Nyt klimamøde i København: Hvad sker der nu?
FNs klimapanel holder i den kommende uge et stort klimamøde i København. Men hvad skal de så diskutere denne gang? Og vil vi overhovedet få ny viden ud af mødet? Videnskab.dk har spurgt en af forfatterne bag rapporten.

I 2009 lagde København by til FNs klimakonference, hvor statsledere fra hele verden deltog. Denne gang er det forskere, embedsmænd og regeringsrepræsentanter, som skal holde møde i København og blive enige om, hvad der skal stå i et sammendrag af FNs klimapanels femte rapport. (Foto: Shutterstock)

I 2009 lagde København by til FNs klimakonference, hvor statsledere fra hele verden deltog. Denne gang er det forskere, embedsmænd og regeringsrepræsentanter, som skal holde møde i København og blive enige om, hvad der skal stå i et sammendrag af FNs klimapanels femte rapport. (Foto: Shutterstock)

I den kommende uge vil journalister, forskere, embedsmænd og politikere fra hele verden flokkes omkring Tivoli Congress Center i København.

Her vil FN’s klimapanel, IPCC, nemlig afslutte og offentliggøre sin nye, store rapport, som tager temperaturen på vores klodes klima.

Hundredvis af forskere har bidraget rapporten, der er den femte af IPCCs hovedrapporter om klimaets status og fremtid.

»Rapporten er skrevet af forskere fra hele verden. Nu skal det hele koges ind til et langt kortere resume, som man kalder synteserapporten, og som kan bruges af politikere og embedsmænd. Så under mødet i København skal man blive enige om, hvad der skal stå i synteserapporten,« forklarer John R. Porter, som er professor ved Institut for Plante og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Han er koordinerende hovedforfatter på det kapitel i IPCC-rapporten, som omhandler klimaets påvirkning på verdens fødevare-forsyning og -sikkerhed.

Tre rapporter skal sammenkoges

Den lange og fuldstændige IPCC-rapport – som skal danne grundlag for produktionen af den forkortede synteserapport under mødet i København - er opdelt i tre delrapporter, som allerede er færdige og offentliggjorte:

  • 1. delrapport handler om den naturvidenskabelige baggrund for klimaforandringer og blev offentliggjort i Stockholm i september 2013.
  • 2. delrapport handler om effekten af klimaforandringer, klimatilpasning og sårbarhed og blev offentliggjort i Yokohama den 31. marts 2014.
  • 3. delrapport handler om, hvordan man kan modvirke klimaforandringer og blev offentliggjort den 13. april i Berlin.

Ingen ny forskning fremlægges

Det er altså disse tre delrapporter på flere tusinde sider, som skal samles og forkortes under mødet i København. Resultatet vil være to publikationer: Selve synteserapporten på omkring 120 sider og et sammendrag for beslutningstagere med rapportens hovedkonklusioner på cirka 30 sider.

»På mødet i København vil der ikke komme ny forskning på bordet i forhold til, hvad vi har set i de tre delrapporter. Men det interessante ved mødet i København bliver, hvordan man ender med at vægte de forskellige oplysninger. Det har en ret stor betydning,« siger Niels Hansen, klimatolog og pressemedarbejder ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som er medvært ved IPCC-mødet.

Skal være 100 % enige

Det kan måske lyde som en smal sag at vægte og sammenkoge allerede færdiggjorte rapporter, men professor John Porter fortæller, at det er en kompliceret proces. Under det fem dage lange plenarmøde i København skal 600 forskere, eksperter og embedsmænd nemlig blive enige om ordlyden af både synteserapporten og det helt korte sammendrag.

Fakta

The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) kaldes på dansk FNs klimapanel.

IPCC er et mellemstatsligt videnskabeligt organ, der blev oprettet af FN i 1988.

IPCC udgav sin første rapport om klimaet i 1990 og siden da har panelet med ca. fem års mellemrum udgivet nye klimarapporter.

Under et IPCC-møde i København den 27.-31. oktober 2014 færdiggøres og afsluttes panelets femte klimarapport.

IPCC’s rapporter gennemgår en omfattende høringsproces blandt fagfolk og i den afsluttende godkendelsesproces skal regeringsrepræsentanter godkende rapporten og bl.a. sikre, at den er forståelig for beslutningstagere.

IPCC udfører ikke selv forskning, men vurderer og samler den eksi¬sterende viden og litteratur.

Kilde: DMI, IPCC

»De skal være 100 procent enige ligesom i FNs sikkerhedsråd. Dem, som deltager i mødet, er en blanding af forskere og embedsmænd, som er udsendt af deres regeringer. Embedsmændene kan stille spørgsmål og komme med forslag til rapporten – og så siger de, om de kan acceptere rapporten eller ej. Til sidst bliver de forhåbentlig enige,« forklarer John R. Porter.

Stort arbejde forud for mødet

Selvom John R. Porter er koordinerende hovedforfatter på en af delrapporterne, skal han ikke selv skal deltage i IPCCs plenarmøde i København. Men op til mødet har han allerede været med til at revidere og komme med forslag til tidlige udkast til synteserapporten.

Det betyder altså, at når klimapanelets plenarmøde går i gang den 27. oktober, har synteserapporten og det korte sammendrag allerede været igennem de første omdrejninger i en stor vridemaskine, og teksterne er blevet kommenteret og revideret af forskere.

Professor John Porter påpeger, at også de længere delrapporter om klimaet har været igennem en meget omfattende godkendelsesproces, hvor forskere og embedsmænd har skullet blive enige om, hvad der skulle stå.

»Hvert eneste kapitel i delrapporten har været igennem tre review-processer (revideringer, red.). Ved de to første reviews er det forskere, som skal godkende det, og det sidste review bliver lavet af de forskellige landes regeringer. For hver delrapport er der også offentliggjort et resume for beslutningstagere, og resumeet skal også revideres og godkendes,« forklarer John Porter.

2.500 kommentarer til et kapitel

Som eksempel forklarer han, at hans eget kapitel om fødevareforsyning og fødevaresikkerhed måtte tage hensyn og stilling til flere tusinde kommentarer.

»Til vores kapitel tror jeg, at vi fik omkring 2.500 kommentarer under de videnskabelige review. Til allersidst kom så også det politiske review og godkendelse. Nogle regeringer sagde, at vi ikke var skarpe nok i vores formuleringer, og andre mente, at vi var for alarmerende nogle steder. Så det er den slags, man skal tage hensyn til – nogle kommentarer er mere politiske, og nogle er faktuelle,« fortæller John Porter.

Når klimapanelets synteserapport og det korte sammendrag er blevet færdiggjort og godkendt under mødet i København vil politikere verden over kunne kaste sig over verdens mest omfattende vurdering af klimaforskningen.

Rapporten vil blandt andet udgøre det faktuelle grundlag for de internationale klimaforhandlinger frem mod en ny klimaaftale i Paris i 2015. Klimapanelsets femte hovedrapport overleveres officielt på et COP20-møde i Peru i slutningen af året.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: