For fotografer har det har aldrig været så slemt vejr, at det ikke er værd at være ude i.
Det kan deltagerne fra Standard Chartered Weather Photographer of the Year 2025 skrive under på.
I dette års konkurrence har dommerne skulle finde de bedste vejrbilleder ud fra en pulje på over 4.000 indsendte billeder, taget af amatører og professionelle fra i alt 84 forskellige lande.
Her får du på Videnskab.dk nogle af de bedste billeder, der indgik i konkurrencen.
Læn dig tilbage, smæk benene op og nyd de smukke meteorologiske billeder her:

At fiske i regnsæsonen
Mens den ene fisker padler båden fremad, forsøger den anden at tømme båden for regnvand under regntiden i Myanmar.
Fiskerne fisker i den myanmarske sø Inle Lake.
Myanmars monsunklima medfører kraftige perioder med regn, og fiskeri er et vigtigt levebrød selv under regn og storm.
Men på grund af klimaforandringer og skovrydninger i området ændrer nedbørsmønsteret sig og får vandet i søen til at fordampe. Det påvirker i sidste ende fiskebestanden og de sårbare økosystemer, skriver Standard Chartered.

Skysurfing
Da fotograf Lukáš Gallo kørte rundt i Sydbøhmen i Tjekkiet, bemærkede han nogle usædvanlige skyer.
Han fortsatte med at køre og så himlen udvikle sig, indtil et fantastisk sæt bølgeskyer dukkede op over hovedet på ham.
»Jeg havde ikke planlagt det. De kom bare pludseligt,« fortæller han om sit fotografi.

Støvede West Texas
En tornado, der er en spiralformet søjle af støv, danser over Texas-sletten.
»Tornadoen samlede tonsvis af støv op, da den ankom. Jeg kiggede på fra syd, mens den bevægede sig langsomt mod øst,« siger fotograf Jonah Lange.
»Det vestlige Texas er kendt for støv... som vist her!«

En sti til stormens hjerte
Gennem landskabet i Ožďany, Slovakiet, løber en grusvej, der trækket øjet op mod den tunge, mørke himmel med hvirvlende skyer.
Midt i det hele ligger en cykel henkastet, for dens rytter, fotografen Tamás Kusza, er nemlig travlt optaget af at fange et billede af den østeuropæiske himmel.
»Jeg har altid været tiltrukket af storme,« siger fotograf Tamás Kusza.
»Jeg elsker at se himlen blive mørk, skyerne sænke sig, og naturens majestætiske kraft langsomt udfolde sig. Når jeg kan, hopper jeg på min cykel og kører mod grænsen, hvor himmel og jord mødes, og hvor storme fødes.«

Den cirkelrunde regnbue
Om der er guld for enden af de to cirkelformede regnbuer, hvor det end er, vides ikke.
Men billedet af de to regnbuer, der cirkler om en lille ø, har krævet præcision at fange. Og det førte derfor også til guldmedaljen i fotokonkurrencen.
»Det støvregnede på Lugu-søen (i Kinas Yunnan-provins, red.). Jeg fløj min drone til en højde af 500 meter, passerede gennem et gardin af regn med mit objektiv vendt væk fra solen og fangede en komplet cirkulær regnbue, som var det en ring givet af solen til søen,« siger ingeniør og astronomifotograf Geshuang Chen om sit billede.

Dramatiske skyer i horisonten
»Min far og jeg paddleboardede på Lake Michigan (Illinois, USA), da denne storm trak op,« siger den unge fotograf Ellen Ross.
»Jeg greb hurtigt min fars mobiltelefon og tog billedet.«
Du kan se flere billeder fra konkurrencen her.


































