Trafikstøj giver hjerteproblemer
En evig brummen og susen fra trafikken er ikke bare irriterende. Det kan også føre til for højt blodtryk, mener svenske forskere.

(Illustrationsfoto: colourbox)

(Illustrationsfoto: colourbox)

Dumpe brøl fra store lastbiler og pulserende svisj-svisj fra en strøm af passerende biler er hverdagslyde for mange, som lever i byerne eller i nærheden af vigtige trafikårer. Vi tænker måske ikke engang over det.

Men nu tyder ny forskning altså på, at støjen fra bilerne kan have betydning for helbredet.

»Det at blive udsat for trafikstøj med over 60 decibel er forbundet med for højt blodtryk hos unge og midaldrende,« siger Theo Bodin fra Universitetssygehuset i Lund ifølge en pressemeddelelse.

Og for højt blodtryk er en vigtig risikofaktor for hjerte- og karsygdomme som hjerteinfarkt og apopleksi, understreger forskeren.

Tusindvis af skåninger

Bodin og kollegaerne fra Universitetssygehuset i Lund brugte resultaterne fra en stor folkesundhedsundersøgelse til at søge efter sammenhænge mellem støj og sundhed.

I undersøgelsen havde 24.238 skåninge mellem 18 og 80 år svaret på en række spørgsmål om deres helbred og livsstil. Et af spørgsmålene var, om deltagerne havde højt blodtryk.

Desuden brugte forskerne et geografisk informationssystem (GIS) til at finde ud af hvor meget trafikstøj, der var på de steder, hvor personerne i undersøgelsen boede.

Og resultaterne viste altså, at personer som levede med daglig trafikstøj på over 60 decibel - omkring lydniveauet af en almindelig samtale - oftere rapporterede om højt blodtryk.

Dette gjaldt specielt for unge og midaldrende personer, mens støjen ikke så ud til at have nogen særlig effekt på dem over 60.

Støjen har skylden

Men er det støjen, som skaber problemerne?

Man kan jo for eksempel spekulere på, om personer, som bor ved trafikerede veje, af en eller anden grund også har en hjertefjendtlig livsstil.

Men det ser det ikke ud til, mener forskerne.

Sammenhængen mellem støj og blodtryk ser ud til at gælde, selv efter at både køn, vægt, alkoholindtagelse, træning, uddannelse, rygning og økonomisk og social status er taget med i beregningerne. Det ser heller ikke ud til, at faktorer som søvnproblemer eller dårlig økonomi har noget at sige.

Hvorfor støjen ikke ser ud til at have nogen effekt på ældre mennesker, er imidlertid et større mysterium.

»Effekten af støj bliver måske mindre vigtig, eller vanskeligere at opdage, i forhold til andre risikofaktorer som kommer med højere alder,« spekulere Bodin.

»Eller det kan være at irritation over støj varierer med alderen.«

Eller måske kunne man - på yderst uvidenskabelig vis - spekulere på, om der faktisk findes visse fordele ved at blive en smule tunghør på sine gamle dage?

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk