Forestil dig, at du er en viking, der lige har slået sig ned på en fremmed ø for at søge lykken. En dag, hvor du er ude at vandre i dit nye land, begynder jorden under dig at skælve. Dybe, rumlende lyde fra Jordens indre overdøver alt andet. Pludselig eksploderer toppen på det nærmeste bjerg. Et inferno af glødende sten og aske farer ud til alle sider fra den pulveriserede bjergtop, og ud af eksplosionen skyder ildsøjler på højde med Empire State Building op i vejret.
Da du lever mange hundrede år før videnskabens indtog, findes der ingen naturlig forklaring på, hvad du lige har oplevet. Hvad ville du tænke? Og hvordan ville du forklare kammeraterne, hvad der er sket?
Vikingerne anede ikke, hvad der foregik
I år 934 foregik et af de største vulkanudbrud i menneskehedens historie på Island. Udbruddet fandt sted få år efter, at vikingerne koloniserede øen. Da vikingerne oprindeligt kom fra områder uden vulkaner, anede de ikke, hvad der foregik om ørene på dem, da udbruddet fandt sted.
Alligevel står der meget lidt om vulkaner i de islandske sagaer, der ellers indeholder mange beskrivelser af vikingernes liv og overvejelser. Det undrer Mathias Nordvig, ph.d. i nordisk sprog og litteratur.
»Forestil dig, at du flytter til et nyt land, og øjeblikket efter eksploderer det. Vikingerne må have været ekstremt rystet, så det skulle være meget underligt, hvis ikke de spekulerede dybt over det, og lavede myter om fænomenet,« siger Mathias Nordvig ph.d. ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet.
Han påpeger, at der cirka finder et udbrud sted per generation på Island, så de fleste vikingerer må have set eller hørt om det frygtindgydende naturfænomen.
Man tror, at vikingerne var afslappede omkring vulkaner
Ud fra en enkelt passage i de islandske sagaer har forskerne hidtil troet, at vikingerne havde et afslappet, ikke-gudeligt forhold til vulkanudbrud - altså at vikingerne forstod udbruddene som naturlige fænomener, der bare forekom uafhængigt af guderne eller andre højere magters indgriben. (Se faktaboks)
Den antagelse udfordrer Mathias Nordvig nu i sin ph.d.-afhandling om de islandske vikingers forhold til vulkanudbrud.
»Alle andre forhistoriske folkefærd, der har levet side om side med vulkaner, har lavet myter om dem og tilskrevet dem en form for overnaturlig magt. Det ville være meget underligt, hvis vikingerne var en undtagelse,« siger Mathias Nordvig,
Andre folkeslag så vulkaner som personlige og overnaturlige
For at illustrere, hvordan vulkanudbrud er blevet forstået og beskrevet historisk, gennemgår Mathias Nordvig forskellige oprindelige folkefærds myter om fænomenet. Han fortæller, at det, der går igen i myterne, er, at vulkanerne blev tillagt personlige og overnaturlige egenskaber, ligegyldigt hvor i verden de fandt sted.
• New Zealand
Maorierne - New Zealands oprindelige folk - forklarer i en myte, at vulkanen Taranakis udbrud skyldtes et trekantsdrama spækket med kærlighed og jalousi. Taranaki, som i maoriernes optik var et bjerg af hankøn, forelskede sig i et bjerg af hunkøn. Problemet var, at et andet han-bjerg i nærheden følte det samme som Taranaki, så de to bjerg-rivaler kom op at slås. Slagsmålet fik Taranaki til at gå op i limningen og spy ild og lava.
• Hawaii
Vulkangudinden Pele er en tilbagevendende figur i den hawaiianske mytologi. Hun er en ondskabsfuld og temperamentsfuld kvinde, der får bjergene til at gå amok.
• Middelhavsområdet
Digteren Ovid gengiver i sine digte 'Metamorfoserne' den italienske Strombolivulkans udbrud som titanen Typhoeus, der er bundet nede under jorden og spyr ild ud af sin mund.
\ Fakta
I en enkelt passage fra sagaerne, der handler om kristendommens indførsel på Island, bliver en hedensk præst spurgt, om vulkanudbrud er gudernes straf for, at vikingerne tillod de kristne at komme til øen. Præsten afviser med den begrundelse, at lavaen de står på, allerede var på øen, før de kristne kom - han henviser til de størknede lavasten, der findes overalt på Island. Forskerne har derfor hidtil gået ud fra, at de islandske vikinger havde et afslappet, ikke-gudeligt forhold til de ildspyende bjerge.
