forskerne har også studeret borekerner fra døde zoner for at undersøge, om zonerne kan opstå naturligt. Svaret fra blandt andet Chesapeake Bay ud for det østlige USA er umiddelbart nej.
»De forekommer, men sjældent, og er blevet langt mere hyppige i moderne tid«, forklarer Robert Diaz til nyhedstjenesten på Virginia Institute of Marine Science.
Østersøen: En død zone i verdensklasse
\ Fakta
VIDSTE DU
Døde zoner opstår på grund af overproduktion af organisk materiale nær havoverfladen.
Når det organiske materiale - som regel alger - dør, bliver de nedbrudt af bakterier nær bunden.
Processen med at nedbryde organisk materiale er meget iltkrævende, og i ekstreme tilfælde forsvinder al ilten i bundvandet.Algevæksten opstår på grund af for mange næringsstoffer i vandet, der igen skyldes overgødskning, kraftig nedbør og udledning af regn- og spildevand.
Ifølge Verdensnaturfonden er intet andet havområde i verden så hårdt ramt af døde zoner som vores egen Østersø. Samlet set ligger 42.000 kvadratkilometer - et areal på størrelse med Danmark- permanent øde og livløst hen. Østersøen er særligt følsom overfor forurening, fordi bundvandet er meget stationært og kun sjældent fornyes. Frekvensen af indstrømning af ny tungt dybvand er i gennemsnit ti år.
Heldigvis ser det ud til, at døde zoner kan genoplives. For ca. 20 år siden var Sortehavet verdens største døde zone, men efter Sovjets kollaps faldt forbruget af kunstgødning i regionen voldsomt. Det betød, at Sorte havet over de næste ti år langsomt genfandt en form for økologiske balance i takt med, at indholdet af næringsstoffer faldt til et mere naturligt niveau.
Artiklen har været publiceret i magasinet Aktuel Naturvidenskab. Læs den i fuld længde her
View Larger Map Kortet er lavet af Virginia Institute of Marine Science. Klik på kortet for at se markeringer af døde zoner. Brug hånden til at flytte kortet og se andre dele af verden.
