Kunstig råmælk vil kunne redde pandaungers liv
Forskere forsøger at udvikle råmælk, der kan redde de få unger, som de truede pandabjørne føder.

Pandaunger er små og nuttede, men også meget sjældne, fordi pandaer har en meget lav fødselsrate. Når en panda en sjælden gang føder tvillinger, forlader moderen som regel den ene unge for at kunne give alt mælken til den anden.

I de tilfælde vil mennesker måske i fremtiden kunne redde den truede bjørns unger. Forskere fra University of Glasgow arbejder nemlig, ifølge en pressemeddelelse, på at udvikle kunstig panda-råmælk.

Forskningen i den livsnødvendige mælk vil også kunne gøre os klogere på pattedyr generelt, siger lederen af forskningsprojektet professor Malcolm Kennedy:

»Vores forskning vil kunne hjælpe os til at forstå biologien bag diegivning i forskellige typer pattedyr, men specielt i bjørne.«

Komælk er ikke godt nok

Når vi mennesker i dag forsøger at opfostre efterladte panda-unger, bruger vi i mangel af bedre ofte komælk, der er tilpasset hundehvalpe.

Men pandaer er meget mere afhængige af den første råmælk, end vi mennesker er. Pandaernes råmælk er smæk fyldt med antistoffer. Uden den helt rigtige råmælk er ungerne meget sårbare overfor eksempelvis infektioner og har vanskeligt ved at overleve, fordi ungerne er langt fra færdigudviklet, når de bliver født.

En pandamor er derfor omtrent 900 gange større end sin nyfødte unge. En lille ny panda vejer cirka 100 gram, den er blind, og har ingen pels.

Tre små pandaunger bliver madet med sutteflasker med råmælk. NB: Videoen er ikke direkte relateret til denne nyhed.

»Bjørne føder små bitte hjælpeløse unger, som er udsædvanligt meget mindre end deres mødre i forhold til andre dyr. I pandaernes tilfælde kan vægtforskellen være 1:1000 eller mindre,« forklarer Malcolm Kennedy.

Pandaer producerer råmælk i usædvanlig lang tid

Den lave fødselsvægt kan måske også forklare, hvorfor pandabjørne producerer råmælk til deres unger i usædvanligt lang tid.

»Pandamælken er specielt tilpasset dens underudviklede unge. Og vi har fundet ud af, at mælken hos pandaerne ændrer sig meget langsommere fra råmælk til almindelig mælk, end mælk gør hos for eksempel køer,« siger Malcolm Kennedy og fortsætter:

»Vi undersøgte diegivningen fra fødslen, til når ungen er cirka 150 dage gammel. Når vi ser på, hvordan protein-niveauet ændrer sig under pandaers diegivning, kan vi se, at molekylerne ændrer sig meget langsomt i forhold til andre pattedyr. Det havde vi ikke ventet.«

Nu vil nogle måske tænke, at det ikke kan være så svært for mælkeforskere at brygge en sjat råmælk til de små bjørne. Men råmælk er en kompliceret blanding af næringsstoffer og andre molekyler, som udgør den helt rigtige kost for en lille panda.

Lang vej til målet

I forsøget på at udvikle den perfekte råmælk anvender forskerne den nyeste teknologi, men opskriften er stadig langt fra at være ’lige i skabet’, siger Malcolm Kennedy:

»Vi er stadig langt fra at have udviklet en mælkeerstatning, der passer til pandaunger, men de data, som vores forskning lige nu frembringer, vil sende os i den rigtige retning.«

Fakta

Der er cirka 1.000 pandaer tilbage i verden. De lever i 1.500 til 3.500 meters højde i de kinesiske tågeskove. Pandaens kost består hovedsagligt af bambusskud, og en panda bruger cirka 14 timer af døgnet på at spise.

Alder: 30 år
Drægtighedsperiode: cirka 120-140 dage
Længde: 1,2-1,5 meter
En voksen pandas vægt: 85-110 kg

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker