Vulkanudbrud kan have udløst masseudryddelse
Voldsom masseudryddelse af havdyr, der skete for 250 millioner år siden, kan have sammenhæng med flyveaske, viser canadisk forskning. Dansk geolog finder studiet overbevisende.

Ifølge forskernes undersøgelser findes de 'skyldige' vulkaner i det nordlige Rusland, rundt om den sibiriske by Tura samt i Yakutsk, Norilsk og Irkutsk. (Arkivfoto: Colourbox)

Ifølge forskernes undersøgelser findes de 'skyldige' vulkaner i det nordlige Rusland, rundt om den sibiriske by Tura samt i Yakutsk, Norilsk og Irkutsk. (Arkivfoto: Colourbox)

Omkring 90 procent af havets dyr og 70 procent af dyrene på landjorden uddøde for 250 millioner år siden.

Forklaringen på den største uddøen nogensinde, som kaldes for udryddelsen på Perm Trias-grænsen, har længe været genstand for forskning.

Massive vulkanudbruds påvirkning af temperaturen i perioden har også længe været en teori blandt fagfolk. I det canadiske studie har forskerne fokuseret på masseudryddelsen af havdyrene og fundet et nyt bevis på, at vulkanudbruddene var en udløsende faktor.

De canadiske geologer argumenterer for, at der opstod verdensomspændende iltsvind og forgiftning på havbunden. Dette var udløst af flyveaske, der blandt andet indeholdt kul, og som var opstået ved voldsomme vulkanudbrud i det nordlige Rusland.

Den rygende pistol

De canadiske geologer har analyseret undersøiske bjergarter i det canadiske Arktis. Her har de fundet aflejringer af store mængder kulholdigt flyveaske, som har rejst hele vejen med vestenvinden. Asken, som er opstået ved vulkanudbrud, findes netop i de lag, der kan dateres til at være 250 millioner år gamle, hvilket ses som et bevis for, at der har været meget store mængder flyveaske på jorden.

»Dette kunne, i bogstaveligste forstand, være den rygende pistol, der forklarer Perm Trias-udryddelsen,« siger geolog Steve Grasby, professor ved University of Calgary i Canada, i en pressemeddelelse.

Han står i spidsen for studiet, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Geoscience.

Vulkanen var som et kulkraftværk

Kulpartiklen til venstre er fra forskernes studie. Partiklen til højre er fra et moderne kulkraftværk. (Foto: Hamed Sanei, NRCan/University of Calgary)

Flyveasken stammer ikke fra selve vulkanen, men fra kulholdige lag, samt skov- og jordbund, der fandtes omkring den.

»Vulkanerne satte gang i en proces, der kan sammenlignes med et kæmpe kulkraftværk,« forklarer vulkanforsker Christian Tegner, lektor ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet.

Lavaen fra vulkanen er cirka 1100 grader varmt. Ved høje temperaturer afbrændes organisk materiale samt kulholdige jordlag under vulkanen og varmen fra vulkanudbruddet forårsager en afbrænding af kul i kæmpe skala, siger Christian Tegner.

Overbevisende studie

De canadiske forskere har analyseret kul-partiklerne i bjergarten i Arktis og sammenlignet den med den sibiriske bjergart for at sandsynliggøre, at kulpartiklerne netop kommer fra de russiske vulkanudbrud.

»Studiet virker overbevisende,« siger Christian Tegner, der forklarer, at der har været flere perioder med stor vulkansk aktivitet, som ofte ses i forbindelse med, at kontinentalpladerne flytter sig, men altså også kan have sammenhæng med udryddelse af en del af livet på jorden.

»Det næste, der sker, er formodentlig, at de eller andre geologer vil lede efter lignende kulpartikler andre steder på jorden, hvor de 250 millioner år gamle bjerglag er blotlagt. Hvis der ikke findes spor efter den kulholdige aske andre steder, sætter det spørgsmålstegn ved forskernes konklusioner,« siger Christian Tegner.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker