Hajer sniffer i stereo
Præcist som vi bruger to ører til at høre, hvor lyden kommer fra, kan hajer bruge deres to næsebor til at sniffe sig frem til lugten af byttedyret.

Forskerne mener, at flere hajarter benytter sig af lugt i stereo. Her Sorttippet haj (Carcharhinus limbatus). (Foto: Stone Brook University)

Forskerne mener, at flere hajarter benytter sig af lugt i stereo. Her Sorttippet haj (Carcharhinus limbatus). (Foto: Stone Brook University)

Forskere fra University of South Florida har studeret den lille Hundehaj (Mustelus canis) for at afsløre, hvordan den kan sniffe sig frem til et byttedyr.

Det viser sig, at når hajen svømmer i området omkring en fristende lugt, vil lugten ramme det ene næsebor et lille øjeblik før, den rammer det andet.

Tidsforskellen er ikke særlig stor, blot omkring et halvt sekund. Men det er nok til, at den lille haj-hjerne kan tolke, hvilken retning lugten kommer fra.

Gangtids-stereo

Dette er en tolkningsmetode, som er helt parallel med, hvordan vi mennesker bruger tidsforskelle mellem ørene til at bestemme, hvor lyden kommer fra.

Hvis lyden for eksempel er til venstre for os, vil lyden ramme venstre øre nogle millisekunder før lydbølgen når frem til højre øre.

Denne tidsforskel bliver helt ubevidst tolket af hjernen som 'venstre' i det som kaldes 'gangtids-stereo'.

Også forskelle i lydstyrke giver os en retning til lyden. En lyd, som kommer fra venstre, vil for eksempel gå direkte ind i venstre øre, men blive svagere i 'skyggen' af hovedet før den rammer højre øre.

Lugtstyrke virker ikke

En sådan forskel på lugtens styrke er dét, forskerne indtil nu har troet, også var hajens metode.

Tanken var, at når hajen svømmede gennem vandet, ville styrken af lugten variere. På den måde skulle hajen kunne bestemme retningen til lugten, i en slags variant af 'tampen brænder'.

Men forsøg viser, at lugtstyrken ikke er til at stole på. Vandstrømme kan skabe små koncentrerede hvirvler af lugt, langt væk fra lugtkilden.

Hammerhajen - med lugtzoom

I stedet har de nye teorier givet forskerne en mulig forklaring på, hvorfor hammerhajen har sådan en mærkelig udformning.

Næseborene sidder nemlig yderst på hver side af det brede hoved. Dermed bliver tidsforskellen mellem venstre og højre næsebor større, og hammerhajen kan endnu lettere zoome sig ind på næste velduftende godbid.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk