Top 10: Her er forskningens sødeste dyr i 2014
Dyreriget er mageløst og spændende, men det gemmer også på en masse mysterier, som forskere i løbet af 2014 har løst. Du kan her se tidsskriftet Natures top 10 over de sødeste forskningsprojekter med dyr.

Dette dybhavsvæsen hedder Dumbo-octopod. Det er en lille blæksprutte, som minder lidt om Dumbo med sine store finner. Forskerne har nærstuderet dyrets arme, som formes som spiraler. (Screendump: Nature, Youtube)

Dette dybhavsvæsen hedder Dumbo-octopod. Det er en lille blæksprutte, som minder lidt om Dumbo med sine store finner. Forskerne har nærstuderet dyrets arme, som formes som spiraler. (Screendump: Nature, Youtube)

Forskningsprojekter behøver ikke nødvendigvis være tørre og kedelige. De kan faktisk godt være ganske nuttede.

Det kræver blot, at du tilføjer et sødt dyr, for eksempel en lille silkeabe eller en nuttet blæksprutte, der minder om Dumbo.

Der er lavet mange forskningsprojekter med dyr i 2014, og derfor har tidsskriftet Nature lavet en top 10 over de mest nuttede dyreprojekter, som du kan se i videoen herover.

Projekterne giver blandt andet svar på, hvorfor koalaer krammer træer, og om hunde tisser i en særlig retning.

Små slikeaber tager i junglebiograf

På Natures 10-plads har vi en flok lækkersultne silkeaber, som har været i deres helt egen junglebiograf. I biografen kunne aberne se en film med en anden abe, der viste dem, hvordan de fik fat i et stykke lækker banan, der lå i inde i en boks ved siden af skærmen.

Formålet med projektet var at vise, hvor gode aberne var til at efterabe instrukser fra aben på TV-skærmen. I alt deltog 108 aber, hvoraf 12 af dem formåede at befri bananen fra boksen, og det er ifølge forskeren bag projektet ret godt klaret.

»Det er faktisk første gang, vi har brugt sådan en svær opgave. Normalt har de været ret nemme. Jo sværere opgaven er, jo vigtigere bliver evnen til at lære socialt,« siger Tina Gunhold, der forsker i biologi hos University of Vienna, til Livescience.com.

Læs mere om de dygtige aber i artiklen 'Aber i regnskoven bliver dygtigere af at se tv'.

Hunde bruger Jordens magnetfelt, når de tisser

Kilde: Nature Video

Menneskets bedste ven har også fået en plads på Nartures liste. På niendepladsen finder vi nemlig et højst mærkværdigt hundeprojekt, hvor forskere har fundet ud af, at vores logrende venner orienterer sig efter Jordens magnetfelt, når de skal skide eller tisse.

I alt har forskerne observeret 70 hunde af 37 forskellige racer, mens de skulle enten det ene eller det andet.

Det gav dem 7.475 observationer at tage udgangspunkt i, og det viste sig, at det ikke er helt tilfældigt, hvordan vores firbenede venner helst vil stå, når naturen kalder.

Forskerne vandt i øvrigt en IG Nobelpris for deres forskning. Du kan læse om flere af de gakkede IG Nobelpriser her.

Robbotter bygger søstjerne

Mens ottendepladsen reddes hjem af en Dumbo-blæksprutte, syvendepladsen af 14 dansende frøarter og sjettepladsen af firben, er det en helt anden type nuttet 'dyr', vi skal finde på femtepladsen. Her har en robot, der ligner et lille stykke sushi på ben, nemlig sneget sig ind.

Det er forskere fra Harvard University, der har skabt i alt 1.024 små robotter, kaldet 'kilbot', der kan forme sig som alle mulige ting – eksempelvis en søstjerne.

Forskerne har fået idéen til robotterne fra naturen, hvor for eksempel store klumper af fisk kan ændre form på nul komma fem.

»Naturens kollektiver involverer et enormt antal af samarbejdende enheder – hvad enten det gælder celler, insekter eller dyr – som sammen kan løse én enkelt opgave i en størrelsesorden, der langt overgår skalaen for det enkelte individs formåen,« siger IT- forsker fra Harvard University Michael Rubenstein i en pressemeddelelse.

De små kejserpingvin-unger fik i 2014 selskab af en fjernstyret robot forklædt som pingvin. Inde i robotten var der et kamera, som kunne observere pingvinernes adfærd. (Screendump: Nature, Youtube)

Hvis du er mere nysgerrig på de små kliobotter, kan du se en længere film med dem på Videnskab.dk. Her former de sig blandt andet om et 'K' og en svensknøgle.

Forklædt drone kommer tæt på pingvinunger

Vi springer let og elefant hen over springedderkoppen på tredjepladsen og direkte videre til andenpladsen, som bliver indtaget af en slags robot forklædt som en pingvin.

Forskere har længe villet observere kejserpingvinerne på Antarktis, men det er en noget besværlig affære i det barske miljø. Derfor fandt franske forskere på at forklæde et kamera på hjul som en kejserpingvin-unge og snige det ind i kolonien.

Selvom det for os er nemt at se, at kameraet ikke er en rigtig pingvin, opfattede kejserpingvinerne robotten som deres egen. Det betød blandt andet, at forskerne fik nogle fantastiske optagelser med hjem.

»Jeg tror, at i det år, vi var der, svarede de over 1.000 timers optagelser, som vi indsamlede med vores pingvin-kameraer, til omkring fem års forskning,« siger Philip Dalton, der er producer på BBC's mini-serie om kejserpingvinerne, til npr.org.

Videnskab.dk har skrevet en artikel om fænomenet, som hedder 'Hvorfor voldtager sæler pingviner?'

Du kan se resten af Natures top 10 i videoen øverst i artiklen eller læse listen lige her, og så kan vi formentlig se frem til en masse ny nuttet forskning i 2015.

1: Koalaer krammer træer for at køle sig ned.

Koalaen er meget meget nuttet. Men dens nuttethed kan ikke holde den kølig, når det bliver rigtig varmt. Derfor krammer de træerne, hvor de er koldest. (Screendump: Nature, Youtube)

2: Kamera forklædt som kejserpingvin bliver accepteret i koloni.

3: Springedderkop fotograferet ekstremt tæt på.

4: Forskere har beskrevet fire nye arter af saki-aber.

5: 1.024 små robotter former sig som søstjerne.

6: Kortlægning af firbens udbredelse via skibe.

7: Forskere har fundet 14 nye frøarter, der kan danse.

8: Dumbo-blækspruttens arme former sig i spiraler.

9: Hunde bruger Jordens magnetfelt, når de tisser.

10: Silkeaber kan efterabe en anden abes instrukser på tv.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker