Vinter-OL: Kemiske tricks giver den perfekte skøjteis
Saltvandsindsprøjtninger og rystende atomer tages i brug, når isen skal fintunes til hver af de olympiske discipliner.

I videoen her kan du høre om videnskaben bag den perfekte skøjtebane (Video: National Science Foundation)

I videoen her kan du høre om videnskaben bag den perfekte skøjtebane (Video: National Science Foundation)

De fleste vil nok mene, at is blot er is, og den kan man skøjte på, og så er den ikke meget længere.

Som regel er det formentlig sandt, men når du er en olympisk hurtig-skøjteløber, der drøner af sted med 50 km/t, eller er ishockey- eller curlingspiller, så har isen lige pludselig enorm betydning.

Men hvad er det overhovedet, der gør isen glat?

Skøjteløberne glider på smeltet is

Når vandmolekyler køles ned til nul grader celsius, mister de den varmeenergi, der normalt får dem til at vibrere voldsomt. Det får molekylerne til at låse sig fast til hinanden med hydrogenbindinger.

Med andre ord: Vandet er nu blevet til is.

Men vandmolekylerne på overfladen er varmere end den anden is og befinder sig i en næsten-smeltet tilstand. Tilføres de molekyler et tryk, for eksempel fra en ishockey-puck eller klingen på en skøjte, bliver de til flydende vand igen, og det er det vand, som skøjteløberen faktisk glider på.

Saltvand 'superkøler' molekylerne

Den viden gør ismændene bag OL-anlæggene brug af, når de skal bygge de perfekte isforhold, hvad enten det er guldet for kunstskøjtning, hurtigløb, ishockey eller curling, der skal dystes om.

En af de vigtigste hemmeligheder bag en god is er at holde den ren. Derfor filtreres al ferskvandet, inden det pumpes ud på banen.

Et andet trick er at lægge et tyndt lag saltvand ud på bunden. Saltvandet sænker nemlig vandets frysepunkt, fordi saltionerne gør det sværere for vandmolekylerne at indgå hydrogenbånd. Dermed kan bunden nedkøles yderligere, hvilket sikrer at ferskvandet til selve isen fryser med det samme.

Isens tykkelse betyder alt

Sidst, men vigtigst, er isens tykkelse. Jo tykkere is, desto større afstand er der til køleelementerne på bunden, og jo varmere bliver isen i overfladen, og det har stor betydning for glatheden.

Er isen for tyk, kan den blive den alt for glat, og skøjteløberne risikerer at falde i svingene. Hvis isen derimod er for tynd, kan den blive meget hård, hvilket gør det svært at nå op i fart.

Det kræver altså en hel del videnskab at lave den perfekte is til Vinter-OL.

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk