Forskere fra University of South Florida har studeret den lille Hundehaj (Mustelus canis) for at afsløre, hvordan den kan sniffe sig frem til et byttedyr.

Det viser sig, at når hajen svømmer i området omkring en fristende lugt, vil lugten ramme det ene næsebor et lille øjeblik før, den rammer det andet.

Tidsforskellen er ikke særlig stor, blot omkring et halvt sekund. Men det er nok til, at den lille haj-hjerne kan tolke, hvilken retning lugten kommer fra.

Gangtids-stereo

Dette er en tolkningsmetode, som er helt parallel med, hvordan vi mennesker bruger tidsforskelle mellem ørene til at bestemme, hvor lyden kommer fra.

Hvis lyden for eksempel er til venstre for os, vil lyden ramme venstre øre nogle millisekunder før lydbølgen når frem til højre øre.

Denne tidsforskel bliver helt ubevidst tolket af hjernen som 'venstre' i det som kaldes 'gangtids-stereo'.

Også forskelle i lydstyrke giver os en retning til lyden. En lyd, som kommer fra venstre, vil for eksempel gå direkte ind i venstre øre, men blive svagere i 'skyggen' af hovedet før den rammer højre øre.

Lugtstyrke virker ikke

En sådan forskel på lugtens styrke er dét, forskerne indtil nu har troet, også var hajens metode.

Tanken var, at når hajen svømmede gennem vandet, ville styrken af lugten variere. På den måde skulle hajen kunne bestemme retningen til lugten, i en slags variant af 'tampen brænder'.

Men forsøg viser, at lugtstyrken ikke er til at stole på. Vandstrømme kan skabe små koncentrerede hvirvler af lugt, langt væk fra lugtkilden.

Hammerhajen - med lugtzoom

I stedet har de nye teorier givet forskerne en mulig forklaring på, hvorfor hammerhajen har sådan en mærkelig udformning.

Næseborene sidder nemlig yderst på hver side af det brede hoved. Dermed bliver tidsforskellen mellem venstre og højre næsebor større, og hammerhajen kan endnu lettere zoome sig ind på næste velduftende godbid.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov