IPCC: Hvorfor er Jorden ikke blevet varmere siden 1998?
FN’s klimapanel mødes i disse dage for gennemgå den nyeste videnskabelige viden om global opvarmning. Et centralt spørgsmål bliver tilsyneladende at finde ud af, hvorfor opvarmningen af Jorden er gået i stå siden 1998.

Drivhusgasser som f.eks. kuldioxid (CO2) holder varmen fanget i Jordens atmosfære og er på den måde med til at opvarme Jorden. Opvarmning er en årsag til, at isen i større omfang end tidligere smelter eller brækker af i de kolde egne. (Foto: Shutterstock)

Drivhusgasser som f.eks. kuldioxid (CO2) holder varmen fanget i Jordens atmosfære og er på den måde med til at opvarme Jorden. Opvarmning er en årsag til, at isen i større omfang end tidligere smelter eller brækker af i de kolde egne. (Foto: Shutterstock)

Hundredvis af videnskabsfolk og repræsentanter for 195 regeringer verden over mødes de næste fire dage i Stockholm for at vende den seneste videnskabelige viden om klimaforandringer.

Mødet er det første skridt i retning af en ny rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, der skal gøre status på, hvordan klimaforandringer påvirker os på Jorden, hvorfor de opstår og hvad vi kan gøre ved det.

Ifølge BBC bliver det over de næste dage helt centralt at prøve at afdække, hvorfor den globale gennemsnitstemperatur ikke er steget siden 1998, på trods af advarsler og formodninger om, at Jorden bare bliver varmere og varmere.

Læs også: Er den globale opvarmning gået i stå?

Viser stabil temperatur, at mennesket ikke står bag global opvarmning?

Klimaskeptikere mener, at stagneringen er et modbevis for, at global opvarmning og de medfølgende klimaforandringer er skabt af menneskets afbrænding af fossile brændstoffer som olie og gas.

Forskere har til gengæld forsøgt at forklare den udeblevne opvarmning med, at varmen er blevet opslugt af havene, eller ifølge BBC at afkølingen af Stillehavet modvirkede effekten af ekstra CO2 i atmosfæren.

Læs også: Havet driver klimaforandringen

»Regeringer kræver en klar forklaring af de mulige årsager til denne faktor. Jeg forventer, at det vil blive en central del af gennemgangen,« siger professor Arthur Petersen, der er leder af forskningsinstituttet Netherlands Environmental Assessment Agency, til BBC.

Fakta

I alt har flere end 800 forskere og tidsskriftredaktører et væld af forskellige lande bidraget til at forberede IPCC’s næste rapport, som efter planen skal udkomme mod slutningen af 2014.

Før da skal tre arbejdsgrupper i løbet af det næste års tid gennemgå forskellige emner:

1) De fysiske fakta: Hvad ved vi om klimaforandringer og deres årsager? Det er dette punkt, der i øjeblikket bliver diskuteret ud fra et oplæg på 14 kapitler og med et væld af supplerende materiale.
2) Hvordan vil klimaforandringer påvirke os og hvordan kan vi tilpasse os?
3) Hvordan kan vi forebygge klimaforandringer, f.eks. ved at udlede færre drivhusgasser?

Konklusionerne skal samles i en større rapport i København i slutningen af oktober 2014, inden IPCC’s sjette rapport er klar til offentliggørelse.

Kilde: IPCC's hjemmeside

Instituttet er rådgiver for den hollandske regering i sager om blandt andet miljø, og Arthur Petersen er en del af den hollandske delegation, som skal se IPCC’s arbejde igennem.

IPCC bliver kun mere sikker: Mennesket står bag

Men selvom forskerne endnu ikke har en forklaring, er de næsten helt sikre på, at mennesket er i færd med at gøre Jorden varmere.

Allerede i 2007 konkluderede IPCC i sin seneste rapport, at vi er vidne til en drastisk opvarmning, og at den sandsynligvis i overvejende grad skyldes udledningen af drivhusgasser som f.eks. CO2.

Ifølge BBC er klimapanelet siden da kun blevet mere sikker i sin sag.

»Panelet siger, at det er 95 procent sikkert på, ’menneskets indflydelse på klimaet har forårsaget mere end halvdelen af den observerede stigning i den globale gennemsnitsoverfladetemperatur fra 1951-2010’,« skriver BBC.

Første delrapport kommer fredag

Mødet i Stockholm er det første i rækken af fire møder, som har forskellige fokuspunkter på klimaforandringer og deres betydning (se faktaboks).

En gennemgang af den videnskabelige viden, samt konklusioner om hvordan klimasystemet hænger sammen - en såkaldt 'summary' - fra arbejdsgruppe 1, skal ligge færdig fredag.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.