Hengemt på et museum i Tyskland har forskere opdaget en vigtig brik i slangernes historie.
Et velbevaret fossil efter en slange, som levede for cirka 120 millioner år siden, viser nemlig tydelige tegn på at være en slange med fire ben.
Forskerne bag opdagelsen påpeger, at det er første gang nogensinde, at man finder en firbenet slange, og de har givet fortidsdyret navnet Tetrapodophis amplectus.
»Det er en stor og meget vigtig brik i puslespillet om, hvordan slangerne opstod,« siger Hans Viborg Kristensen, som selv har forsket i fortidens slanger ved Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Han har ikke været involveret i den nye undersøgelse, som netop er publiceret i det velansete videnskabelige tidsskrift Science.
»Vi har fundet 'the missing link'«
Opdagelsen af den firbenede slange kan måske vise sig at blive et afgørende bevis i en århundreder gammel diskussion om, hvorvidt slanger er opstået i vandet eller på landjorden.
»Vi har fundet forfaderen til alle slanger. Vi har fundet ’the missing link’ mellem firbenede øgler og slanger,« siger en af forfatterne bag den nye undersøgelse, professor David Martill fra University of Portsmouth, til LiveScience.
Martill og hans kolleger mener, at Tetrapodophis amplectus kraftigt peger på, at slanger oprindeligt har udviklet sig på landjorden, blandt andet fordi slangen ikke har en kraftig hale, som kan bruges til at svømme med.
»Den er benzin på bålet i diskussionen om, hvordan slanger er opstået. Man er generelt enige om, at slanger oprindeligt har haft ben, men har mistet dem undervejs i deres udvikling. Men spørgsmålet er, om de mistede dem, fordi de skulle tilpasse sig livet på landjorden eller livet i havet,« fortæller Hans Viborg Kristensen.
Sådan mistede slanger benene
Hans Viborg Kristensen er enig i, at det nye fund peger i retning af, at slanger oprindeligt levede på landjorden som firbenede krybdyr, der gravede rundt i jorden efter deres bytte. Men efterhånden, som det gravende krybdyr udviklede sig, kan benene være blevet overflødige, forklarer Hans Viborg Kristensen.
»Man kan forestille sig, at slangerne efterhånden er blevet længere og mere smidige og har mistet benene, for på den måde vil de bedre kunne finde byttedyr eller gemme sig for fjender i jorden og mellem sten og lignende.«
»Man kan kort fortalt sige, at et dyr kan vælge to strategier; enten kan det få stærke ben, så det kan løbe væk fra fjenderne og løbe efter byttedyret. Eller også kan det snyde fjender og byttedyr ved at blive bedre til at gemme sig. Der har slanger fulgt den sidste strategi,« siger Hans Viborg Kristensen.
Det er ikke første gang, at forskere finder fossiler efter fortidsslanger med ben, men tidligere fund har kun haft et sæt ben.
Benene blev ikke brugt til at gå
Dermed adskiller Tetrapodophis amplectus sig fra tidligere fund ved både at have to små forben og to små bagben. Ifølge forskerne bag undersøgelsen er benene formentlig ikke blevet brugt til gå på, men snarere til at fange byttedyr eller fastholde en partner under parring.
Den firbenede slange udmærker sig samtidig ved at have 160 ryghvirvler og 112 hvirvler i halen, mens kraniet kun er på størrelse med et menneskes fingernegl.
»Det er det mest ekstraordinære fossil, jeg nogensinde har set. Ingen andre krybdyr har kombinationen af de træk, som dette væsen har,« siger lyder det til Sciencemag.org fra Bhart-Anjan Bhullar, som er palæontolog på Yale University og ikke har været involveret i undersøgelsen.
Efter at have haft Tetrapodophis amplectus under lup og ultraviolet fotografering er forskerne bag undersøgelsen blevet overbeviste om, at det firbenede væsen kan kategoriseres som en slange.
De bygger blandt andet deres argumenter på, at dyret har en kort snude, en meget aflang krop, hugtænder og en fleksibel kæbe, som vil kunne sluge store byttedyr.
Forsker: Usikkert om det er en slange
Andre forskere siger imidlertid til Sciencemag.org, at de er i tvivl om, hvorvidt der vitterligt er tale om en slange eller et andet meget aflangt krybdyr.
»Jeg er påpasselig med at konkludere, hvorvidt det rent faktisk er en slange,« siger Susan Evans, som er palæobiolog ved University College London til Sciencemag.org.
Hun påpeger blandt andet, at Tetrapodophis amplectus har langfingrede fødder, hvilket »er meget usædvanligt, medmindre man klatrer i træer.«
Uanset hvad, er forskerne imidlertid enige om, at fossilet af det aflange fortidsdyr er både spændende og vigtigt.
»Fra et udviklingsmæssigt synspunkt kan det her være et af de vigtigste fossiler, der nogensinde er fundet,« siger den amerikanske forsker Martin Cohn fra University of Florida til Nature News.
Fossil forsvandt på støvede museumshylder
Alligevel gik fossilet i glemmebogen efter at være blevet fundet i det nordøstlige Brasilien, og fortidsdyret har formentlig stået ubemærket på hylderne i en privat samling i Tyskland i årevis.
Præcist hvordan og hvornår Tetrapodophis amplectus havnede i Tyskland er ifølge Sciencemag uvist, men for brasilianske forskere kan oplysningen have stor betydning, eftersom det har været ulovligt at eksportere fossiler fra Brasilien siden 1942.
Det aflange krybs bemærkelsesværdige træk blev første gang opdaget, da den britiske professor og medforfatter til den nye undersøgelse, David Martill, var på udflugt med sine studerende på det tyske Solnhofen Museum.
»Jeg tabte kæben. Jeg tænkte; ’bloody hell – det er en fossil slange,« fortæller David Martill til LiveScience og tilføjer:
»Ingen havde nogensinde set en slange med fire ben, og alligevel forudsiger evolutionsteorien, at der burde være et dyr, som befandt sig i overgangen mellem en firbenet øgle og slanger. Og her var den.«
Flere hundrede år lang diskussion
Andre forskere vil nu få mulighed for at tjekke fossilet, så de for det første kan finde ud af, om de er enige i, at dyret vitterligt er slangernes forfader.
Dernæst vil diskussionen formentlig gå på, om forskerne bag den nye undersøgelse har ret i, at Tetrapodophis amplectus er et stærkt bevis på, at slangerne opstod på landjorden og ikke i vandet.
»Det er en diskussion, som har været i gang i flere hundrede år. Den begyndte, fordi slanger ikke har øjenlåg, ligesom andre øgler har - deres øjne er altid åbne. Til gengæld har de en beskyttende hinde hen over øjet, og nogle argumenterer for, at det er en fordel, når den svømmer, mens andre argumenterer for, at det er en fordel, når den graver i jorden, fordi det giver beskyttelse,« forklarer Hans Viborg Kristensen.
Tidligere i år kom en anden vigtig brik i slangernes historie, da forskere fandt fossilerne efter slanger med 160 millioner år på bagen – hvilket gør dem til de ældste kendte slanger.
Sådan ser den 120 millioner år gamle fortidsslange Tetrapodophis amplectus ud. Navnet er græsk og betyder firbenet slange. (Foto:Dave Martill | University of Portsmouth)
En kunstners fortolkning af, hvordan Tetrapodophis amplectus må have set ud lige efter at den har fanget et byttedyr. (Illustration Julius T. Csotonyi)
Nærbilledet viser fortidsslangens bagben. (Foto: Dave Martill, University of Portsmouth)
