5 ting, du skal vide om vulkaner
De er bombastiske, og de er brandvarme – men hvad ved vi egentlig om vulkaner, og har de indflydelse på Danmark? Geolog Johanne Schmith giver dig svarene.

Geolog og ph.d. Johanne Schmith, som forsker i vulkanisk aktivitet, fortæller i denne video fem facts om vulkaner. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

»Den første ting, du skal vide om vulkaner, det er, at de har skabt stort set alt det, vi kan se på overfladen af Jorden.«

Det er store ord fra geolog og ph.d. Johanne Schmith, men ikke desto mindre er det sandt.

Kombinationen af lava, gasser og aske, som kommer fra vulkanerne har ikke alene skabt hele øgrupper som Hawaii, Japan og Island, men står også bag vores atmosfære og har gjort Jorden frugtbar.

Dette er bare den første ud af fem fascinerende facts om vulkaner, som du kan høre Johanne Schmith fortælle i videoen foroven.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Derfor har vi ingen vulkaner i Danmark

Vulkaner opstår, når de plader, som Jorden er opdelt i – de tektoniske plader – enten fjerner sig fra hinanden eller skubbes ind under hinanden.

Det giver plads til, at den varme lava kan bryde frem og skabe vulkaner.

Og fordi Danmark ligger midt inde på en af de tektoniske plader, har vi altså ingen vulkaner.

Japan derimod er blevet til, ved at en plade er dykket ned under en anden og har skabt alle de øer, som landet består af i dag.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vi kan dog stadig rammes af udbrud

Det betyder dog ikke, at Danmark ikke kan blive påvirket af et vulkanudbrud. Bare tænk tilbage på udbruddet fra islandske Eyjafjallajokull i 2010, der lammede flytrafikken i hele Europa. 

»Min forskning handler om store udbrud fra nabovulkanen Katla, som er en af de mest aktive i Island. I 1625 havde Katla så voldsomt et udbrud, at asken regnede ned over Bergen i Norge. I 2010 var der ikke nogen synlig aske, der faldt nogen steder, og derfor ved vi, at udbruddet fra 1625 var langt større,« siger Johanne Schmith.

Hun har også masser at fortælle om vulkanovervågning, supervulkanudbrud – og hvordan Katla igen er ved at gøre sig klar til udbrud efter nøjagtigt 100 års søvn.

Kom til foredrag om 'Vulkaner og samfund gennem tiderne'

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie?

To forskere sætter geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiden, og hvordan de har påvirket samfundene – også i de nordiske lande.

Du kan opleve foredraget ved professor i geoscience Christian Tegner og professor i miljøhumaniora Felix Riede, begge fra Aarhus Universitet:

Onsdag 7. november kl. 19:00-21:00 på Rødkilde Gymnasium i Vejle.

Eller du kan opleve foredraget i biografer landet over tirsdag 13. november kl. 19:00-21:00. Læs mere her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.