Pandaunger er små og nuttede, men også meget sjældne, fordi pandaer har en meget lav fødselsrate. Når en panda en sjælden gang føder tvillinger, forlader moderen som regel den ene unge for at kunne give alt mælken til den anden.
I de tilfælde vil mennesker måske i fremtiden kunne redde den truede bjørns unger. Forskere fra University of Glasgow arbejder nemlig, ifølge en pressemeddelelse, på at udvikle kunstig panda-råmælk.
Forskningen i den livsnødvendige mælk vil også kunne gøre os klogere på pattedyr generelt, siger lederen af forskningsprojektet professor Malcolm Kennedy:
»Vores forskning vil kunne hjælpe os til at forstå biologien bag diegivning i forskellige typer pattedyr, men specielt i bjørne.«
Komælk er ikke godt nok
Når vi mennesker i dag forsøger at opfostre efterladte panda-unger, bruger vi i mangel af bedre ofte komælk, der er tilpasset hundehvalpe.
Men pandaer er meget mere afhængige af den første råmælk, end vi mennesker er. Pandaernes råmælk er smæk fyldt med antistoffer. Uden den helt rigtige råmælk er ungerne meget sårbare overfor eksempelvis infektioner og har vanskeligt ved at overleve, fordi ungerne er langt fra færdigudviklet, når de bliver født.
En pandamor er derfor omtrent 900 gange større end sin nyfødte unge. En lille ny panda vejer cirka 100 gram, den er blind, og har ingen pels.
»Bjørne føder små bitte hjælpeløse unger, som er udsædvanligt meget mindre end deres mødre i forhold til andre dyr. I pandaernes tilfælde kan vægtforskellen være 1:1000 eller mindre,« forklarer Malcolm Kennedy.
Pandaer producerer råmælk i usædvanlig lang tid
Den lave fødselsvægt kan måske også forklare, hvorfor pandabjørne producerer råmælk til deres unger i usædvanligt lang tid.
»Pandamælken er specielt tilpasset dens underudviklede unge. Og vi har fundet ud af, at mælken hos pandaerne ændrer sig meget langsommere fra råmælk til almindelig mælk, end mælk gør hos for eksempel køer,« siger Malcolm Kennedy og fortsætter:
»Vi undersøgte diegivningen fra fødslen, til når ungen er cirka 150 dage gammel. Når vi ser på, hvordan protein-niveauet ændrer sig under pandaers diegivning, kan vi se, at molekylerne ændrer sig meget langsomt i forhold til andre pattedyr. Det havde vi ikke ventet.«
Nu vil nogle måske tænke, at det ikke kan være så svært for mælkeforskere at brygge en sjat råmælk til de små bjørne. Men råmælk er en kompliceret blanding af næringsstoffer og andre molekyler, som udgør den helt rigtige kost for en lille panda.
Lang vej til målet
I forsøget på at udvikle den perfekte råmælk anvender forskerne den nyeste teknologi, men opskriften er stadig langt fra at være ’lige i skabet’, siger Malcolm Kennedy:
»Vi er stadig langt fra at have udviklet en mælkeerstatning, der passer til pandaunger, men de data, som vores forskning lige nu frembringer, vil sende os i den rigtige retning.«
\ Fakta
Der er cirka 1.000 pandaer tilbage i verden. De lever i 1.500 til 3.500 meters højde i de kinesiske tågeskove. Pandaens kost består hovedsagligt af bambusskud, og en panda bruger cirka 14 timer af døgnet på at spise. Alder: 30 år Drægtighedsperiode: cirka 120-140 dage Længde: 1,2-1,5 meter En voksen pandas vægt: 85-110 kg