Vinter-OL: Kemiske tricks giver den perfekte skøjteis
Saltvandsindsprøjtninger og rystende atomer tages i brug, når isen skal fintunes til hver af de olympiske discipliner.

Video: National Science Foundation

De fleste vil nok mene, at is blot er is, og den kan man skøjte på, og så er den ikke meget længere.

Som regel er det formentlig sandt, men når du er en olympisk hurtig-skøjteløber, der drøner af sted med 50 km/t, eller er ishockey- eller curlingspiller, så har isen lige pludselig enorm betydning.

Men hvad er det overhovedet, der gør isen glat?

Skøjteløberne glider på smeltet is

Når vandmolekyler køles ned til nul grader celsius, mister de den varmeenergi, der normalt får dem til at vibrere voldsomt. Det får molekylerne til at låse sig fast til hinanden med hydrogenbindinger.

Med andre ord: Vandet er nu blevet til is.

Men vandmolekylerne på overfladen er varmere end den anden is og befinder sig i en næsten-smeltet tilstand. Tilføres de molekyler et tryk, for eksempel fra en ishockey-puck eller klingen på en skøjte, bliver de til flydende vand igen, og det er det vand, som skøjteløberen faktisk glider på.

Saltvand 'superkøler' molekylerne

Den viden gør ismændene bag OL-anlæggene brug af, når de skal bygge de perfekte isforhold, hvad enten det er guldet for kunstskøjtning, hurtigløb, ishockey eller curling, der skal dystes om.

En af de vigtigste hemmeligheder bag en god is er at holde den ren. Derfor filtreres al ferskvandet, inden det pumpes ud på banen.

Et andet trick er at lægge et tyndt lag saltvand ud på bunden. Saltvandet sænker nemlig vandets frysepunkt, fordi saltionerne gør det sværere for vandmolekylerne at indgå hydrogenbånd. Dermed kan bunden nedkøles yderligere, hvilket sikrer at ferskvandet til selve isen fryser med det samme.

Isens tykkelse betyder alt

Sidst, men vigtigst, er isens tykkelse. Jo tykkere is, desto større afstand er der til køleelementerne på bunden, og jo varmere bliver isen i overfladen, og det har stor betydning for glatheden.

Er isen for tyk, kan den blive den alt for glat, og skøjteløberne risikerer at falde i svingene. Hvis isen derimod er for tynd, kan den blive meget hård, hvilket gør det svært at nå op i fart.

Det kræver altså en hel del videnskab at lave den perfekte is til vinter-OL.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.