Omkring 90 procent af havets dyr og 70 procent af dyrene på landjorden uddøde for 250 millioner år siden.
Forklaringen på den største uddøen nogensinde, som kaldes for udryddelsen på Perm Trias-grænsen, har længe været genstand for forskning.
Massive vulkanudbruds påvirkning af temperaturen i perioden har også længe været en teori blandt fagfolk. I det canadiske studie har forskerne fokuseret på masseudryddelsen af havdyrene og fundet et nyt bevis på, at vulkanudbruddene var en udløsende faktor.
De canadiske geologer argumenterer for, at der opstod verdensomspændende iltsvind og forgiftning på havbunden. Dette var udløst af flyveaske, der blandt andet indeholdt kul, og som var opstået ved voldsomme vulkanudbrud i det nordlige Rusland.
Den rygende pistol
De canadiske geologer har analyseret undersøiske bjergarter i det canadiske Arktis. Her har de fundet aflejringer af store mængder kulholdigt flyveaske, som har rejst hele vejen med vestenvinden. Asken, som er opstået ved vulkanudbrud, findes netop i de lag, der kan dateres til at være 250 millioner år gamle, hvilket ses som et bevis for, at der har været meget store mængder flyveaske på jorden.
»Dette kunne, i bogstaveligste forstand, være den rygende pistol, der forklarer Perm Trias-udryddelsen,« siger geolog Steve Grasby, professor ved University of Calgary i Canada, i en pressemeddelelse.
Han står i spidsen for studiet, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Geoscience.
Vulkanen var som et kulkraftværk
Flyveasken stammer ikke fra selve vulkanen, men fra kulholdige lag, samt skov- og jordbund, der fandtes omkring den.
»Vulkanerne satte gang i en proces, der kan sammenlignes med et kæmpe kulkraftværk,« forklarer vulkanforsker Christian Tegner, lektor ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet.
Lavaen fra vulkanen er cirka 1100 grader varmt. Ved høje temperaturer afbrændes organisk materiale samt kulholdige jordlag under vulkanen og varmen fra vulkanudbruddet forårsager en afbrænding af kul i kæmpe skala, siger Christian Tegner.
Overbevisende studie
De canadiske forskere har analyseret kul-partiklerne i bjergarten i Arktis og sammenlignet den med den sibiriske bjergart for at sandsynliggøre, at kulpartiklerne netop kommer fra de russiske vulkanudbrud.
»Studiet virker overbevisende,« siger Christian Tegner, der forklarer, at der har været flere perioder med stor vulkansk aktivitet, som ofte ses i forbindelse med, at kontinentalpladerne flytter sig, men altså også kan have sammenhæng med udryddelse af en del af livet på jorden.
»Det næste, der sker, er formodentlig, at de eller andre geologer vil lede efter lignende kulpartikler andre steder på jorden, hvor de 250 millioner år gamle bjerglag er blotlagt. Hvis der ikke findes spor efter den kulholdige aske andre steder, sætter det spørgsmålstegn ved forskernes konklusioner,« siger Christian Tegner.
