Vi starter ugens opsamling i de danske farvande, hvor ålegræsset nu begynder at pible frem i Horsens Fjord, skriver Syddansk Universitet (SDU).
Det sker som led i et videnskabeligt forsøg, hvor en række biologer på SDU har arbejdet på at bringe ålegræsset tilbage i fjorden.
Efter 2 år er der 40 gange flere åleskud i Horsens Fjord, ifølge universitetet. Ålegræs er godt for fisk, fordi det fungerer som deres levested. Derudover er det godt for klimaet, fordi ålegræs kan slubre CO2 i sig og binde det.
Troels Lange fra Biologisk Institut på SDU har stået i spidsen for forsøget, hvor forskerne har lavet en udplantning af ålegræs-skud i Horsens:
»Ålegræsudplantningen har haft en meget markant tilvækst i de første to år efter etablering, og det er over al forventning. Ålegræsset er vitterligt vokset som skvalderkål, og det er nu synligt på et luftfoto,« fortæller Troels Lange i pressemeddelelsen.
Forskerne har plantet 14.400 små nye ålegræsskud ud i Horsens Fjord i et 51x78 meter stort skakternsfelt. To år senere var plantetætheden 70 gange større.
De er samtidig i gang med to andre forsøg, både i Vejle Fjord og i Lunkebugten omkring Tåsinge.
Nyt forskningscenter ser dagens lys
Et nyt forskningscenter skal være med til at udvikle fremtidens grønne løsninger inden for landbrugs- og fødevaresystemer.
\ Red Verden: Stort tema i gang

I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med over 6.500 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Samarbejdet omfatter alle otte danske universiteter, som netop er gået sammen om at etablere forskningscenteret, der har fået navnet START - Centre for Sustainable Agrifood systems, skriver Aarhus Universitet.
»Det er ganske unikt, at alle danske universiteter er gået sammen for at danne en stærk fælles front på tværfagligt niveau. Agendaen inden for landbrug og fremtidens fødevarer har meget høj prioritet for dansk forskning, og de udfordringer, som vores verden står over for, kræver handling for at skabe en mere bæredygtig udvikling, især inden for landbrugs- og fødevaresystemer,« siger Christine Nellemann, der er leder af National Food Institute på DTU, ifølge Aarhus Universitet.
Christine Nellemann er ligeledes siddende formand for styregruppen bag centret START, som alle landets otte universiteter lancerer i fællesskab.
Det fremgår ikke, præcist hvilke projekter forskerne skal samarbejde om, men forskningscenteret skydes officielt i gang 21. marts.
Traditionen tro runder vi ugens opsamling af med et par korte nyheder:
- På Videnskab.dk beskrev vi forleden, at over 180 forskere i et åbent brev advarer mod at sætte den grønne omstilling af landbruget på pause som følge af en fødevarekrise. I stedet skal vi satse på en mindre husdyrproduktion, mere planteprotein og mindske madspild, lyder det fra forskerne.
- I en anden artikel på Videnskab.dk kan du læse, at hvis vi alle skruer blot 1 grad ned for radiatoren i Europa, kan vi reducere den årlige import af gas fra Rusland med 7 procent.
- Den Internationale Energiagentur har sammensat 10 trin, som kan mindske vores olieforbrug. Det kommer ovenpå de galoperende energipriser og Ruslands invasion af Ukraine. På Videnskab.dk har vi oversat de 10 trin:

\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
