• Romerriget
Ordet “vulkan” stammer fra ildguden Vulcanus fra den romerske mytologi. Vulcanus boede under jorden og sendte sin ild op af bjergene i Italien.
Man lavede myter for at overleve
Disse fortolkninger af, hvad der forårsager vulkanudbrud, kan måske forekomme at være en kende eventyrlige og fantasifulde med nutidens briller. Mathias Nordvig minder dog om, at de forhistoriske mennesker ikke havde nogen mulighed for at forstå, hvad der foregik, når bjergene omkring dem sprang i luften. Han mener derfor, at myterne har været folkeslagenes bedste mulighed for at forklare, hvordan det voldsomme naturfænomen skulle forstås og for at advare andre om potentielle farer.
»Vi må huske på, at vulkanudbruddene har haft potentiale til at udslette hele samfund. Og sådan har de også været oplevet. Myterne har derfor fungeret som en slags overlevelsesfremmende viden for de forhistoriske samfund,« siger han.
Vulkanerne gemmer sig i nordisk mytologi
Det er normalt de islandske sagaer, historikere og andre dykker ned i for at finde viden om de islandske vikinger. Men da sagaerne nærmest er blottet for vulkaner, gik Mathias Nordvig i stedet på jagt i den nordiske mytologi for at finde spor. Og spor fandt han.
»Fortællingerne i den nordiske mytologi indeholder en del passager, der efter min mening er beskrivelser af vulkanudbrud,« siger Mathias Nordvig.
Ragnarok er et vulkanudbrud
En af de mest berømte passager i nordisk mytologi er beskrivelserne af Ragnarok i digtet Vølvens Spådom. Ragnarok er den nordiske mytologis fortælling om verdens ende. Mathias Nordvig mener, at flere passager i beskrivelsen af Ragnarok i virkeligheden er symboler på de forskellige faser af et vulkanudbrud.
»Beskrivelsen af Ragnarok er nok en af de passager, hvor vulkan-symbolerne i nordisk mytologi bliver mest tydelige,« siger Mathias Nordvig.
Mathias Nordvig gennemgår de forskellige hændelser i digtet, og hvad de efter hans mening symboliserer.
• Livets træ Yggdrasil skælver.
• Hunden Garm gør fra hulen på toppen af bjerget.
• Midgårdsormen får bølgerne til at stige.
Disse begivenheder tolker Mathias Nordvig således:
• At Yggdrasil skælver, betyder, at verdens grundpille bliver rystet. Det er det første forvarsel.
• Hulen, som hunden Garm gør fra, repræsenterer et vulkansk krater. Hunde har noget bedre hørelse og mere skærpede sanser end mennesker, så de vil fornemme, at der er noget voldsomt i gære, før mennesker gør. Derfor bliver dyr tit brugt som forvarsler i myter.
• Man ser tit, at jordskælv kan forårsage tsunamier. Og der forekommer typisk forskælv før vulkanudbrud. Det er sandsynligvis det fænomen, der beskrives, når Midgårdsormen får bølgerne til at stige.
De næste hændelser i digtet er ifølge Mathias Nordvig symboler på selve udbruddet.
• Den askefarvede ørn angriber mennesker og skriger i forventning.
• Jætterne larmer fra jordens indre, og dværgene hyler ud af deres stendøre.
• Ildjætten Surt dukker op med sit ildsværd og hiver solen ned.
• Jorden åbner sig i en revne og himlen bliver splittet i to
Disse begivenheder tolker Mathias Nordvig således:
• Ørnens skrig refererer til de lyde, der kommer fra vulkanudbrud. De kan faktisk lyde som skrig. Den askefarvede ørns angreb på mennesker symboliserer den lavine af aske og sten, der bliver sendt ned af bjergsiden under udbruddet.
• Dværgenes hylen symboliserer lava, der bliver sendt ud af skakter, der er forbundet til et udbrudskammer.
• Tidspunktet hvor Ildjætten Surt hiver solen ned, symboliserer det tidspunkt under et vulkanudbrud, hvor man ikke kan se solen, da gasarter, svovldioxid og aske bliver sendt op i atmosfæren.
• Ved nogle udbrud forekommer en revne i jorden. Askesøjlen fra udbrud kan rage flere kilometer op i luften, og det kan se ud, som om himlen er delt i to.
Det er langt ude
\ Fakta
De fleste kender den nordiske mytologi fra populærkulturelle værker som tegnefilmen Valhalla og romanen Erik Menneskesøn. Den dominerende drivkraft i de nordiske myter er Thor, Odin og de andre guders kamp mod jætterne. Vores viden om mytologien stammer fra digtsamlingen Den Ældre Edda og Skjaldedigt-håndbogen Den Yngre Edda. Begge værker er nedskrevet efter kristendommens indtog i den tidlige middelalder. Inden da er myterne og digtene blevet overleveret fra mund til mund.
Jens Peter Schjødt, professor i nordisk religion, er bestemt ikke enig i Mathias Nordvigs tolkning af ragnarok.
»Jeg synes, det er langt ude. Myten om Ragnarok handler om Jordens undergang. Den har uendeligt lidt med vulkaner at gøre,« siger Jens Peter Schjødt, professor i nordisk religion ved Aarhus Universitet.
Hvorfor skulle de skjule budskabet?
Jens Peter Schjødt er generelt kritisk over for Mathias Nordvigs kryptologiske tilgang til stoffet, hvilket vil sige, at man kigger mellem linjerne for at finde myternes sande budskab.
»Hvorfor skulle myterne i virkeligheden handle om noget andet, end det der står? Myter om naturfænomener, som vi kender fra andre folkeslag, prøver ikke at sløre det reelle budskab. Hvis de folk, som myterne bliver overleveret til, ikke forstår dem, mister de jo deres værdi,« siger Jens Peter Schjødt.
Jordskælv er beskrevet direkte
For at illustrere sin pointe griber Jens Peter Schjødt fat i en anden myte fra nordisk mytologi, der handler om jordskælv.
Myten finder sted i jætten Lokes hus, hvor Loke ligger bundet. I loftet hænger en giftslange, der spytter gift mod Lokes hoved. Lokes kone ‘griber’ giften med en skål, før den rammer ham. Men hver gang hun skifter skål, rammer lidt af giften hans ansigt, hvilket resulterer i, at han ryster så meget, at jorden skælver.
»Her er naturfænomenet, der bliver beskrevet mytologisk, jo ikke skjult. Der står helt eksplicit, at det er jordskælv, det handler om. Hvorfor skulle det være anderledes med vulkanudbrud?,« siger Jens Peter Schjødt.
Vulkanerne er bare blevet væk
Det kan måske virke som om, at Jens Peter Schjødt ikke deler Mathias Nordvigs overbevisning om, at vulkanudbrud har gjort stort indtryk på vikingerne. Men det er ikke tilfældet. Han mener derimod, at der er en simpel forklaring på, hvorfor der ikke i nævneværdig grad indgår beskrivelser af vulkanudbrud i sagaerne eller mytologien.
»Vi må huske på, at det er et ganske lille fåtal af myterne, vi har fået overleveret. En del af de myter vi ikke har fået overleveret, har formentlig handlet om vulkaner,« siger Jens Peter Schjødt.
Alle myter slører indholdet
Mathias Nordvig mener ikke, at Jens Peter Schjødts argumenter holder vand. Han peger på, at det også er en efterrationalisering, at myten om Loke handler om jordskælv. Det er man med andre ord også kommet frem til ved at bruge en kryptologisk tilgang - bare i middelalderen.
»I selve myten står der bare, at jorden skælver, når giften rammer Loke. Men det er forfatteren fra middelalderen, der konkluderer, at myten er blevet brugt til at beskrive kræfterne bag et jordskælv,« siger Mathias Nordvig.
Mathias Nordvig afviser ligeledes, at alle andre forhistoriske myters beskrivelser af naturfænomener har været eksplicitte.
»Det faktum, at nogle forhistoriske myter i virkeligheden handler om naturfænomener, er til en hvis grad altid et resultat af efterrationalisering. I myten fra New Zealand om Taranaki-bjerget står der ikke sort på hvidt, at det er naturfænomenet vulkanudbrud, der forklares. Det samme gør sig gældende for myten om ildguden Vulcanus fra romerriget,« siger Mathias Nordvig.
Vi kan nu forstå vikingernes oplevelse af vulkanudbrud
Selvom Mathias Nordvig ikke endegyldigt kan bevise sine tolkninger, er han med egne ord nøjagtig lige så sikker i sin sag, som en humanistisk forsker overhovedet kan blive. Og han mener derfor, at hans forskning åbner nye døre for vores forståelse af de islandske vikingers forhold til naturen.
»Hvis jeg har ret i, at de nordiske myter indeholder konkrete beskrivelser af vulkanudbrud, har vi mulighed for at forstå vikingernes tolkning af begivenheder i naturen meget bedre. Og det ville jo være hamrende interessant,« slutter Mathias Nordvig.
