Overraskede forskere: Kæmpe del af Indlandsisen er sat i bevægelse
Indlandsisen i det nordøstlige Grønland har indtil videre ikke været påvirket af de globale opvarmninger. Nu er den begyndt at tynde ud og glide i havet, hvor den får havniveauet i verdenshavene til at stige hurtigere, end forskere havde beregnet.

I det nordøstlige Grønland har den globale opvarmning sat en ellers stabil del af Indlandsisen i bevægelse.

Den nordgrønlandske udløbsgletsjer – en gletsjer, der strækker sig fra dybt inde på Indlandsisen til havet - dækker hele 16 procent af Indlandsisens samlede areal.

Gletsjeren har, så længe forskere har undersøgt den, forholdt sig i ro, men siden 2006 har den sovende kæmpe bevæget sig.

Det betyder, at der ved havet brækker massive isbjerge af over en 30 kilometer lang gletsjerfront, hvilket bidrager med enorme mængder vand til vandstanden i verdenshavene.

Sådan lyder konklusionen i et nyt opsigtsvækkende studie af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

»Det er meget overraskende, at den nordøstgrønlandske udløbsgletsjer er sat i bevægelse. Dens bidrag har vi slet ikke med i modellerne for, hvordan Indlandsisen kommer til at påvirke vandstanden i verdenshavene. Det er klart, at vi med den nye viden kan konkludere, at vandstanden i verdenshavene stiger hurtigere, end vi troede,« fortæller seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space.

De stigende vandstande er i forvejen en stor bekymring for både forskere og verdensledere, da havet kommer til at stige til et niveau, hvor hele byer kommer under vand, og økosystemer vil blive ødelagt.

Nu ser det altså ud til, at der er mere vand i vente, og vi kan ifølge forskerne bag det nye studie ikke gøre noget for at stoppe det.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Mangel på havis satte udløbsgletsjer i gang

En kæmpe gletsjer i den nordøstlige Grønland har siden 2006 kastet store mængder isbjerge af sig. Gletsjeren bidrag til vandstandsstigningerne i verdenshavene er slet ikke taget med i de modeller, der skal beregne, hvor meget havniveauet kommer til at stige de kommende år. (Foto: Shfaqat Abbas Khan)

Den nordøstgrønlandske udløbsgletsjer strækker sig svimlende 600-700 kilometer ind i indlandsisen.

Den er således uden sammenligning den største udløbsgletsjer på Grønland.

Udløbsgletsjeren har været i ro i mange år og har derfor ikke bidraget til Indlandsisens samlede massetab.

Men fra 2006 til 2009 fik nogle usædvanlige varme somre mængden af havis ud for Nordøstgrønland til at forsvinde.

Havisens forsvinden betød, at den nordgrønlandske udløbsgletsjer begyndte at bevæge sig, og selv efter at havisen kom igen efter 2009, fortsatte isen med at flyde ud i havet.

»De varme somre fra 2006 til 2009 har sat gang i en selvforstærkende kædereaktion. Jo mere af udløbsgletsjeren, der flyder ud i havet, des tyndere bliver den. Og des tyndere udløbsgletsjeren bliver, jo hurtigere flyder den mod havet. Der er startet noget, som vi ikke tror stopper igen,« siger professor ved Statens Naturhistoriske Museum Kurt Kjær, der også er en af forskerne bag det nye studie.

Modeller for vandstand mangler nye data

Udløbsgletsjerens bevægelser har store konsekvenser for de modeller, der skal beregne, hvor meget Indlandsisen bidrager med til havniveastigningerne i verdenshavene. Modellerne mangler nemlig nu nogle meget vigtige tal.

Hidtil har klimamodellerne kun taget bidraget med fra udløbsgletsjere i Nordvest- og Sydøstgrønland samt fra Jakobshavn, der er de tre store bidragydere, når det gælder afbrækning af isbjerge og tab af ismasse fra Indlandsisen.

Men med yderligere 16 procent af Indlandsisen i bevægelse er massetabet langt højere, end modellerne har med i deres beregninger.

Fakta

Det største tab af masse fra Indlandsisen via udløbsgletsjere kommer fra gletsjeren i Jakobshavn.

Gletsjeren startede med at smide en øget mængde isbjerge af sig omkring 1990. I starten drejede det sig om få gigaton om året, men det er siden steget til 10, 20 og nu 30 gigaton om året.

Til sammenligning mister udløbsgletsjeren i Nordøstgrønland allerede nu 15-20 gigaton om året på trods af, at den først startede sit massetab for syv til otte år siden. Årsagen til stigningen i tabet af masse gennem årene er, at jo mere masse gletsjerne taber, des hurtigere flyder de ud i havet

»Det er en alvorlig mangel, vi er nødsaget til at få med i modellerne,« siger Kurt Kjær.

Forskere kiggede på luftfotos

I studiet har forskerne kigget på gamle luftfotografier af den nordøstgrønlandske udløbsgletsjer og sammenlignet dem med moderne satellit-billeder.

Det er også årsagen til, at forskerne først nu finder ud af, at gletsjeren bevæger sig, selvom det allerede startede tilbage i 2006. Der var behov for at kunne kigge på ændringer i gletsjeren over tid og over et kæmpe geografisk område, som kun er muligt via satellit og flyfoto. 

På billederne kan forskerne se, at udløbsgletsjeren var stabil fra 1978 til 2003, og Kurt Kjær formoder, at den også har været stabil i lang tid før 1978.

Fra 2003 begyndte udløbsgletsjeren at bevæge sig, og siden 2006 har den accelereret voldsomt. 

Den er ikke stoppet igen siden da.

»Vores resultater viser, at massetabet fra Nordøstgrønland i dag er det næsthøjeste i hele Grønland. 15 til 20 gigaton is mister udløbsgletsjeren om året. Det er kun overgået af massetabet fra Jakobshavns udløbsgletsjer, der mister 30 gigaton om året, men også startede med at miste masse mange år tidligere end i Nordøstgrønland. Samtidig er den nordøstgrønlandske udløbsgletsjer dobbelt så stor som Jakobshavns udløbsgletsjer, så der er meget is at tage af endnu,« fortæller Shfaqat Abbas Khan.

Forsker: Store konsekvenser

Forskningsprofessor i glaciologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Jason Box har ikke været med i det nye studie, men har læst det og mener, at resultatet har store konsekvenser.

»Studiet viser, at klimaet har igangsat ødelæggelsen af den sidste store isshelf i Grønland – stopklodsen foran det største reservoir af den grønlandske is. Det betyder, at en sovende kæmpe er i gang med at vågne op, og givet at opvarmningen af Arktis fortsætter, ser det ud til, at den ikke går i seng igen. Studiet er meget interessant, og implikationerne er meget foruroligende,« siger Jason Box i en kommentar til studiet.

Denne animation viser opsamlingsstedet af nordøstlige grønlanske isstrøm (NEGIS), Jakobshavn Isbræ (JI), Helheim Gletscheren (HG) og Kangerdlugssuaq Gletscheren (KG). NEGIS dækker cirka 16 % af den grøndlanske indlandsis og rækker cirka 700 kilometer ind i i Grønland. Hastighedsdata af: Joughin, I., B. Smith, I. Howat, og T. Scambos. 2010, MEaSUREs Greenland Ice Sheet Velocity Map fra InSAR Data. Boulder, Colorado USA: National Snow and Ice Data Center. (Video: Kristian Kjellerup Kjeldsen, Natural History Museum of Denmark)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.