Varme havstrømme skyld i afsmeltning af Grønland
Det var i højere grad den marine temperatur end den atmosfæriske, der bestemte farten på afsmeltningen af Grønlands iskappe i slutningen af sidste istid. Opdagelsen er vigtig for forskningen i nutidens afsmeltning.

Forskere har fundet ud af, at den marine temperatur havde mest at skulle have sagt, i forhold til hvor hurtigt Grønlands iskapper smeltede i sidste istid. (Foto: Colourbox)

Forskere har fundet ud af, at den marine temperatur havde mest at skulle have sagt, i forhold til hvor hurtigt Grønlands iskapper smeltede i sidste istid. (Foto: Colourbox)

Der var et markant sammenfald af høje havtemperaturer og perioder med stor afsmeltning af det grønlandske isskjold under sidste istid, viser et klimahistorisk studie.

Indlandsisen under det glaciale maksimum var cirka en tredjedel større end i dag og strakte sig langt ud over den nuværende kystlinie. Desuden var iskappen dengang sandsynligvis omkranset af en flydende isrand, som det i dag ses omkring Antarktis.

Afsmeltning i tre trin

Hen i mod slutningen af istiden rykkede isen tilbage fra Grønlands sydlige kontinentalrand i et tre-trinsforløb, der startede for cirka 17.000 år siden og endte for 9-10.000 år siden. Det kan forskere konkludere ud fra mineralogiske og geokemiske analyser af en kulstof-14-dateret sedimentkerne fra havbunden ud fra Grønlands kyst.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Paleoceanography, og bag undersøgelsen står et internationalt forskerhold med seniorforsker Paul Knutz fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) i spidsen.

»I vores undersøgelse indgik blandt andet analyser, der afspejler havtemperaturen i de øverste vandmasser, og de antyder, at der var forholdsvis høje temperaturer i deglaciationsperioden,« siger Paul Knutz.

»Vi kan se, at de høje temperaturer indtræder umiddelbar før og under perioder med stor isbjergs-kælving og produktion af smeltevand. Derfor tolker vi temperatur-anomalierne som en effekt, der resulterede i øget afsmeltning og tilbagetrækning af iskappen.«

Afsmeltningen kulminerede i Allerød varmeperiode for 12.600–13.000 år siden med afgivelse af store mængder smeltevand og isbjerge fra Grønland til den vestlige del af Nordatlanten.

Irmingerstrømmen transporterede mere varme

»Mekanismen er relateret til Irmingerstrømmen, som er en nordvestgående gren af Golfstrømmen, der transporterer varme sydfra til Grønlands kystområder,« fortsætter forskeren.

»Når Irmingerstrømmen bliver kraftigere, bliver der transporteret mere varme ind til de kystnære farvande og dybe fjorde. Vi mener, at Irmingerstrømmen havde større indflydelse under bestemte perioder af deglaciationen, og at en intensivering af Irmingerstrømmen var en udløsende faktor for destabiliseringen af Grønlands iskappes ydre rand.«

Hvorfor Irmingerstrømmen pludselig begyndte at transportere varme med fornyet kraft er en gåde, men Paul Knutz har en hypotese parat:

Kort over de kolde (blå linier) og varme (røde linier) overfladestrømme i det nordvestlige Atlanten.

»En af de mekanismer vi peger på er, at der i samme periode kom rigtig meget smeltevand fra Nordvesteuropa, det vil sige fra det skandinaviske og det britiske isskjold. Da ferskvand er lettere end saltvand, kan der på den måde dannes et lav-salint overfladelag hen over Nordatlanten. Dette dække har isoleret den varme Irmingerstrøm fra de turbulente forhold ved havoverfladen, hvorved den i form af en understrøm har kunne trænge længere mod nord og nordvest.«

Perioden med maksimal afsmeltning blev efterfulgt af Yngre Dryas som er en markant kuldeperiode, der varede godt og vel 1000 år, og som satte deglaciationen midlertidigt ud af drift.

»Tidssammenfaldet er interessant og indikerer, at det grønlandske smeltevand er en mulig mekanisme for Yngre Dryas-afkølingen,« siger Knutz.

Kaster lys over, hvorfor Grønland smelter hurtigt i dag

»Den øgede afsmeltning fra det grønlandske skjold resulterede i, at Irmingerstrømmen blev fortyndet, men hvad der var endnu vigtigere var effekten på dannelsen af dybe vandmasser i Labrador-havet.«

Knutz forklarer videre:

»Nedsynkning af vandmasser i det central Labradorhav er en proces, der foregår i dag, og den regnes som en vigtig del af den globale termohaline cirkulation. Tidligere studier har peget på en sammenhæng mellem øget smeltevandstilførsel og en reduktion i dybvandsdannelse, som en forklaring på kuldeperioder i den nordlige hemisfære - og her udgør et Yngre Dryas et typeeksempel,« konkluderer Knutz.

»Vores resultater viser, at ændringer i oceanografiske forhold i høj grad har kontrolleret stabiliteten af det grønlandske isskjold under sidste istid,« konkluderer Knutz og forsætter:

»Konklusionen er særdeles relevant for klimastudier i dag, og spørgsmålet om, hvad det er, der får Grønlands gletschere til at smelte så hurtigt, som vi f. eks. ser i dag i Jakobshavn Isfjord.«

»På GEUS arbejder vi for at få etableret flere projekter, der bruger analyser af sedimentkerner, til at klarlægge sammenhængen mellem klima, havstrømme og gletchere, i det arktiske område,« slutter Knutz.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk