Fortidsmonster: Skræmmende penis-orm var kannibal
Forskere har fundet en ny art af penisormen, som var et frygtet rovdyr for millioner af år siden. Indersiden af penisormens mund var belagt med endeløse rækker af sylespidse tænder.

Ja, det ligner en penis. Men der stopper ligheden så også.

Den bizarre skabning, som du kan se vride sig i videoen herover, hedder godt nok en penisorm – eller på latinsk Ottoia prolifica – men den er bestemt ikke beregnet til nogle former for penislignende aktiviteter.

Det 5-6 centimeter lange penishylster rummer nemlig endeløse og endeløse rækker af bittesmå, sylespidse tænder, som leder tankerne hen på en halvdårlig gyserfilm fra 90'erne.

Ottoia prolifica var et frygtet rovdyr under den Kambriske tidsperiode, for omkring 505 millioner år siden, og når den jagede, kunne den vende sin mund på vrangen og møjsommeligt 'trække' sig selv hen over bunden ved hjælp af sit skrækindjagende gebis. Og så var den i øvrigt heller ikke bleg for at gøre et måltid ud af en sine penisorm-venner.

Nu har forskere opdaget en ny art penisorm. Det skriver Discovery News.

»Nutidens penisorme er blevet presset til livets yderste og lever generelt i ekstreme dybhavsmiljøer. Men i Den Kambriske Periode (se faktaboks, red.) var de frygtindgydende bæster,« udtaler hovedforfatteren Dr. Martin Smith, som er postdoc ved Cambridge University, i en pressemeddelelse.

Fallosfossilet med det imponerende gebis er beskrevet i tidsskriftet Paleontology.

Tænder gemmer på alle mulige hemmeligheder

I virkeligheden har den nye art faktisk befundet sig lige under forskernes næser hele tiden.

Det var nemlig med udgangspunkt i to eksisterende samlinger på henholdsvis the Smithsonian Institution og Royal Ontario Museum, at forskerne besluttede sig for at tage et nærmere kig på de bizarre skabninger ved hjælp af elektronmikroskopi.

110 fossiler  blev lagt under lup og ved at undersøge tændernes indre struktur, kunne forskerne se, at der var forskelle fra den ene samling til den anden. Disse små forskelle var nok til at erklære fossilerne fra Royal Ontario Museum for en ny art, som fik det latinske navn O. tricuspida.

»Tænder gemmer på alle mulige hemmeligheder, både i moderne dyr og i fossiler. Det er helt bestemt muligt, at endnu ukendte arter venter på at blive identificeret i eksisterende fossilsamlinger, simpelthen fordi vi ikke har nærstuderet deres tænder endnu eller kigget på dem på den rigtige måde,« siger Martin Smith i pressemeddelelsen.

Forskerne har lavet opslagsværk over tænder

I det nye studie har forskerne brugt tand-undersøgelserne til at lave et ’opslagsværk’ over penisormenes tænder, og de håber med udgangspunkt i det at kunne opdage endnu flere arter i fremtiden.

Eftersom tænder er den mest hårdføre og modstandsdygtige del af dyr, er de langt mere almindelige at finde som fossiler end hele, bløde fossiler, fortæller Martin Smith ifølge United Press Internatinal (UPI).

»Men når disse tænder – som kun er en millimeter lange – bliver fundet, bliver de let fejlidentificeret som algesporer, og ikke del af et dyr. Nu, hvor vi forstår strukturen af disse bittesmå fossiler, har vi en meget bedre forudsætning for at placere en bred vifte af andre, gådefulde fossiler.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk