Med et lånt skib fra en dansk fiskeeksportør, begyndte en banebrydende forskningsekspedition fra Danmark i sensommeren 1913. Målet var at finde ud af, hvor den europæiske ferskvandsål, Anguilla anguilla, ynglede.
Ønsket om at finde ålens yngleplads kom fra havforskeren Johannes Schmidt, der ikke kunne forstå, at man kun kunne fange ål, som var tre år gamle eller ældre. Hvor var alle baby-ålene henne?
Svaret fandt Johannes Schmidt for netop 100 år siden efter en større ekspedition til Sargassohavet. Her fangede forskerne åle-babyer på ned til 1,7 centimeter. Med denne banebrydende fangst, skrev Johannes Schmidt sig ind i både den danske og internationale havforskningshistorie.
Det fortæller Bo Poulsen, lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han er i færd med at skrive en ny bog om den danske havforskers bedrifter.
»Johannes Schmidts har modtaget mere end 45 danske og internationale hædersbeviser for sin forskning. Han er i samme liga som de danske nobelprismodtagere,« siger Bo Poulsen.
Ålens 2.000 år gamle gåde
Den undren, som igangsatte Johannes Schmidts ekspedition, var langt fra ny i starten af 1900-tallet. Spørgsmålet om, hvorfor man aldrig fangede baby-ål, stillede folk sig allerede årtusinder tilbage på filosoffen Aristoteles’ tid.
Dengang mente man, at ålen ynglede i Middelhavet, men det kunne Johannes Schmidt fastslå ikke passede.
Johannes Schmidt – en national show-off
Johannes Schmidt slog med ekspeditionen i 1913 fast, at ålene må svømme omkring 6.000 kilometer fra europæisk farvand til Sargassohavet, ud for Nordamerika, for at yngle. Denne nye viden om ålenes imponerende rejse gav stor genlyd – også uden for forskernes rækker, fortæller Bo Poulsen.
»Det er ikke bare videnskabshistorisk interessant, det siger også noget om dansk havforskning, som har været et instrument i dansk udenrigspolitik. Vi er et lille land, og man var i samtiden meget bevidst om den symbolske værdi over for resten af verden ved at udføre den slags forskning,« siger Bo Poulsen, som har fået sin biografi om Johannes Schmidt finansieret af Carlsbergfondet.
Ål som bevis for Jordens udvikling
Ifølge Bo Poulsen kunne Johannes Schmidts nye viden om ål bruges af både danske og udenlandske forskere.
\ Fakta
Johannes Schmidt blev født 1877 i Jægerspris døde i København i 1933. Efter sin studentereksamen studerede Johannes Schmidt botanik. I 1901 blev han ansat som fiskeribiolog ved Dansk biologisk station og blev også knyttet til de nystiftede internationale havundersøgelser. Johannes Schmidt var på i alt 26 ekspeditioner rundt omkring i verden. Ud over til Sargassohavet var han også på en større jordomsejling sponsoreret af Carlsbergfondet. Fra 1910 – 1933 var han leder af Carlsberg Laboratoriums fysiologiske afdeling. Kilder: Carlsbergfondet, Den Store Danske
Hans beviser på, at den europæiske ferskvandsål vandrer til Europa fra Sargassohavet, når den er færdig med at gyde, blev blandt andet brugt af den indflydelsesrige tyske polarforsker og geolog Alfred Wegener.
»Alfred Wegener brugte blandt andet ferskvandsålens vandring som indikation på, at kontinenterne har ligget tættere sammen. Teorien var, at ålens vandring havde været kortere for mange år siden, men fordi kontinenterne rykker sig, er vandringen med tiden blevet længere og længere,« fortæller Bo Poulsen.
Ålen – en hemmelighedsfuld fætter
Selvom det er 100 år siden, at Johannes Schmidt fangede åle-babyer i Sargassohavet og kom nærmere ind på livet af den slangelignende fisk, så er store dele af ålens liv stadig et mysterium.
Til marts gør Danmark endnu et forsøg på at fravriste hemmeligheder fra ålen. Et hold danske forskere drager til Sargassohavet, for blandt andet at finde ud af, hvorfor den har valgt dette område som fødeklinik.
»Der er kommet en fornyet interesse for ålen, fordi den er truet. Vi skal blandt andet finde ud af, hvor den præcist gyder, hvilke opvækstbetingelser åle-ynglen har og om klimaet har en betydning for ålebestandens kritiske tilstand,« fortæller Peter Munk, seniorforsker ved DTU Aqua, som skal lede ekspeditionen til marts.
Johannes Schmidts viden er med 100 år efter
Ekspeditionen har, i forhold til Johannes Schmidts muligheder, en bedre teknologi til rådighed, som gør eftersøgningen af ålen en del nemmere at planlægge. Men det betyder ikke, at Johannes Schmidts viden er ubrugelig.
Ifølge Peter Munk viderefortolker moderne forskere fortsat på Johannes Schmidts data.
»Han koncentrerede sig mest om at afgrænse gydeområdet, vi vil gerne forstå processerne. For eksempel hvordan er levevilkårene i dette område, hvad lever åle-ynglen af og hvilke havstrømme bruger de for at komme tilbage?« siger ekspeditionens leder, Peter Munk.
Ålens privatliv er en truet affære, og den får svært ved at holde sine hemmeligheder skjult meget længere, når ekspeditionen drager af sted fra Bermuda 15. marts.
Den europæiske ferskvandsål, Anguilla anguilla, kan fanges herhjemme, men hvis den skal formere sig, må den svømme hele vejen til Sargassohavet 6.000 kilometer væk. (Foto: Shutterstock)
Johannes Schmidt formåede i sin forskningstid på cirka 30 år at bruge fire millioner kroner. Omsat til nutidens penge, svarer det til 229.277.310,92 kroner, ifølge Danmarks Statistiks prisberegner. (Foto udlånt Carlsbergfondets arkiv)
Det var i Sargassohavet, at Johannes Schmidt påviste, at ålen yngler. (Foto udlånt af Carlsbergfondets arkiv.)
Kortet viser ruten, som Johannes Schmidts ekspedition i 1913 sejlede. Det var zoologistuderende Poul Jespersen, der stod for samtlige prøvefiskerier under sejladsen, som begyndte på Færøerne i sensommeren 1913 og sluttede kort før jul i 1913. Johannes Schmidt var ikke selv ombord, da han var i USA for Carlsberg Laboratorium. Han stødte til ekspeditionen, da skibet gik på grund kort før jul i 1913. (Foto udlånt af Carlsbergfondets arkiv.)
Carlsbergryggen i Det Indiske Ocean er opkaldt efter Johannes Schmidts sponsor, Carlsbergfondet. Johannes Schmidt var den første til at observere den undersøiske højderyg. (Foto udlånt af Carlsbergfondets arkiv.)
