Sådan fik vi vores tænder og knogler
Tænder er måske udviklet som skæl på ydersiden af kroppen, der senere i livets historie er blevet fanget inde i munden grundet evolution, antyder ny forskning.

Skæl stammer ikke fra tænder. I stedet stammer tænder fra skæl, viser nyt studie, der vender op og ned på 40 år evolutionsforståelse. (Foto: Shutterstock)

Skæl stammer ikke fra tænder. I stedet stammer tænder fra skæl, viser nyt studie, der vender op og ned på 40 år evolutionsforståelse. (Foto: Shutterstock)

I årtier har forskere troet, at alle dyrerigets knoglematerialer havde oprindelse i et forhistorisk rovdyrs tænder.

Med tiden har tænderne udviklet sig og er spredt ud over kroppen som skæl, panser og knogler.

Med vægt på ordet 'troede'. For nu vender et nyt studie i Nature op og ned på dén historie.

Et forskerhold under ledelse af Duncan Murdock fra University of Bristol har studeret 500 millioner år gamle fossiler af et uddødt ålelignende dyr kaldet conodonter.

Conodonterne havde ingen kæber, og deres kroppe var helt fri for knogler bortset fra nogle små 'tænder', der blot var et par millimeter store.

I 40 år har forskere troet, at disse tænder var det første tegn på det knoglemateriale, som siden hen blev til tænder, panser og knogler i alle nutidens hvirveldyr. Men det modbeviser forskerholdet fra Bristol nu.

Tænder stammer fra skæl

I deres studie har forskerne brugt høj-energi røntgen til at undersøge strukturen i conodonternes 'tænder'. Når de sammenligner conodontens tænder med tænder fra forfædrene til nutidens dyr, kan de se, at moderne dyrs tænder og conodonternes tænder er udviklet uafhængigt af hinanden.

Denne opdagelse trækker tæppet væk under et af de mest solide beviser for, at knogler og skæl først udvikledes som tænder i munden på rovdyr.

I stedet ser det nu ud til, at tænder er udviklet fra den defensive panser, som dyr brugte til at beskytte sig med, da de kravlede rundt i mudderet på bunden af havet for mange hundrede millioner år siden.

Dette panser er med tiden vokset ind i munden og er blevet til tænder og sidenhen knogler, mener forskerne bag det nye studie.

Dansk forsker er begejstret

Peter C. Kjærgaard, som er professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitet, har læst det nye studie og er meget begejstret af flere forskellige grunde:

»For det første er det altid interessant, når der bliver pillet ved nogle af vores helt fundamentale forståelser af livets udvikling – eksempelvis hvor knogler, panser og tænder kommer fra.«

»For det andet er det interessant, fordi det viser et eksempel på, at nogle ting i livets historie godt kan være opstået flere gange – tænderne i conodonterne og tænderne i andre hvirveldyr. Det viser, at evolutionen ikke altid er så ligefrem, som vi nogle gange går og tror,« kommenterer Peter C. Kjærgaard på det nye studie.  

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk