Utrolig teknologi: Se tusind robotter arbejde sammen
Nu er det ikke kun flokdyr, som kan prale af deres utrolige samarbejdsevner. Se i videoen her, hvordan intet mindre end 1.024 vibrerende mini-robotter tilsammen danner flotte figurer.

Du kender princippet fra tegnefilmen ’Find Nemo’: En kæmpe flok af fisk former på nul komma fem en snorlige pil, som peger hen imod den havstrøm, Nemo leder efter.

Nu har et hold forskere fra Harvard University sørget for, at du også kommer til at kende det fra teknologiens verden. Hvad sker der lige for flok-robotterne?

Robotter med computerstyret flokmentalitet

Forskerholdet, som består af IT-forskerne Michael Rubenstein, Radhika Nagpal og Alejandro Cornejo, har sammen produceret 1.024 centimeterstore robotter, som har fået tilnavnet ’Kilobotter’.

De små tingester er udstyret med tre små ben, en vibrator-motor og et infrarødt lys, som forskerne sender computerstyrede signaler gennem.

For at få kilobotterne til at samarbejde om at skabe den figur, de får besked på, har forskerteamet computerprogrammeret hver enkelt robot efter den samme algoritme. Inspirationen er hentet direkte fra naturen.

»Naturens kollektiver involverer et enormt antal af samarbejdende enheder – hvad enten det gælder celler, insekter eller dyr – som sammen kan løse én enkelt opgave i en størrelsesorden, der langt overgår skalaen for det enkelte individs formåen,« siger Michael Rubenstein i en pressemeddelelse.

I videoen kan du se, hvordan de yderste robotter i gruppen hele tiden sætter en kædereaktion af bevægelse i gang, som til sidst resulterer i dannelsen af enten en søstjerne, en skruetrækker eller et ’K’ for Kilobot.

En fremtidig problemløser?

Det er ikke første gang, der er lavet vellykkede forsøg med robotflokke. Men det er første gang, det er lykkedes at få helt op over 1.000 robotter til at arbejde sammen. Det åbner for alvor op for en række fremtidige muligheder, mener en af forskerne bag.

»Vi vil i stigende grad komme til at se store flokke af robotter samarbejde. Hvad enten det er hundreder af robotter, der arbejder for at rense et forurenet miljø eller millioner af selvkørende biler på vores motorveje,« siger Radhika Nagpal i pressemeddelelsen.

Før har algoritmernes begrænsninger blandt andet været medvirkende til, at de forskellige enheder ikke kunne udføre en opgave uden at modtage gentagne instruktioner undervejs.

Takket være det infrarøde lys er det nu muligt for Kilobotterne at kommunikere med sidemanden og derved navigere i robot-trafikken af sig selv.

»Der er ingen decideret leder,« fastslår Michael Rubinstein. »Hver robot taler med sin nabo og tager sin beslutning ud fra hvad den opfanger i lokalmiljøet.«

Enheder arbejder som kollektiv

Du kan selv se i videoen, hvordan det netop er den enkelte robots evne til at tage en uafhængig beslutning, der i sidste ende skaber det store billede.

»På et tidspunkt ser du slet ikke de små enheder længere. Du ser bare kollektivet som en enhed i sig selv,« forklarer Radhika Nagpal.

Forskernes arbejde med robotterne er skildret i en videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift Science.
 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk